Kaldelser i missionen
Kapitel 10: Undervis for at opbygge tro på Jesus Kristus


»Kapitel 10: Undervis for at opbygge tro på Jesus Kristus«, Forkynd mit evangelium: Vejledning til at dele Jesu Kristi evangelium, 2023

»Kapitel 10«, Forkynd mit evangelium

Bjergprædikenen [Sermon on the Mount], af Harry Andersen

Kapitel 10

Undervis for at opbygge tro på Jesus Kristus

Overvej følgende

  • Hvordan kan jeg undervise ved Ånden?

  • Hvordan kan jeg undervise fra skrifterne?

  • Hvordan kan jeg dele mit vidnesbyrd, mens jeg underviser?

  • Hvordan kan jeg planlægge og justere min undervisning til at imødekomme folks behov?

  • Hvordan kan jeg stille bedre spørgsmål og blive bedre til at lytte?

  • Hvordan kan jeg hjælpe mennesker med at finde svar på deres spørgsmål og modtage vejledning og styrke?

Du er kaldet til at undervise i Jesu Kristi gengivne evangelium til så mange mennesker, som vil tage imod jer. At undervise er centralt for alt, hvad du laver. Når du stoler på Herren, lover han:

»Og hos den, som modtager jer, der vil jeg også være; for jeg vil drage foran jeres ansigt. Jeg vil være ved jeres højre hånd og ved jeres venstre, og min Ånd skal være i jeres hjerte og mine engle rundt omkring jer til at styrke jer« (L&P 84:88).

Bed, studer og øv dig for at forbedre dine undervisningsfærdigheder. Anvend principperne i dette kapitel og andre kapitler i denne bog. Søg oprigtigt den gave at kunne undervise, så du kan velsigne andre og herliggøre Gud. Herren vil hjælpe dig med at undervise med kraft og myndighed, når du flittigt søger ham og lærer hans ord.

Stræb efter at undervise, som Frelseren underviste.

Under sit jordiske virke gik Jesus »omkring og … underviste … , prædikede … og helbredte« (Matt 4:23). Han underviste mange steder – i synagoger, i hjem og på vejene. Han underviste store forsamlinger og i private samtaler. Noget af den mest kraftfulde interaktion, han havde, var meget kortvarig eller fandt sted på usædvanlige steder. Han underviste gennem sine handlinger såvel som sine ord.

Frelseren underviste hver person i henhold til hans eller hendes unikke behov. Da han for eksempel tjente en lammet mand, tilgav han ham hans synder og helbredte ham (se Mark 2:1-12). Da han udviste omsorg for en kvinde, som havde begået ægteskabsbrud, beskyttede han hende og bød hende ikke at synde mere (se Joh 8:2-11). Da han talte med en rig mand, som ønskede evigt liv, »elskede [han] ham«, på trods af den unge mands afvisning af hans opfordring til at følge ham (Mark 10:21, se vers 17-21).

Du kan forbedre din undervisning ved at lære, hvordan Frelseren underviste. For eksempel elskede han Faderen og dem, han underviste. Han havde altid en bøn i sit hjerte. Han underviste ud fra skrifterne. Han forberedte sig åndeligt. Han stillede inspirerede spørgsmål. Han bad folk om at handle i tro. Han sammenlignede evangeliets principper med dagliglivet.

At stræbe efter at undervise, som Frelseren underviste, er en livslang opgave. Det kommer til dig, linje efter linje, når du følger ham (se 2 Ne 28:30, Eter 12:41).

»Søg for at få mit ord«

For at undervise i Jesu Kristi evangelium, må du kende dets grundlæggende læresætninger og principper. Du har også brug for åndelig kundskab og bekræftelse af evangeliets sandheder. Herren sagde: »Søg ikke at kundgøre mit ord, men søg først at få mit ord.«

At »få« Herrens ord betyder at studere det og lade det trænge dybt ind i sit hjerte. Når du gør denne indsats, har han lovet: »Så skal din tunge blive løst; så skal du, hvis du ønsker det, få min Ånd og mit ord, ja, Guds kraft, så du kan overbevise menneskene« (L&P 11:21).

person laver markering af skriftsteder

Herren sagde også: »Gem bestandigt livets ord i jeres sind« (L&P 84:85). At gemme Herrens ord vil forøge din kundskab og styrke dit vidnesbyrd. Dit ønske om og din evne til at undervise i evangeliet vil også vokse. (Se Jakob 4:6-7, Alma 32:27-42, 36:26, 37:8-9).

Få og gem bønsomt Herrens ord ved at studere skrifterne, de levende profeters ord og lektionerne i kapitel 3.

Undervis ved Ånden

Jesu Kristi evangelium er »Guds kraft til frelse for enhver, som tror« (Rom 1:16). Derfor må budskabet om gengivelsen af evangeliet formidles ved guddommelig kraft – Helligåndens kraft.

Det er vigtigt, at du udvikler undervisningsfærdigheder. Det er også vigtigt, at du tilegner dig den læresætning og de principper, du underviser i. Men når du underviser i åndelige sandheder kan du ikke primært forlade dig på dine egne færdigheder og din egen kundskab.

Åndelige sandheder formidles gennem Helligåndens kraft. Herren har sagt: »Ånden skal gives jer ved troens bøn; og hvis I ikke modtager Ånden, skal I ikke undervise« (L&P 42:14, se også L&P 50:13-14, 17-22).

Hvad det vil sige at undervise ved Ånden

For at kunne undervise ved Ånden er du nødt til at bede om at få Helligåndens kraft i din undervisning. Du beder også om, at folk vil modtage sandheder ved Ånden. Folk kan måske overbevises om nogle sandheder, men for at blive omvendt, må de have oplevelser med Ånden (se L&P 8:2-3).

Forbered dig på at blive et redskab, som Ånden kan undervise igennem. Tænk på Helligånden som din makker i undervisningen.

Stol på Åndens hjælp til at vide, hvad du skal sige. Han vil få dig til at huske den læresætning, du har studeret. Han vil hjælpe dig med at planlægge og justere din undervisning for at imødekomme en persons behov.

Når du underviser ved Ånden, bærer han dit budskab ind i folks hjerter. Han vil bekræfte dit budskab, når du bærer dit vidnesbyrd. Du og dem, som modtager det, du forkynder ved Ånden, vil blive opbygget, forstå hinanden og fryde sig sammen. (Se 2 Ne 33:1, L&P 50:13-22).

Præsident Ezra Taft Benson

»Ånden er det vigtigste element i dette arbejde. Når Ånden højner dit kald, kan du udføre mirakler for Herren i missionsmarken. Uden Ånden vil du aldrig få succes, uanset dit talent og dine evner« (Ezra Taft Benson, seminar for nye missionspræsidenter, 25. juni 1986).

Løftet i din kaldelse

Du er blevet kaldet og indsat for at »prædike [Guds] evangelium ved Ånden, nemlig Talsmanden, der blev sendt ud for at undervise i sandheden« (L&P 50:14). Til tider kan du føle dig nervøs eller utilstrækkelig. Måske bekymrer du dig over, at du ikke ved nok eller at du ikke har tilstrækkelig erfaring.

Vor himmelske Fader, som kender dig fuldstændigt, har kaldet dig på grund af det, du kan tilbyde som en trofast Jesu Kristi discipel. Han vil ikke svigte dig. Stol på, at Ånden vil højne dine færdigheder og vil formidle sandheden til dem, der er modtagelige.

Ældste Neil L. Andersen

Ældste Neil L. Andersen har sagt: »Da jeg overvejede udfordringerne ved en mission, følte jeg mig meget utilstrækkelig og uforberedt. Jeg husker, at jeg bad: ›Himmelske Fader, hvordan kan jeg tjene på en mission, når jeg ved så lidt?‹ Jeg troede på Kirken, men jeg følte, at min åndelige kundskab var meget begrænset. Mens jeg bad, kom denne følelse: ›Du ved ikke alt, men du ved tilstrækkeligt!‹ Den forsikring gav mig mod til at tage det næste skridt ud i missionærmarken« (»I ved tilstrækkeligt«, Liahona, nov. 2008, s. 13).

