Lærerudviklingsfærdigheder
Hjælp eleverne til at genkende Herrens kærlighed, kraft og barmhjertighed i deres liv.


»Hjælp eleverne til at genkende Herrens kærlighed, kraft og barmhjertighed i deres liv«, Lærerudviklingsfærdigheder: Fokuser på Jesus Kristus, 2023

»Hjælp eleverne til at genkende Herrens kærlighed, kraft og barmhjertighed i deres liv«, Lærerudviklingsfærdigheder: Fokuser på Jesus Kristus

Fokuser på Jesus Kristus: Hjælp eleverne til at komme til Jesus Kristus

Hjælp eleverne til at genkende Herrens kærlighed, kraft og barmhjertighed i deres liv.

Færdighed

Stil spørgsmål, der fokuserer på at forbinde Herrens kraft, barmhjertighed og indflydelse med de sandheder, der undervises i.

Definer

Der er en kraft, der kommer, når vi forener vores bestræbelser med at efterleve evangeliske principper med vor Frelser, Jesus Kristus. Brug tid i jeres forberedelse til at tænke over, hvad evangeliets principper i skriftblokken hjælper jer til at vide og forstå om Jesus Kristus. Lav derefter omhyggeligt spørgsmål, der opfordrer eleverne til at overveje, hvad de kan lære om hans kærlighed, kraft og barmhjertighed af de sandheder, der undervises i. Udover at hjælpe eleverne til at forstå læresætningen kan disse typer spørgsmål også hjælpe dem til at se, hvordan efterlevelse af den læresætning vil hjælpe dem til at opleve hans kærlighed, kraft og barmhjertighed og blive mere som ham. Denne type spørgsmål kan også hjælpe eleverne til at overveje, hvordan Jesus Kristus vil hjælpe dem til at efterleve den læresætning.

Modeller og øvelser nedenfor er generelle eksempler. Oplæring vil være mere effektiv, hvis modeller og muligheder for at øve sig er forbundet til de næste lektioner, der vil være omfattet af læseplanen.

Model

I stedet for at spørge …

  • Hvorfor er det vigtigt at efterleve tiendeloven?

  • Hvorfor bør vi omvende os hvert dag?

Prøv i stedet at spørge …

  • Hvad har efterlevelse af tiendeloven lært jer om jeres himmelske Fader og Jesus Kristus?

  • Hvad har I lært om Frelserens barmhjertighed gennem daglig omvendelse?

Klik her for at se en video af denne model.

1:24

Øvelse

Øv jer ved at ændre følgende spørgsmål på måder, der hjælper eleverne til at forbinde Herrens kærlighed, kraft og barmhjertighed med de sandheder, der undervises i.

I stedet for at spørge …

  • Hvorfor er det vigtigt at studere skrifterne dagligt?

  • Hvilken kraft kommer der af at komme i templet?

Prøv i stedet at spørge …

Drøft eller overvej

  • Hvordan har I lært at se, at doktrinære principper bliver mere meningsfulde, når I forbinder dem med Herrens kærlighed, kraft og barmhjertighed?

  • Hvordan kan dette hjælpe vores elever til bedre at forstå og til at stole på Jesu Kristi lære og forsoning?

Inkorporer

Se på jeres næste lektionsplan. Brug 10 minutter på at omarbejde spørgsmål for at hjælpe eleverne til at forbinde Herrens kærlighed, kraft og barmhjertighed med de sandheder, der undervises i.

Ønsker I at vide mere?

  • Chad H Webb, »Vi taler om Kristus, vi fryder os i Kristus«, Årlig oplæringstransmission for S&I, 12. juni 2018, broadcasts.ChurchofJesusChrist.org

  • Chad H. Webb, »Empati«, Årlig oplæringstransmission for S&I, 26. jan. 2021, broadcasts.ChurchofJesusChrist.org

Færdighed

Giv opfordringer, der hjælper eleverne til at genkende Herrens kærlighed, kraft og barmhjertighed i deres egne oplevelser.

Jesus Kristus helbreder mand

Definer

I kan hjælpe eleverne til at komme til Jesus Kristus ved at opfordre dem til at genkende hans kærlighed, kraft og barmhjertighed i deres egne oplevelser. Når I har identificeret et skrift, hvor hans kærlighed, kraft eller barmhjertighed er beskrevet:

  • Giv udtryk for tiltro til, at eleverne har oplevet Kristi kærlighed, kraft eller barmhjertighed i deres eget liv.

  • Giv eleverne tid til lede i deres minder efter øjeblikke, hvor de har følt Frelserens kærlighed, kraft eller barmhjertighed i deres egne oplevelser (disse øjeblikke kan være tidligere eller nuværende).

  • Spørg om nogen er villige til at fortælle om en oplevelse.

Når eleverne bliver i stand til bedre at genkende Kristi rolle i deres egne oplevelser, vil de føle sig tættere på ham, og deres forhold til ham vil blive styrket.

Modeller og øvelser nedenfor er generelle eksempler. Oplæring vil være mere effektiv, hvis modeller og muligheder for at øve sig er forbundet til de næste lektioner, der vil være omfattet af læseplanen.

Model

Her er et eksempel på, hvordan det kan se ud:

  • Lære og Pagter 61:1 beskriver Jesus Kristus som »han som har al magt.« For at hjælpe eleverne til at genkende hans kraft i deres egne oplevelser, kan I sige: »Jeg er overbevist om, at I hver især har haft oplevelser, hvor I har følt Frelserens kraft i jeres liv. Brug de næste tre minutter til at skrive om et tidspunkt, hvor I har følt hans kraft.« Når de fleste elever er færdige med skriveøvelsen, kan I spørge: »Hvis det ikke er for personligt, er der så nogen, der er villige til at fortælle klassen om deres oplevelse?«

1:49

Øvelse

Prøv et eller flere af følgende:

  • Lukas 5 har flere eksempler på Frelserens kraft til at helbrede. Læs Lukas 5:12-17. Øv jer i at skrive en eller to opfordringer, der kan hjælpe eleverne med at grunde over, hvornår de også har oplevet Kristi kraft til at helbrede.

  • Gå til jeres næste lektion i læseplanen. Find et sted i skriftblokkene, hvor I kan øve jer i at skrive en eller to opfordringer, der kan hjælpe eleverne til at reflektere over, hvornår de personligt har oplevet Herrens kærlighed, kraft eller barmhjertighed.

Drøft eller overvej

  • Hvilke opfordringer giver I i øjeblikket eleverne, som kan hjælpe dem med at genkende Kristi kærlighed, kraft og barmhjertighed i deres eget liv?

  • Hvordan kan I huske at give disse typer opfordringer i jeres næste oplevelse med elever?

  • Hvordan inspirerer de oplevelser, I har haft med Kristi kærlighed, barmhjertighed og kraft jer til at fortsætte med eller måske øge jeres bestræbelser på at hjælpe jeres elever med også at se ham i deres liv?

Inkorporer

Vælg en kommende skriftblok, der viser Kristi barmhjertighed, kærlighed eller kraft. Skab omhyggeligt en opfordring i jeres lektionsplan, der kan hjælpe eleverne til at se Frelseren i deres personlige oplevelser.

Ønsker I at vide mere?

  • »Hjælp eleverne til at komme til Jesus Kristus«, Undervisning på Frelserens måde, 2022, s. 8-9

  • Dieter F. Uchtdorf, »Nådens gave«, Liahona, maj 2015, s. 107-10

  • Russell M. Nelson, »Den evigtvarende pagt«, Liahona, okt. 2022, s. 4-11