Lærerudviklingsfærdigheder
Se efter symboler, der vidner om Jesus Kristus.


»Se efter symboler, der vidner om Jesus Kristus«, Lærerudviklingsfærdigheder: Fokuser på Jesus Kristus, 2023

»Se efter symboler, der vidner om Jesus Kristus«, Lærerudviklingsfærdigheder: Fokuser på Jesus Kristus

Fokuser på Jesus Kristus: Undervis om Jesus Kristus, uanset hvad I underviser i

Se efter symboler, der vidner om Jesus Kristus.

Færdighed

Stil spørgsmål, der hjælper eleverne med at lære om Jesus Kristus gennem symboler i skrifterne.

dreng uddeler nadver

Definer

I Undervisning på Frelserens måde står der: »›Alt‹, erklærede Herren, ›er blevet skabt og dannet til at vidne om mig‹ (Moses 6:63, se også 2 Nefi 11:4). Med den sandhed in mente kan vi [hjælpe elever] til at lære at se en mangfoldighed af symboler i skrifterne, der vidner om Frelseren … Man kan endda finde paralleller til Frelserens liv hos profeter og andre trofaste mænd og kvinder i skrifterne. At se efter symboler åbenbarer sandheder om Frelseren på steder, som man ellers ville overse« (s. 7). Vi kan hjælpe eleverne til at lære at se Jesus Kristus ved at stille spørgsmål, der hjælper dem med at overveje, hvordan mennesker, steder, begivenheder eller genstande i skrifterne lærer, vidner om, relaterer til eller minder os om ham. Disse spørgsmål kan stilles, før eller efter I har bedt eleverne om at læse. Eksempler på disse typer spørgsmål kan omfatte følgende.

  • Hvilke af Jesus Kristus karakteristika ser I i ?

  • Hvordan kan emnerne i disse vers relatere til Jesus Kristus?

  • Hvordan vidner denne beretning om Jesus Kristus?

  • Hvilke symboler på Jesus Kristus kan I se i denne historie?

Modeller og øvelser nedenfor er generelle eksempler. Oplæring vil være mere effektiv, hvis modeller og muligheder for at øve sig er forbundet til de næste lektioner, der vil være omfattet af læseplanen.

Model

Efterhånden som læreren leder klassen gennem Johannes 10, stiller han eller hun følgende spørgsmål:

  • Hvilke af Jesus Kristus karakteristika ser I i »døren«, der er nævnt i vers 2?

  • Hvordan kan »dørvogteren« i vers 3 relatere til Jesus Kristus?

  • Hvilke andre symboler på Jesus Kristus kan I se i Johannes 10?

1:0

Øvelse 1

  1. Hvilke spørgsmål kan I stille om ApG 3:1-7, der hjælper eleverne til at se Jesus Kristus i denne beretning?

  2. Når I ser på læseplanens skriftblokke i de kommende to uger, hvilke spørgsmål kan I så stille der vil hjælpe jeres elever til at se Jesus Kristus?

Drøft eller overvej

  • Hvilken værdi tillægger I opfordringen til andre om at lære at se Jesus Kristus i alle ting?

  • Hvordan har det at se Frelseren i skrifterne påvirket dit liv?

Inkorporer

  • Tænk på symbolerne på Frelseren i skrifterne i alle fremtidige lektioner, og stil spørgsmål, der kan hjælpe eleverne til at opdage dem.

Ønsker I mere?

Færdighed

Hjælp eleverne til at få en sanseoplevelse med genstande fra skrifterne, der symboliserer Jesus Kristus.

nadverbrød og vand

Definer

Profeter og apostle bruger ofte symboler til at undervise om Jesus Kristus og hans forsoning. Frelseren selv indarbejdede symboler i sin undervisning og erklærede: »Alt er blevet skabt og dannet til at vidne om mig« (Moses 6:63). En måde, hvorpå lærere kan hjælpe eleverne til bedre at forstå Frelserens mission og forsoning gennem symboler fra skrifterne, er ved at give eleverne mulighed for at få en sanseoplevelse med genstande. En sanseoplevelse er, når eleverne får mulighed for at berøre, lugte til, høre, se eller smage en symbolsk genstand før, under eller efter at have læst en skriftblok. Dette kan uddybe elevernes forståelse af symbolet, og hvad det kan lære dem om Frelseren. Lærere kan hjælpe eleverne til at få en sanseoplevelse ved at:

  1. Fremvise genstanden fra skriftblokken I ønsker, at eleverne skal have en oplevelse med.

  2. Forklare hvad eleverne kommer til at gøre med genstanden.

  3. Stille et spørgsmål, der vil hjælpe eleverne med at forbinde symbolet med Frelseren.

Modeller og øvelser nedenfor er generelle eksempler. Oplæring vil være mere effektiv, hvis modeller og muligheder for at øve sig er forbundet til de næste lektioner, der vil være omfattet af læseplanen.

Model

  • Søster Jones underviser i Helaman 5:12. Hun medbringer et mellemstor sten, som eleverne kan sende rundt. Mens de oplever stenen, fortæller hun eleverne: »Når I holder om stenen kan I overveje, hvorfor Helaman valgte at sammenligne Frelseren, og grundvolden vi bør bygge på, med en klippe.«

  • Bror Gonzalez giver hver elev en lille kop vand og opfordrer eleverne til at studere Johannes 4:10-14, mens de tænker over vandet. Han spørger eleverne: »Hvad ved I om vand, der kunne få Frelseren til at bruge ideen om ›levende vand‹ til at lære os om hans rolle i vor himmelske Faders plan?«

Klik her for at se en video af denne model.

0:42

Øvelse

Skriv ned, hvordan I vil præsentere genstanden, hvad I vil få eleverne til at gøre med genstanden og et spørgsmål, der vil hjælpe eleverne til at forbinde genstanden til Frelseren for de følgende skriftblokke og illustrationer:

Drøft eller overvej

  • Hvad lærer I ved hjælp af øvelsen?

  • Hvordan adskiller det at give eleverne en sanseoplevelse med en symbolsk genstand sig fra blot at tale om symbolet?

Inkorporer

  • Når I forbereder lektioner, så vær på udkig efter muligheder for at give eleverne en sanseoplevelse med en genstand fra skriftblokken, der symboliserer Jesus Kristus.

Ønsker I at vide mere?

»Understanding Symbolism in the Scriptures«, Scripture Study Skills, 2024, Evangelisk Bibliotek