Indbyd Ånden, når I begynder at undervise

Den første korte tid sammen med mennesker er meget vigtig. Vær ægte og respektfuld. Vis oprigtig interesse og kærlighed. Forsøg at vinde deres tillid. En måde at opnå tillid på er ved, at folk føler Ånden hos jer.

Stil nogle få enkle spørgsmål som en hjælp til at forstå deres baggrund og deres forventninger til jeres besøg. Lyt opmærksomt.

Inden I begynder bør I invitere alle tilstedeværende til at deltage i lektionen. Tilskynd dem til at fjerne distraherende elementer, så Herrens Ånd kan føles.

Forklar, at I gerne vil starte og afslutte hver lektion med en bøn. Tilbyd at holde åbningsbønnen. Bed en enkel og oprigtig bøn om, at Gud vil velsigne de mennesker, I underviser, på alle områder af deres liv. Bed om at de kan mærke sandheden af det, I underviser i. Husk at en »inderlig bøn fra en retfærdig [person] formår meget« (Jakob 5:16).

Tro på Helligåndens kraft til omvendelse. Med Åndens vejledning kan I udtrykke tanker som de følgende, når I begynder undervisningen:

  • Gud er vor kærlige himmelske Fader. Vi er alle brødre og søstre. Han ønsker, at vi oplever glæde.

  • Vi møder alle både udfordringer og forhindringer. Uanset hvad I går igennem, så kan Jesus Kristus og hans lærdomme hjælpe jer. Han kan hjælpe jer med at finde fred, håb, helbredelse og lykke. Jesus kan hjælpe jer med at få større styrke til at klare livets udfordringer.

  • Vi begår allesammen fejl, og det kan medføre følelser af skyld, skam og fortrydelse. Disse følelser forsvinder kun, når vi omvender os og søger Guds tilgivelse. Kun gennem Jesu Kristi forsoning kan vi blive helt helbredt for vores synder.

  • Vi vil vejlede jer, så I selv kan lære sandheden af vores budskab. Vi vil opfordre jer til at gøre ting, såsom at læse, bede og gå i kirke. Vores rolle er at hjælpe jer med at handle på disse opfordringer, og forklare jer om de velsignelser, I kan modtage. Stil gerne spørgsmål.

  • Vi er blevet kaldet af Guds profet til at dele, hvad vi ved. Vi ved, at vores budskab er sandt.

  • Vi vil lære jer at indgå pagter, det vil sige aflægge særlige løfter, med Gud. Disse pagter vil forbinde jer med Gud og gøre det muligt for jer at modtage glæde, styrke og særlige løfter fra ham.

  • I vil lære at lave ændringer i jeres liv og at følge Jesus Kristus og hans lære. En af Jesu Kristi vigtigste lærdomme, og den første pagt, vi indgår, er at følge hans eksempel og blive døbt ved den rette myndighed (se Joh 3:5, L&P 22).

missionærer beder

Giv et grundlæggende overblik over det, I vil undervise i, inden lektionen begynder. Hjælp folk med at se, hvordan det er relevant for dem. For eksempel kan I sige: »Vi er her for at dele det budskab, at Jesus Kristus har oprettet sin Kirke på jorden i dag og har kaldet levende profeter for at vejlede os.« Eller I kan sige: »Vi er her for at hjælpe dig med at vide at Gud elsker dig og har en plan for din lykke.«

Alle vil få gavn af at acceptere og efterleve Jesu Kristi evangelium. Vor himmelske Fader kan have velsignet de mennesker, I finder, med værdifuld åndelig forberedelse (se Alma 16:16-17).

Når I inviterer Ånden og deler sandheder ved det første møde, vil det hjælpe folk med at anerkende jer som Herrens tjenere.

Personligt eller fælles studium

Brug forslagene i dette afsnit til at øve jer på forskellige måder at starte en lektion på.

Brug skrifterne

Kirkens standardværker er jeres grundlæggende hjælpekilder til at undervise i Jesu Kristi gengivne evangelium. Der er mange grunde til, hvorfor det er afgørende at anvende skrifterne som grundlaget for jeres undervisning. For eksempel:

  • Skrifterne inviterer Helligånden ind i jeres undervisning (se Luk 24:13-32).

  • Skrifterne har en kraftigere virkning på folks sind end noget som helst andet (se Alma 31:5).

  • Skrifterne adresserer sjælens store spørgsmål (se kapitel 5, se også 2 Ne 32:3, Jakob 2:8).

  • Skrifterne giver jeres undervisning myndighed og gyldighed.

  • Herren og hans profeter har sagt, at I skal gøre det (se L&P 42:12, 56-58, 71:1).

Ved at bruge skrifterne i jeres undervisning, kan I hjælpe andre med at begynde at bruge skrifterne på egen hånd. Når jeres kærlighed til skrifterne er tydelig, vil de blive opmuntret til at studere. Vis, hvordan skriftstudier vil hjælpe dem med at lære evangeliet og føle Frelserens kærlighed. Giv eksempler på, hvordan skrifterne kan hjælpe dem med at finde svar på deres spørgsmål og modtage vejledning og styrke.

Hengiv jer til at studere skrifterne, så I kan undervise effektivt fra dem (se kapitel 2). Jeres evne til at undervise fra skrifterne bliver bedre, når I studerer dem hver dag, både personligt og sammen med jeres kammerat.

Hjælp folk med at udvikle tro på Jesus Kristus ved at studere skrifterne, især Mormons Bog. De følgende forslag kan hjælpe.

gruppe studerer skrifter

Præsenter skriften

Beskriv kort baggrunden for hvert skriftsted. Følgende eksempler viser nogle måder at præsentere et skriftsted på:

  • »I Joseph Smiths historie fortæller Joseph os med sine egne ord, hvad der skete, da han gik ind i lunden for at bede. Han sagde: ›Jeg så en lyssøjle …‹«

  • »I dette skriftsted underviser profeten Alma folk, der er fattige, om at udøve deres tro på Guds ord. Han sammenligner Guds ord med et frø, der kan sås i vores hjerter. Vil du begynde med at læse vers … ?«

Læs skriftstedet

Læs versene højt eller bed den person, I underviser, om at læse højt. Vær opmærksom på personer, som har svært ved at læse. Hvis et skriftsted er vanskeligt for dem at forstå, kan I læse det sammen med dem og forklare efter behov. Definer eventuelle svære ord og udtryk. Eller giv dem et lettere skriftsted at læse. Bed dem om at se efter specifikke elementer i skriftstedet.

Anvend skrifterne

Nefi sagde: »Jeg anvendte alle skrifter på os, så det kunne blive os til gavn og lærdom« (1 Ne 19:23). At »anvende« betyder at bruge skrifterne i jeres liv.

Anvend skrifterne på dem, I underviser, ved at vise, hvordan historierne og principperne er personligt relevante for dem. For eksempel:

  • »Ligesom jer bar Almas folk tunge byrder, næsten mere end de kunne bære. Men fordi de udøvede tro og bad, gav Gud dem styrke, så de kunne udholde deres udfordringer. Derefter udfriede han dem fra deres prøvelser. Ligesom han gjorde med disse folk, ved jeg, at Gud vil hjælpe jer med jeres prøvelser, når I …« (se Mosi 24).

  • »Almas belæring af folket ved Mormons vande gælder også for os i dag. John, er du villig til … ?« (Se Mosi 18).

Undervis folk i, hvordan de kan »anvende« skrifterne på egen hånd. Selv at opdage, hvordan de kan anvende skriften personligt vil hjælpe dem med at bruge og opleve kraften i Guds ord.

