»Hvilket råd gælder i forhold til at handle på seksuelle impulser?« Tiltrækning af samme køn: Kirkeledere, 2020
»Hvilket råd gælder i forhold til at handle på seksuelle impulser?« Tiltrækning af samme køn: Kirkeledere
Hvilket råd gælder i forhold til at handle på seksuelle impulser?
Lev et kysk liv
»Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer?« (1 Kor 3:16).
Vores legeme er en særlig gave fra Gud. De giver vores ånder en måde at opleve den fysiske verden på. De er nøglen til vores potentielle ophøjelse. At lære at beherske vores legeme er en vigtig del af at blive som vores himmelske Forældre. Mestring tager tid, øvelse og tålmodighed, men det har evige konsekvenser.
Gud har befalet os, at tøjle »alle [vores] lidenskaber, så [vi] kunne være fyldt af kærlighed« (Alma 38:12).
At efterleve kyskhedsloven er en kilde til stor velsignelse. Som præsident Marion G. Romney har erklæret: »Jeg kan ikke komme i tanke om nogen velsignelse, som man mere brændende bør ønske, end de velsignelser, som er blevet lovet de rene og dydige. Jesus talte om særlige belønninger for forskellige dyder, men forbeholdt, så vidt som det forekommer mig, den største belønning for de rene af hjertet, ›for de skal se Gud‹, sagde han (Matt 5:8). Og ikke alene skal de se Herren, men de skal også føle sig hjemme i hans nærhed.
Her er … Frelserens løfte: ›Lad dyd uophørligt pryde dine tanker, da skal din selvtillid vokse sig stærk i Guds nærhed‹ (L&P 121:45)« (»Tillid til Herren«, Den danske Stjerne, okt. 1979, s. 68-69).
Seksualitet er en vigtig del af det at være menneske og er også en kilde til lidenskaber, som skal holdes i skak. På trods af disse intense følelser er der sidste dages hellige, som trofast overholder Herrens morallov i mange år.
Disse personer har forpligtet sig til at leve et kysk liv og undgå alt, der kan mindske hæmningerne. Desuden har de ydet en enestående tjeneste til andre, især i kirkelige sammenhænge. På den måde har de fundet glæde, tilfredshed og fred.
Forældre bør undervise deres børn
Børn og unge har brug for hjælp fra forældre og troværdige voksne til at lære om og forstå seksualitet i dens guddommelige sammenhæng: »Forældre har det primære ansvar for deres børns seksualundervisning. Undervisning i dette emne på en ærlig og ligefrem måde vil hjælpe unge til at undgå alvorlige moralske synder.
Når skoler har gennemført seksualundervisning, bør forældre forsøge at sikre, at de instruktioner, som deres børn får, er i overensstemmelse med sunde moralske og etiske værdier« (»Seksualundervisning«, Kirkens Håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 38.6.14).
Eksperimenter uden for ægteskabet
At eksperimentere med seksuelle udtryk uden for ægteskabet er en alvorlig synd.
»Herrens kyskhedslov er:
-
Afholdenhed fra seksuelle forhold uden for ægteskabet mellem en mand og en kvinde i henhold til Guds lov.
-
Troskab i ægteskabet.
Fysisk intimitet mellem en ægtemand og hustru er beregnet til at være smuk og hellig. Den er forordnet af Gud til skabelse af børn og til udtryk for kærlighed mellem mand og hustru.
Kun en mand og en kvinde, der er lovformeligt viet som ægtemand og hustru bør have seksuelle forhold. I Guds øjne er moralsk renhed meget vigtigt. Brud på kyskhedsloven er meget alvorlige (se 2 Mos 20:14; Matt 5:28; Alma 39:5). De involverede misbruger den hellige magt, som Gud har givet til at skabe liv« (»Kyskhed og troskab«, Kirkens Håndbog, 38.6.5).
»Guds befalinger forbyder al ukysk adfærd, både homo- og heteroseksuel. Kirkeledere rådgiver medlemmer, der har forbrudt sig mod kyskhedsloven. Ledere bør hjælpe dem til at få en klar forståelse af tro på Jesus Kristus og hans forsoning, omvendelsesprocessen og formålet med livet på jorden. Adfærd, der ikke er i overensstemmelse med kyskhedsloven, kan forårsage afholdelse af et råd om medlemskab (se Kirkens Håndbog, 38.6.5). Det kan tilgives gennem oprigtig omvendelse« (»Tiltrækning til samme køn og homoseksuel adfærd«, Kirkens Håndbog, 38.6.12).