Bed folk om at læse på egen hånd og hjælp dem med det

De, I underviser, må læse skrifterne, især Mormons Bog, for at opnå et vidnesbyrd om sandheden. Ved at bruge skrifterne effektivt i jeres undervisning, kan I hjælpe folk med at begynde at studere skrifterne på egen hånd.

Foreslå specifikke kapitler eller vers, de kan læse efter hvert besøg. Foreslå spørgsmål, de kan tænke over, mens de læser. Tilskynd dem til at studere skrifterne dagligt på egen hånd og sammen med deres familie. I kan også bede medlemmer om at læse med dem mellem lektionerne.

Inden I begynder den næste lektion, kan I følge op med at tale om det, I bad folk om at læse. Hjælp dem efter behov med at forstå og »anvende« disse skrifter. Tilskynd dem til at nedskrive deres tanker og spørgsmål.

Når I hjælper folk med at læse, forstå og anvende skrifterne – især Mormons Bog - vil de få åndelige oplevelser med Guds ord. De vil være mere tilbøjelige til at læse på egen hånd og gøre skrifterne til en vigtig del af deres liv.

missionærer underviser familie

Hjælp folk med at få adgang til skrifterne

Skrifterne og de levende profeters ord er tilgængelige på flere måder og på flere sprog end nogensinde før. Find ud af, hvilke trykte og digitale muligheder, der er til rådighed for de mennesker, I underviser. Hjælp folk med at få adgang til skrifterne på måder, der passer til deres behov og præferencer. Overvej følgende:

  • Spørg folk, på hvilket sprog de ønsker at læse eller lytte til skrifterne.

  • De, som har svært ved at læse eller ved at forstå, hvad de læser, kan have gavn af at læse højt sammen eller lytte til optagelser. Disse er tilgængelige via gratis Kirke-apps og -webstedet.

  • Hvis en person har en digital enhed, kan I hjælpe ham eller hende med at få adgang til skrifterne, især Mormons Bog. Mormons Bog-appen og Evangelisk Bibliotek er gratis og lette at dele.

  • Hvis I anvender SMS, chat eller e-mail, kan I sende links eller billeder af skrifterne. Ved undervisning via video-chat kan I overveje at dele jeres skærm, så I kan læse vers sammen.

  • Hjælp folk med at få adgang til de levende profeters ord.

Personligt eller fælles studium

Sørg for at du og din kammerat har de opdaterede hjælpekilder til skrifterne på jeres telefon, herunder Mormons Bog-appen og Evangelisk Bibliotek.

Vælg et af de følgende skriftsteder: Titelbladet til Mormons Bog, 3 Nefi 11, Moroni 10:3-8, Johannes 17:3, Romerbrevet 8:16-17, 1 Korinther 15:29, Jakob 1:5, 1 Peter 3:19-20, Amos 3:7.

Bestem, hvordan I vil:

  • Præsentere skriftstedet.

  • Oplyse om baggrund og kontekst.

  • Læse skriftstedet og forklare dets betydning.

  • Forklare svære ord.

  • Hjælpe dem I underviser med at anvende det i deres liv.

Skriftstudium

Hvorfor er det vigtigt at undervise fra skrifterne?

Bær dit vidnesbyrd

Et vidnesbyrd er en åndeligt vished, som gives af Helligånden. At bære vidnesbyrd vil sige at give en enkel, direkte erklæring om kundskab eller tro på en evangelisk sandhed. Når du bærer vidnesbyrd, føjer du dit personlige vidnesbyrd til de sandheder, du har undervist i fra skrifterne.

At bære vidnesbyrd er en kraftfuld måde at invitere Ånden på og hjælpe andre til at føle hans indflydelse. En af Helligåndens opgaver er at vidne om vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Det gør han ofte ved at ledsage dig, når du bærer vidnesbyrd.

Et kraftfuldt vidnesbyrd er ikke afhængigt af veltalenhed eller din stemmes styrke – men af dit hjertes overbevisning og oprigtighed. Vær forsigtig med ikke at forhaste eller dramatisere dit vidnesbyrd. Giv folk mulighed for at føle Helligånden bære vidnesbyrd til dem om, at det du har sagt er sandt.

Dit vidnesbyrd kan være så enkelt som »Jesus Kristus er vores Frelser og Forløser« eller »Jeg har for mig selv erfaret, at Mormons Bog er sand.« Du kan også kort dele en oplevelse om, hvordan du opnåede dette vidnesbyrd.

Når du underviser, kan du dele dit vidnesbyrd, når du føler dig tilskyndet til det, ikke kun til sidst. Når din kammerat underviser, kan du bære dit vidnesbyrd for at give et andet vidnesbyrd om det, som han eller hun har sagt.

Bær vidnesbyrd om, at de principper, du underviser i, vil velsigne personens liv, hvis han eller hun tillader det. Fortæl, hvordan efterlevelse af princippet har velsignet dig. Dit oprigtige vidnesbyrd vil hjælpe med at skabe omgivelser, hvor folk føler at Helligånden bekræfter sandheden.

Personligt studium

Følgende skriftsteder er eksempler på at bære vidnesbyrd. Overvej spørgsmålene, mens du læser hvert skriftsted. Skriv dine tanker ned i din studiebog.

Skriftstudium

Hvad lærer de følgende skriftsteder os om principperne og løfterne vedrørende at bære vidnesbyrd?

Planlæg og tilpas jeres undervisning for at imødekomme behov

Hver person, I underviser, er unik. Forsøg at forstå hans eller hendes åndelige interesser, behov og bekymringer. Stil spørgsmål og lyt omhyggeligt. Selv om I måske ikke helt forstår personens behov så husk på, at vor himmelske Fader gør. Han vil vejlede jer gennem Helligånden.

missionærer underviser et par

Lad Ånden vejlede jer i lektionernes rækkefølge

Lad Ånden vejlede jer i, hvilken rækkefølge I skal give lektionerne i. I har fleksibiliteten til at afvikle lektionerne i den rækkefølge, der passer bedst til de undervistes behov, spørgsmål og omstændigheder.

Af og til kan I endda kombinere principper fra forskellige lektioner for at imødekomme en persons behov og interesser. Se følgende tre eksempler.

Yuki har fundet jer online og spørger, hvorfor hendes venner i Kirken ikke ryger eller drikker. I kan for eksempel lære hende om velsignelserne ved det bud ved at anvende følgende afsnit fra kapitel 3, lektion 4 og 1:

Samuel føler ikke, at han hører til nogen steder. I kan for eksempel lære ham om hans identitet og hans plads i Guds familie ved at bruge de følgende afsnit fra kapitel 3:

Tatyana har studeret mange religioner, og vil gerne vide, hvad der gør Kirken anderledes. I kan for eksempel lære hende om gengivelsen af Jesu Kristi evangelium ved at anvende de følgende afsnit fra kapitel 3:

Vor himmelske Fader kender sine børn, så søg inspiration til at træffe disse afgørelser, mens I forbereder jer på at undervise. Bed om gaven til at skelne, når I beslutter jer for, hvad I vil sige. Læg mærke til de tanker og følelser, der kommer til jer.

familie læser i skrifterne

Giv folk tid til at anvende det, de lærer

Når I underviser, bør I give folk tid til at anvende det, de lærer (se 3 Ne 17:2-3). Vær opmærksom på relevante måder I kan støtte dem på til at overholde deres forpligtelser. Fokuser på at hjælpe dem med handlinger, der bygger et fundament af tro, såsom bøn, læsning og at gå i kirke. Det vil gøre dem i stand til at holde yderligere forpligtelser.

I jeres planlægning og undervisning bør I være opmærksomme på, hvor meget ny information, I vil give. Et primært formål med jeres undervisning er at hjælpe et menneske med at opbygge tro på Kristus, så det fører til omvendelse. Jeres mål er ikke at forsøge at levere så mange oplysninger som muligt.

Undervis i et tempo, der er passende for den, I underviser. Stil spørgsmål og lyt omhyggeligt, så I forstår, hvor godt han eller hun lærer og anvender det, I siger.

De sandheder I underviser om, kan kombineret med Helligåndens kraft påvirke mennesker til at anvende deres handlefrihed på måder, der opbygger tro på Kristus. Når de udøver tro på Herren ved at anvende det, de lærer, vil de gennem Ånden lære at evangeliet er sandt.

Anvend flere forskellige undervisningsmuligheder

Der er mange forskellige undervisningsmuligheder, såsom personlige besøg, video-samtaler, telefonsamtaler, sms’er og sociale medier.

Respekter folks tid

Hold jeres undervisning enkel og kortvarig. Der er større sandsynlighed for at folk vil mødes med jer, når I respekterer deres tid og anmodninger. Spørg dem, hvor lang tid de har til besøget. Start og afslut enhver samtale på det aftalte tidspunkt, uanset om der er tale om undervisning ved fremmøde eller online. Vær opmærksom på at nogle steder kan telefonopringninger og video-samtaler være dyre.

I skal bruge flere møder for at undervise i principperne i en lektion. Et undervisningsbesøg bør typisk ikke vare længere end 30 minutter, og I kan undervise en person på så lidt som 5 minutter. Juster jeres undervisning i henhold til folks tid.

Brug teknologi klogt

I har mange muligheder for at undervise folk med teknologi. Nogle mennesker foretrækker at kommunikere elektronisk, fordi det er belejligt og det giver dem privatliv. Selv mennesker, som I besøger, kan have fordel af yderligere støtte via teknologi. Tal om de tilgængelige kommunikationsmuligheder. Følg derefter op og hold forbindelsen. Lad hver persons præferencer være vejledende for jeres kontakter.

Teknologi såsom video-samtaler kan især være til hjælp ved undervisning af folk, som har meget travlt eller bor langt væk. Nogle gange er det lettere for medlemmer at deltage i en lektion ved brug af teknologi.

Hjælp yngre elever

Under Frelserens tjenestegerning sagde han: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« (Mark 10:14). Når I underviser børn, skal I tilpasse jeres tilgang og budskab til deres behov. Hjælp dem med at lære evangeliet ved at tale om ting, de kender til. Sørg for at de forstår jeres undervisning.

Skriftstudium

Læs Lære og Pagter 84:85. Hvad betyder det at blive givet »den del, der skal måles ud til enhver«? Hvordan kan I anvende det i jeres undervisning?

Hvad har Herren lovet trofaste missionærer om at vide, hvad de skal sige?

Undervis i fællesskab med din kammerat

Herren sagde: » I skal drage ud i min Ånds kraft og forkynde mit evangelium to og to« (L&P 42:6). Han befaler også dig og din kammerat at »være ét« (L&P 38:27). Jeres undervisning bliver mere kraftfuld og interessant, når du og din kammerat arbejder harmonisk sammen. Giv på skift korte dele af lektionerne.

Brug fællesstudium til at drøfte og øve jer i at undervise, så I kan arbejde sammen i enighed. Forbered, hvordan I vil samarbejde, når I underviser folk online. Følg beskyttelsesforanstaltningerne for anvendelse af teknologi, der er angivet i kapitel 2.

missionærer, der underviser en mand

Når din kammerat underviser, beder du for, lytter til og ser på ham eller hende. Støt din kammerat ved at tilbyde et supplerende vidnesbyrd til de sandheder, han eller hun har fremlagt (se Alma 12:1). Følg de tilskyndelser I får, når Ånden tilskynder jer til at sige noget.

Vær oprigtigt interesserede i de mennesker, I underviser. Lyt til dem. Se dem i øjnene når de eller I taler. Observer omhyggeligt deres reaktioner, og lyt efter åndelige tilskyndelser.

Inviter medlemmer til at deltage

Indbyd medlemmer til at hjælpe jer med at undervise og støtte de mennesker, I arbejder med. Dette kan både ske ved personligt fremmøde eller ved virtuelle møder. Rådfør jer med menighedsledere på det ugentlige koordinationsmøde om, hvem som eventuelt kan hjælpe.

Når medlemmer deltager i undervisning og fremme af fællesskab, kan de bidrage med indsigt og skabe kontakter som venner. De vil føle glæden ved missionering.

Inviter medlemmer til at hjælpe jer med at undervise.

Planlæg samarbejdet med medlemmerne, før lektionerne starter. I kan anvende en sms eller en kort telefonsamtale til at meddele, hvad I vil undervise i, hvem der skal bede, hvem som vil styre samtalen og andre detaljer.

Medlemmernes primære rolle i lektioner er at bidrage med et oprigtigt vidnesbyrd, kort dele personlige oplevelser og udvikle en relation til dem, der bliver undervist. I kan eventuelt bede medlemmerne om at fortælle, hvordan de lærte, accepterede og begyndte at efterleve et specifikt princip i lektionen. Hvis de er nyomvendte, så bed dem om at fortælle, hvordan de besluttede sig for at slutte sig til Kirken.

Bed medlemmer, som henviser nogen, om at deltage i undervisningen. Medlemmer kan være mere engagerede i de situationer. Rådfør jer med dem om, hvordan de ønsker at deltage.

Overvej, om det kan være relevant at anvende teknologi for at undervise sammen med medlemmer. Teknologi kan gøre det muligt for medlemmer at deltage uden at skulle bruge den samme tid, som personligt fremmøde kræver.

Planlæg med menighedslederne på det ugentlige koordinationsmøde at få et medlem til at deltage i så mange lektioner som muligt (se kapitel 13). Overvej at bede nye medlemmer om at hjælpe jer med at undervise.

Personligt eller fælles studium

Forestil jer, at I har en aftale om at give en lektion til en familie i et medlems hjem. Drøft, hvordan I vil involvere hver af følgende medlemmer i undervisningen:

  • En menighedsmissionær, som for nylig er vendt tilbage fra en fuldtidsmission

  • En præst

  • Et nyt medlem

  • Præsidenten for ældsternes kvorum eller Hjælpeforeningen

Inviter medlemmer til at støtte op

Medlemmer kan også give værdifuld støtte for folk mellem undervisningsbesøg. De kan sende sms’er, læse skrifterne sammen, invitere folk hjem eller til aktiviteter eller sætte sig sammen med dem, der modtager undervisning. De kan besvare spørgsmål, og vise, hvordan deres liv er som medlemmer af Kirken. Deres livserfaring og perspektiv kan hjælpe dem med at relatere til folk på måder, der sommetider er meget forskellige fra det, som missionærer kan relatere til.

Rådfør jer med medlemmer om, hvordan I kan samarbejde for at støtte folk udover undervisningsbesøgene.

Undervis til forståelse

Undervis i Jesu Kristi evangelium, så folk kan forstå det. Studer skrifterne og lektionerne, så I kan undervise tydeligt ud fra dem. Jo mere tydeligt, I underviser, desto bedre bliver Helligåndens mulighed for at bære vidnesbyrd om sandheden.

Stil spørgsmål for at hjælpe folk med at tænke over det, I har fortalt dem. Lyt så for at se, om de forstår og accepterer det.

En del af det at undervise til forståelse er at forklare ord, vendinger og begreber. I kan forbedre jeres evne til at forkynde evangeliet ved at:

  • Forstå de ord, I bruger.

  • Definere ord, som andre måske ikke forstår.

  • Stille folk spørgsmål, såsom: »Vil du fortælle os, hvordan du forstår det, vi lige har fortalt?« eller »Har du lyst til at prøve at opsummere det, vi har talt om?«

Når I underviser i læresætningerne i kapitel 3, kan I notere eventuelle ord, vendinger og begreber, som folk måske ikke forstår. Definer dem ved hjælp af ressourcerne i Evangelisk Bibliotek, såsom Guide til skrifterne, Bible Dictionary og Gospel Topics.

Sørg for at jeres undervisning er enkel og kortfattet. Hold den fokuseret på Jesu Kristi evangelium og opbygning af forståelse af grundlæggende lære og principper. Hjælp folk med at søge den forståelse, der kommer fra Helligånden. Når de opnår denne forståelse, vil de tro på evangeliets budskab.

Skriftstudium

Hvorfor skal vi forklare læren omhyggeligt?

Hvordan lærer vi? Hvorfor er det vigtigt at lære og tilegne os oplysninger gradvist?

Hvorfor er enkelhed vigtigt?

Hvad kan man lære af følgende vers om, hvordan Gud kommunikerer med sine børn?

Stil spørgsmål

Frelseren stillede spørgsmål, der opfordrede folk til at tænke og føle dybt over de sandheder, han underviste i. Hans spørgsmål tilskyndede til sjælegranskning og forpligtelse.

Gode spørgsmål er også vigtige i jeres undervisning. De vil hjælpe jer til at forstå folks interesser, bekymringer og spørgsmål. Gode spørgsmål kan invitere Ånden og hjælpe folk med at lære.

Stil inspirerede spørgsmål

Søg Åndens vejledning til at stille gode spørgsmål. De rigtige spørgsmål på det rigtige tidspunkt kan hjælpe folk med at lære evangeliet og føle Ånden.

Inspirerede spørgsmål og oprigtig lytten vil hjælpe folk til at føle sig bedre tilpas ved at tale åbent og dele deres følelser. Det kan gøre, at de opdager, at der spirer et vidnesbyrd frem. De vil også føle sig bedre tilpas ved at stille jer spørgsmål, når der er noget, de ikke forstår, eller de har bekymringer.

Følgende tabel viser nogle principper om at stille inspirerede spørgsmål samt nogle eksempler.

Principper for og eksempler på inspirerede spørgsmål

Principper

Eksempler

Stil spørgsmål der hjælper folk med at føle Ånden.

  • Kan I dele en oplevelse, hvor I følte Guds kærlighed i jeres liv?

  • Hvordan har du følt Guds kærlighed til dig?

Stil spørgsmål, der er enkle og lette at forstå.

  • Hvad lærer du om Jesus Kristus af dette skriftsted?

Stil spørgsmål der hjælper folk med at tænke over det, I fortæller dem.

  • Hvordan stemmer det overens med det, du allerede tror på? Hvordan adskiller det sig?

Stil spørgsmål, der hjælper jer med at vide, hvor godt folk forstår det, I siger.

  • Hvilke spørgsmål har du om det, vi har fortalt i dag?

  • Hvordan vil du sammenfatte vores samtale i dag?

Stil spørgsmål der hjælper folk med at dele det, de føler.

  • Hvordan har Jesus Kristus hjulpet dig i dit liv?

  • Hvad var det vigtigste for dig ved det, vi talte om i dag?

Stil spørgsmål, der viser kærlighed og omsorg.

  • Hvordan kan vi hjælpe dig?

Stil spørgsmål der hjælper folk med at anvende det, de lærer.

  • Hvad kan vi lære af dette skriftsted?

  • Hvordan kan dette skriftsted hjælpe dig i dit liv?

  • Mens vi har talt, hvad har du så følt dig inspireret til at gøre på grund af det, som du har lært?

Fællesstudium

Gennemgå jeres lektionsplan fra en lektion, I for nylig har givet. Nedskriv et spørgsmål for hvert af de primære principper, der er angivet i jeres plan.

Gennemgå jeres spørgsmål for at se, om de stemmer overens med principperne i dette afsnit.

Besvar derefter hvert spørgsmål, som om I var en person, der blev undervist.

Del jeres spørgsmål med jeres kammerat. Lav en fælles evaluering og gør jeres spørgsmål bedre.

Personligt eller fælles studium

Mennesker, I underviser, kan have følgende oplevelser:

  • De får et åndeligt indtryk, mens de læser Mormons Bog.

  • Kolleger gør jævnligt grin af åndelige ting.

  • Familiemedlemmer er trofaste medlemmer af en anden kirke.

  • Venner tror, at »mormonerne« ikke er rigtige kristne.

Tænk på et spørgsmål, som I kan stille for at lære mere om hver af disse situationer. Skriv disse spørgsmål ned i jeres studiebog. Tal med jeres kammerat om, hvordan I eventuelt kan forbedre det spørgsmål, I skrev ned.

Undgå ukonstruktive eller for omfattende spørgsmål

Prøv at undgå spørgsmål, der:

  • Har åbenlyse svar.

  • Måske kan gøre nogen forlegen, hvis han eller hun ikke kender svaret.

  • Indeholder mere end et begreb.

  • Vedrører en læresætning, I endnu ikke har undervist i.

  • Ikke har et tydeligt formål.

  • Er for omfattende.

  • Virker snagende eller kan irritere eller krænke folk.

Herunder er eksempler på mindre konstruktive spørgsmål:

  • Hvem var den første profet? (Personen kender måske ikke svaret).

  • Hvordan vil det at holde vores legemer rene hjælpe os med at have Ånden og vise, at vi er villige til at følge Guds profet? (Der er mere end et begreb).

  • Er det vigtigt at kende Guds befalinger? (Dette er et Ja/Nej-spørgsmål, og svaret er åbenlyst).

  • Hvad er et eksempel på noget, vi kan gøre hver dag, som vil hjælpe os med at føle os tæt på Gud? (Dette er et vagt spørgsmål, der fisker efter et specifikt svar: Bede).

  • Hvem var den næste profet efter Noa? (Personen kender måske ikke svaret, og spørgsmålet er ikke vigtigt for jeres budskab).

  • Forstår du, hvad jeg siger? (Personen føler måske, at du taler ned til ham eller hende).

Personligt eller fælles studium

Overvej behovene hos nogle I underviser. Drøft, hvordan de eventuelt vil besvare jeres spørgsmål. Planlæg nogle spørgsmål, som I kan stille, der følger retningslinjerne i dette afsnit. Drøft, hvordan disse spørgsmål kan invitere Ånden og hjælpe personen med at lære evangeliet.

Lyt

Når I lytter omhyggeligt til andre, forstår I dem bedre. Når de ved, at deres tanker og følelser er vigtige for jer, bliver de mere tilbøjelige til at være modtagelige over for jeres undervisning, dele personlige erfaringer og indgå forpligtelser.

Når I lytter, opnår I indblik i, hvordan I kan tilpasse jeres undervisning til deres behov og interesser. I vil få en bedre forståelse af, hvilke evangeliske sandheder der er mest gavnlige for dem.

Lyt især til Åndens hvisken. Når andre deler deres følelser, kan Helligånden tilskynde jer med tanker eller ideer. Ånden kan også hjælpe jer med at forstå, hvad andre forsøger at udtrykke.

missionærer taler med en familie

Lyt med ægte omsorg

At lytte kræver en indsats og ægte omsorg. Mens andre taler, må du sørge for at koncentrere dig om det, de siger. Undgå tendensen til at planlægge, hvad du vil sige.

Ældste Jeffrey R. Holland har lært os: »Det er vigtigere at lytte, end at tale. Disse mennesker er ikke livløse genstande forklædt som en dåbsstatistik … Spørg disse venner, hvad der betyder mest for dem. Hvad værdsætter de, og hvad sætter de pris på? Og lyt så. Hvis det passer i situationen, kan I eventuelt spørge, hvad de frygter, hvad de længes efter eller hvad de synes, der mangler i deres liv. Jeg lover jer, at noget i det, de siger, altid vil fremhæve en evangelisk sandhed, som I kan bære vidnesbyrd om, og som I derefter kan sige mere om … Hvis vi lytter med kærlighed, behøver vi ikke at spekulere på, hvad vi skal sige. Det vil blive os givet – af Ånden og af vores venner« (»Witnesses unto Me«, Ensign, maj 2001, s. 15).

Læg mærke til uudtalte budskaber

Folk kommunikerer også med deres kropssprog. Læg mærke til, hvordan de sidder, deres ansigtsudtryk, hvad de laver med deres hænder, deres stemmeleje og hvor de ser hen. At observere denne nonverbale kommunikation hjælpe jer med at forstå, hvad dem I underviser føler.

Vær også opmærksomme på jeres eget kropssprog. Udtryk interesse og entusiasme ved at lytte oprigtigt.

Giv folk tid til at tænke og svare

Frelseren stillede ofte spørgsmål, der krævede, at folk skulle bruge tid, før de kunne svare. Når I stiller et spørgsmål, så hold pause for at give personen en chance for at tænke og svare. Vær ikke bange for tavshed. Folk har ofte brug for tid til at tænke over og besvare spørgsmål eller til at udtrykke det, som de føler.

I kan holde en pause, når I har stillet et spørgsmål, efter I har delt en åndelig oplevelse eller når folk har svært ved at udtrykke sig. Sørg for at give dem tid til at gøre deres svar færdigt, før I svarer. Afbryd ikke, når andre taler.

Reager med empati

Når en person besvarer et spørgsmål, indleder I jeres svar med empati, hvis det er passende. Empati viser ægte omsorg. Afstå fra at gribe til konklusioner, omgående at tilbyde løsninger eller fremstå, som om I har alle svarene.

Bekræft at I forstår det, folk siger

Når I søger at forstå, hvad en person siger, så stil spørgsmål for at være sikre på, at I har forstået dem ret. I kan for eksempel sige: »Så er det, du siger, at . Er det rigtigt?« eller »Hvis jeg har forstået dig korrekt, så føler du, at .« Bed personen om at forklare, hvis I ikke er sikre på, at I har forstået.

Naviger i vanskelige møder

I vil hjælpe folk mest ved at undervise dem i Jesu Kristi evangelium. Nogle mennesker vil måske helst være dem, der taler mest. Nogle gange har folk simpelthen bare brug for nogen, der lytter med medfølelse til deres udfordringer og følelser. Andre mennesker forsøger muligvis at være dominerende eller påståelige.

Lær, hvordan I håndterer sådanne situationer med takt og kærlighed. I vil måske være i stand til at tilpasse jeres undervisning ved at adressere noget, som en person har delt. Eller I kan være nødt til høfligt at sige, at I gerne vil tale med dem om deres bekymring på et senere tidspunkt. Ånden kan hjælpe jer med at vide, hvordan I skal reagere i vanskelige situationer.

Gør folk trygge ved at udtrykke, hvad de virkelig føler

For at undgå at blive bragt i forlegenhed vil nogle mennesker besvare spørgsmål sådan, som de tror, I vil have dem til at svare, i stedet for at sige, hvad de virkelig føler. Stræb efter at udvikle en relation, hvor de kan føle sig trygge ved at dele deres sande følelser med jer.

At forstå og skabe forbindelser til folk vil gøre jer i stand til at hjælpe dem, imødekomme deres interesser og behov og udtrykke Frelserens kærlighed til dem. Skab en relation der er baseret på tillid ved at være ærlige med dem, opretholde en passende forhold som missionærer og vise respekt.

Personligt eller fælles studium

Tænk over, hvor godt I lytter til andre. Skriv svar på spørgsmålene herunder i jeres studiebog. Eller drøft dem med jeres kammerat.

A = Gælder aldrig for mig, B = Gælder sommetider for mig, C = Gælder almindeligvis for mig, D = Gælder altid for mig

  • Når andre taler til mig, tænker jeg på lignende erfaringer, jeg kan dele, i stedet for at lytte omhyggeligt.

  • Når andre fortæller mig om deres følelser, prøver jeg at sætte mig i deres sted for at se, hvordan jeg ville føle.

  • Når jeg underviser folk, tænker jeg på det næste, jeg vil sige eller undervise i.

  • Jeg bliver frustreret, når folk taler meget.

  • Jeg har svært ved at følge med i eller forstå, hvad andre forsøger at fortælle mig.

  • Jeg tænker tit på andre ting, når min kammerat underviser.

  • Jeg bliver irriteret, hvis nogen taler til mig og andre afbryder eller distraherer mig.

  • Jeg modtager åndelige tilskyndelser til at sige eller gøre noget, men jeg ignorerer dem.

Hjælp folk med at finde svar på deres spørgsmål og bekymringer

Gør en oprigtig indsats for at imødekomme folks spørgsmål og afhjælpe deres bekymringer. Det er dog ikke jeres ansvar at besvare alle spørgsmål. I den sidste ende må folk selv finde løsningen på deres spørgsmål og bekymringer.

Indse at det ikke er alle spørgsmål og bekymringer, der har et fuldstændigt svar. Nogle svar bliver tydeligere med tiden. Andre er endnu ikke blevet tydelige. Fokuser på at opbygge et fast fundament på evangeliets grundlæggende, essentielle sandheder. Dette fundament vil hjælpe jer og folk, I underviser, med at bevæge sig fremad med tålmodighed og tro, når der er ubesvarede eller vanskelige spørgsmål.

Nogle principper for besvarelse af spørgsmål er beskrevet i dette afsnit.

Jesus og den samaritanske kvinde ved brønden

Forstå bekymringen

Noget af det, du underviser folk om, kan lyde svært eller fremmed for dem. Hvis folk har spørgsmål eller bekymringer, må I først forsøge at forstå dem klart. Nogle gange er folks bekymringer som et isbjerg. Kun en lille del er synlig over overfladen. Disse bekymringer kan være komplicerede. Bed om gaven til at skelne, og følg Ånden når I svarer. Vor himmelske Fader kender alle menneskers hjerter og erfaringer (hele isbjerget). Han vil hjælpe jer med at vide, hvad der er bedst for hver enkelt person.

Ofte er bekymringer mere af social karakter end de er relateret til læresætninger. For eksempel kan nogle mennesker frygte modstand fra deres familiemedlemmer, hvis de slutter sig til Kirken. Eller de frygter afvisning fra deres venner på arbejdspladsen.

Forsøg at forstå kilden til deres bekymring ved at stille spørgsmål og lytte. Opstod bekymringen, fordi personen ikke har modtaget en åndelig bekræftelse af sandheden om gengivelsen? Opstod den, fordi personen ikke ønsker at forpligte sig til at efterleve et af evangeliets principper? At kende grunden til deres bekymring vil hjælpe jer med at vide, om I skal fokusere på vidnesbyrd eller forpligtelse.

Brug skrifterne, især Mormons Bog, til at hjælpe med at besvare spørgsmål

Vis folk, hvordan sandheden i skrifterne kan være en hjælp til at besvare deres spørgsmål og adressere deres bekymringer. (Se »Mormons Bog adresserer sjælens spørgsmål« i kapitel 5.) Når folk søger inspiration ved at studere og anvende skrifterne, styrkes deres evne til at høre og følge Herren. Deres tro på ham vil blive stærkere. Med stærkere tro kommer vidnesbyrd, omvendelse og dåbens ordinance.

Præsident Henry B. Eyring

»Sommetider søger jeg i skrifterne omkring læresætninger. Somme tider søger jeg vejledning i skrifterne. Jeg har altid et spørgsmål i tankerne, og spørgsmålet er som regel: ›Hvad vil Gud have, at jeg skal gøre?‹ eller ›Hvad vil han have, at jeg skal føle?‹ Jeg støder uundgåeligt på nye ideer og tanker, som jeg aldrig før har haft, og jeg modtager inspiration og vejledning og svar på mine spørgsmål« (se Henry B. Eyring i En drøftelse om studium af skrifterne«, Liahona, juli 2005, s. 22).

Det kan hjælpe at forklare, at meget af vores forståelse af Jesu Kristi evangelium kommer fra det, der blev åbenbaret for profeten Joseph Smith og dem, der efterfulgte ham. Spørgsmål om evangeliets sandfærdighed kan løses ved at opnå vidnesbyrd om, at Joseph Smith var Guds profet. At læse og bede om Mormons Bog er helt afgørende for at opnå dette vidnesbyrd.

Hjælp folk med at fokusere på at styrke deres tro på Jesus Kristus. At læse og bede om Mormons Bog er en vigtig måde at styrke deres tro på.

Tilskynd folk til at handle i tro

Når folk udvikler og styrker deres vidnesbyrd om det gengivne evangelium, vil de blive i stand til at adressere deres spørgsmål og bekymringer fra et grundlag af tro. Hvis de handler i tro på de sandheder, de tror på, vil de være i stand til at opnå vidnesbyrd om andre af evangeliets sandheder.

At handle i tro omfatter blandt andet:

  • At bede ofte og med oprigtig hensigt om inspiration og vejledning.

  • At studere skrifterne, især Mormons Bog.

  • At gå i kirke.

Fællesstudium

Vælg en opfordring, som I vil fremsætte, når I giver en lektion. Identificer derefter bekymringer, der eventuelt kan forhindre nogen i at acceptere opfordringen eller holde forpligtelsen. Drøft og øv jer i, hvordan I kan hjælpe folk med at arbejde på en løsning på deres bekymringer.

Personligt eller fælles studium

Skriv i jeres studiebog, hvordan I vil henvise til Joseph Smith og Mormons Bog for at besvare nogle af de følgende bekymringer:

  • »Jeg tror ikke på, at Gud taler til folk mere.«

  • »Jeg mener, at jeg kan tilbede Gud på min egen måde, og jeg behøver ikke en organiseret religion.«

  • »Hvorfor skal jeg holde op med at drikke vin til maden, hvis jeg slutter mig til jeres kirke?«

  • »Hvorfor har jeg brug for religion?«

Overlad noget til studium og bøn

Giv i slutningen af hvert undervisningsbesøg folk noget at studere, reflektere over og bede om som forberedelse til næste møde. At læse, bede og reflektere mellem undervisningsbesøgene inviterer Helligåndens indflydelse ind i deres liv.

I kan også tilskynde folk til at læse bestemte kapitler af Mormons Bog. Ellers I kan opmuntre dem til at bruge Kirkens ressourcer, såsom Evangelisk Bibliotek, til at finde svar på spørgsmål, lære mere om et emne eller se en video. Det kan så være det første emne, I taler om, næste gang I mødes.

person, der studerer skrifterne

Undgå at give folk for meget arbejde, især hvis I har korte, jævnlige besøgskontakter med dem.

Personligt eller fælles studium

Tænk på hver person, I har planlagt at undervise denne uge. Hvilke kapitler i Mormons Bog vil være til mest hjælp for dem? Hvilke andre ressourcer kan de have gavn af? Skriv ned, hvad I har tænkt jer at give hver person. Skriv også ned, hvad I vil gøre for at følge op i løbet af det næste besøg.

Hjælp personer med afhængighed

I kan hjælpe mennesker, som kæmper med at slippe ud af afhængighed, ved kærligt at drøfte deres problemer, støtte dem og give dem adgang til ressourcer. I kan opfordre dem til at deltage i en af Kirkens støttegrupper for afhængighedsafvænning. Disse grupper kan både mødes ved fremmøde eller online. (Se AddictionRecovery.ChurchofJesusChrist.org.) Tilskynd dem til at bruge ressourcerne i afsnittet »Afhængighed« i Hjælp til livet i Evangelisk Bibliotek.

Kirkeledere og medlemmer kan også bidrage med støtte. Nogle mennesker med afhængighed kan have brug for behandling af lægefaglige personer og eksperter i mental sundhed.

Her er nogle forslag til, hvordan I kan støtte mennesker, som kæmper med at komme ud af afhængighed:

  • Forstærk deres indsats for at komme til Kristus. Hjælp dem med at se at deres indsats for at blive raske og helbredte anerkendes og påskønnes af vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Lær dem, at de få styrke gennem Frelseren og hans forsoning. Han anerkender til fulde hensigten i deres hjerte om at gøre godt.

  • Bed for dem i jeres personlige bønner, og bed sammen med dem. Tilskynd dem, hvor det er passende, til at søge en præstedømmevelsignelse fra lokale præstedømmeledere.

  • Fortsæt med at undervise dem i Jesu Kristi evangelium. Lær dem, at vor himmelske Fader, Frelseren og Helligånden elsker dem og ønsker at det må gå dem godt.

  • Tilskynd dem til at gå i kirke jævnligt og udvikle venskaber med medlemmer.

  • Vær positive og støttende, især hvis de har tilbagefald.

Jesus rækker ud til kvinde

Afhængighed er svært at overvinde, og tilbagefald kan forekomme. Kirkeledere og medlemmer bør ikke blive chokerede over dette. De bør udvise kærlighed, og ikke være fordømmende.

Et nyt medlem, som holder op med at komme i kirken, kan være faldet tilbage i en tidligere afhængighed, og føler sig måske uværdig og mismodig. Et hurtigt besøg, hvor der gives opmuntring og støtte, kan hjælpe. Medlemmer bør vise med ord og handling, at Kirken er et sted, hvor Kristi kærlighed kan findes (se 3 Ne 18:32).

Personligt eller fælles studium

Tænk på en, I underviser, eller et nyt eller tilbagevendende medlem, som prøver at komme ud af en afhængighed. Gennemgå »Tro på Jesus Kristus« og »Omvendelse« fra lektionen »Jesu Kristi evangelium« i kapitel 3.

  • Hvad kan I undervise denne person i fra den lektion og fra det kapitel, der kan hjælpe ham eller hende?

  • Lav en lektionsplan for at hjælpe denne person.

Undervisning af personer, som ikke har en kristen baggrund

Nogle af de mennesker, I underviser, har muligvis ikke en kristen baggrund, eller tror ikke på vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Mange af disse mennesker har imidlertid tro, aktiviteter og steder, der for dem er hellige. Det er vigtigt, at I viser respekt for deres religiøse overbevisning og traditioner.

Hjælp dem med at forstå, hvem Gud er

I er måske i tvivl om, hvordan I bør tilpasse jeres undervisning til mennesker, som ikke har en kristen baggrund. De principper, der hjælper en person med at opbygge tro, er de samme i alle kulturer. Hjælp folk med at opnå en korrekt forståelse af Gud og Jesu Kristi guddommelige mission. Den bedste måde for dem at lære disse sandheder på er ved at gøre sig personlige åndelige erfaringer. Nedenfor nævnes nogle måder, hvorpå I kan hjælpe dem med at få disse erfaringer:

  • Lær dem, at Gud er vor himmelske Fader og at han elsker os. Vi er hans børn. Tilskynd dem til at søge vidnesbyrd om dette for sig selv.

  • Lær dem om frelsesplanen.

  • Lær dem at Gud Faderen og Jesus Kristus viste sig for Joseph Smith.

  • Bær oprigtigt vidnesbyrd om evangeliet, herunder hvordan I føler vor himmelske Faders kærlighed og hvorfor I har valgt at følge Jesus Kristus.

  • Tilskynd dem til at bede enkle, oprigtige bønner – sammen med jer og på egen hånd.

  • Tilskynd dem til at læse Mormons Bog hver dag – sammen med jer og på egen hånd.

  • Inviter dem med i kirke.

  • Præsenter dem for medlemmer af Kirken, som kan forklare, hvordan de kom til tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

  • Tilskynd dem til at holde befalingerne.

De fleste mennesker har et ønske om at få en stærkere forbindelse til Gud og at finde et formål og mening med livet. Hjælp dem med at se, hvordan de er børn af en kærlig Fader i himmelen, og at han har en plan for dem. I kan for eksempel starte med at sige noget, der ligner følgende:

Gud er vores Fader i himlen, og han elsker os. Vi er hans børn. Vi levede hos ham, før vi blev født. Fordi vi alle er hans børn, er vi alle brødre og søstre. Han ønsker, at vi vender tilbage til ham. Fordi han elsker os, har han givet os mulighed for at vende tilbage til sig gennem hans søn, Jesus Kristus.

Tilpas jeres undervisning efter behov

Mange konvertitter fra ikke-kristne baggrunde siger, at de ikke forstod ret meget af det, som missionærerne sagde. Men de følte Ånden og ønskede at gøre, hvad missionærerne bad dem om. Gør alt, hvad I kan for at hjælpe folk med at forstå evangeliets lære. Vær tålmodige og støttende. Det kan tage tid for folk at lære at identificere og udtrykke deres følelser. Det kan være nødvendigt for jer at justere hastigheden og dybden af jeres undervisning for at hjælpe dem.

Følgende forslag kan være en hjælp til at forberede jer på at undervise folk, som ikke har en kristen baggrund:

  • Forstå, hvilke åndelige behov eller interesser der får dem til at mødes med jer.

  • Giv enkle oversigter og gennemgange for hver lektion.

  • Bed dem om at fortælle jer, hvordan de ser tingene og hvad de har oplevet.

  • Definer vigtige ord og principper. Folk er muligvis ikke bekendte med mange af de ord, I bruger i undervisningen.

  • Gå eventuelt tilbage til en tidligere lektion for at undervise mere tydeligt i læresætningen. Dette kan være nødvendigt når som helst i løbet af en undervisningsproces.

  • Identificer opfordringer, som I kan fremsætte for at hjælpe folk med at opleve evangeliets velsignelser.

Herunder er angivet nogle ressourcer i Evangelisk Bibliotek, som I måske kan bruge for at hjælpe dem, som ikke har en kristen baggrund:

  • »Hvem er Gud?«

  • »Hvem er Jesus Kristus?«

  • »Jesus Kristus, Guds Søn«

  • »Hvad man kan forvente af et besøg af missionærer fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige«

  • »Muslimer og Sidste Dages Hellige: Overbevisninger, værdier og livsstil«

Personligt eller fælles studium

Identificer, om muligt, en konvertit, som ikke havde en kristen baggrund, før mødet med missionærerne. Arranger et møde og spørg ind til hans eller hendes omvendelsesoplevelse. I kan for eksempel spørge personen om følgende:

  • Hvad fik ham eller hende til at tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

  • Hvordan vedkommende oplevede at bede den første gang.

  • Hvordan vedkommende følte det første gang han eller hun fik svar på bøn.

  • Skrifternes rolle i hans eller hendes omvendelse.

  • Hvordan det var at komme med i kirken.

Skriv det, I lærer, i jeres studiebog.

Overvej at invitere personen til at hjælpe jer med at undervise en, som ikke har en kristen baggrund.


Forslag til studium og anvendelse

Personligt studium

  • Forestil dig, at du står i følgende situationer. Hvordan kan du bruge principperne og færdighederne i dette kapitel til at hjælpe disse mennesker med at få fremgang? Planlæg, hvordan du vil anvende dem i hver enkel situation.

    • En person, som har forberedt sig til dåb, fortæller dig, at han eller hun ikke længere ønsker at mødes med dig.

    • Du mødes for syvende gang med en person, som er blevet undervist af flere forskellige missionærer over en periode på to år. Der har kun været ganske få, hvis nogen overhovedet, tegn på fremskridt.

  • Vælg en af missionærlektionerne. Identificer et eller to skriftsteder fra hvert primære princip. Øv dig på at undervise ud fra disse skriftsteder som angivet i afsnittet »Brug skriftstederne« i dette kapitel.

Fællesstudium og makkerudveksling

  • Læs beretningen om Ammon og kong Lamoni i Alma 18-19 og beretningen om Aron i Alma 22:4-18. Under jeres læsning skal I identificere og beskrive, hvordan Ammon og Aron:

    • Fulgte Ånden og underviste med kærlighed.

    • Begyndte undervisningen.

    • Tilpassede deres undervisning for at imødekomme behov.

    • Bar vidnesbyrd.

    • Anvendte skrifterne.

    • Stillede spørgsmål, lyttede og hjalp dem, de underviste, med at finde en løsning på deres bekymringer.

    • Tilskyndede dem de underviste til at indgå forpligtelser.

    Drøft, hvordan deres tjeneste og undervisning påvirkede kong Lamoni, hans far og Abish.

Distriktsråd, zonekonferencer og missionsledelsesråd

  • Inviter medlemmer eller folk, der for tiden undervises, med til jeres møde. Forklar gruppen at I ønsker, at missionærerne skal forbedre deres evne til at dele deres vigtige budskab. Vælg en lektion og en færdighed. Bed missionærerne om at undervise personen eller personerne i den lektion, I har valgt, i 20 minutter, med fokus på den færdighed, I har identificeret. Få dem til at undervise en anden person/andre personer efter 20 minutter. Når missionærerne er færdige med undervisningen, samles gruppen. Bed personen eller personerne om at fortælle missionærerne, hvad de syntes, der virkede bedst, og et område hvor de kan forbedre sig.

  • Vis videoeksempler af missionærer, der underviser eller kontakter folk. Vælg en færdighed og drøft, hvor godt missionærerne anvender principperne for den pågældende færdighed.

  • Vælg en færdighed og identificer en læresætning eller skriftsteder, der understøtter den. Undervis missionærerne i det doktrinære grundlag for færdigheden.

Missionsledere og missionsrådgivere

  • Deltag af og til når missionærerne underviser. Planlæg, hvordan I kan deltage i undervisningen.

  • Tilskynd lokale ledere til at deltage i missionærernes undervisningsbesøg.

  • Vis og hjælp missionærerne med at øve sig i en af de undervisningsfærdigheder, der beskrives i dette kapitel, såsom at stille gode spørgsmål og lytte.

  • Demonstrer effektiv brug af skriftstederne ved undervisning af missionærer på zonekonferencer, missionsledelsesråd og interviews. Gør det samme, når I underviser sammen med dem.

  • Hjælp missionærerne med at forstå skrifterne og udvikle kærlighed til dem. Ældste Jeffrey R. Holland har givet missionsledere dette råd:

    »Gør kærlighed til Guds ord til det helt centrale i jeres missionskultur … Gør kendskab til åbenbaringerne og jævnlig brug af standardværkerne til en hovedegenskab for jeres missionærer resten af deres liv.

    Når I underviser jeres missionærer – og det er hele tiden – så undervis dem ud fra skrifterne. Lad dem se, hvorfra I henter jeres styrke og inspiration. Lær dem at elske og være afhængige af disse samlede åbenbaringer.

    [Min] missionspræsident underviste ud fra Mormons Bog og [andre] skrifter, hver gang vi var sammen med ham, eller sådan føltes det. De personlige samtaler var spækket med skriftsteder. Udkast til … møder blev hentet fra standardværkerne …

    Vi vidste det ikke på det tidspunkt, men vores præsident bevæbnede både vores højre og vores venstre hånd, og formanede os med hele sin sjæls styrke og alle sine evner til at holde fast i jernstangen, så vi aldrig ville blive fortabt (se 1 Ne 15:23-25]« (»The Power of the Scriptures«, seminar for nye missionsledere, 25. juni 2022).