Lærerudviklingsfærdigheder
Tilskynd eleverne til at lære Frelseren at kende ved at studere evangeliet dagligt – studiemål.


»Tilskynd eleverne til at lære Frelseren at kende ved at studere evangeliet dagligt – mål for skriftstudium«, Lærerudviklingsfærdigheder: Tilskynd til at lære flittigt, 2023

»Tilskynd eleverne til at lære Frelseren at kende ved at studere evangeliet dagligt – mål for skriftstudium«, Lærerudviklingsfærdigheder: Tilskynd til at lære flittigt

Principper bag kristuslignende undervisning: Tilskynd til at lære flittigt

Tilskynd eleverne til at lære Frelseren at kende ved at studere evangeliet dagligt – studiemål.

Færdighed

Hjælp eleverne med at skabe et mål for dagligt skriftstudium.

billede af Jesus Kristus, fysiske skrifter, skrifterne åben på computer og tablet og farveblyanter

Definer

At hjælpe eleverne til at udvikle en vane med at studere skrifterne dagligt giver Herren mulighed for at undervise, styrke og lede dem på de måder, de har brug for. I kan støtte eleverne ved at hjælpe dem til at skabe et dagligt mål for skriftstudium. Dette kan gøres effektivt ved at hjælpe eleverne til at:

  • Forstå de lovede velsignelser i forbindelse med dagligt skriftstudium,

  • Være bønsomme med hensyn til at sætte et dagligt mål for skriftstudium,

  • Beslutte, hvornår og hvor skrifterne skal studeres hver dag, og

  • Beslutte sig for en metode til studium af skriften.

Dette kan gøres i begyndelsen af et semester og gennemgås igen, hvis det er nødvendigt, for at hjælpe eleverne til at fortsætte deres fremgang.

Model

Her er nogle eksempler på, hvordan I kan hjælpe eleverne til at sætte mål for dagligt skriftstudium, når de søger at studere det nuværende års bog med hellig skrift hver dag:

  • Bed eleverne om at overveje, hvilke velsignelser de har oplevet ved at studere skrifterne dagligt.

  • Bed eleverne om at søge i skrifterne eller generalkonferencetaler efter løfter om de velsignelser, der kommer ved at studere Guds ord.

  • Mind eleverne om at være bønsomme, når de sætter et mål for dagligt skriftstudium. Lad dem søge Herrens vejledning i det, de har mest brug for, og hvordan de føler, at de kan forbedre deres tidligere indsats, når de fortsætter med at lære og udvikle sig.

  • Hjælp dem med at sætte et dagligt mål om, hvornår og hvor de skal studere, ved at lade dem reflektere over deres nuværende daglige rutine. Bed dem om at overveje et tidspunkt og et sted til dagligt studium, hvor de kan være opmærksomme og fokuserede.

  • Hjælp eleverne til at beslutte, hvordan de vil studere det nuværende års bog med hellig skrift. Lad dem overveje forskellige studiemetoder. Bed dem om at sætte et specifikt mål og mind dem om, at disse mål kan justeres og tilpasses, når de går fremad.

Klik her for at se en video af denne model.

2:25

Øvelse

Brug en eller flere af følgende fremgangsmåder til at forbedre jeres evne til at hjælpe eleverne til at sætte mål for dagligt skriftstudium:

  • Gennemgå personligt nogle af de lovede velsignelser, der er forbundet med at studere skrifterne dagligt. Disse kan findes i selve skrifterne eller i budskaber i generalkonferencetaler. Vælg et af disse løfter, I vil dele med eleverne, når I planlægger at bede dem om selv at opdage løfterne i en kommende lektion.

  • Overvej, hvordan I kan bede eleverne om bønsomt at sætte et mål om dagligt skriftstudium. Skriv et eller to spørgsmål ned, som I kan stille eleverne, der vil hjælpe dem til at involvere Herren i deres målsætning.

  • Øv jer i at bede eleverne om at beslutte, hvornår og hvor de skal studere skrifterne dagligt. Skriv et spørgsmål ned, som I kan bede eleverne om at overveje, som adresserer dagligt tidspunkt, opmærksomhed og at bortlede forstyrrelser.

  • Øv jer på at hjælpe eleverne til at vælge en metode til studium af skriften ved at give dem muligheder og drøfte fordelene ved hver af dem. Øv jer i at illustrere nogle af disse tilgange for eleverne, så de kan se, hvordan de kan tilpasse deres eget studium til bedst muligt at imødekomme deres behov, når de søger at studere det nuværende års bog med hellig skrift hver dag.

Drøft eller overvej

Overvej, hvad I har lært af denne oplevelse. I kan eventuelt skrive nogle af disse tanker ned i en studiebog. Overvej følgende spørgsmål:

  • Hvad har jeg tidligere gjort for at hjælpe eleverne til at sætte mål for skriftstudium?

  • Hvad har jeg lært af denne oplevelse, der kan forbedre min evne til at hjælpe dem med at sætte mål for skriftstudium?

  • Hvordan kan jeg hjælpe mine elever til at leve op til deres mål for skriftstudium?

Inkorporer

  • Gennemgå bønsomt jeres klasselister, mens I overvejer eksemplerne i model- og øvelsesafsnittene i denne oplæring. Overvej, hvilke eksempler der bedst vil hjælpe jeres elever til at skabe et mål for skriftstudium. Brug et af eksemplerne eller et af jeres egne til at begynde med en lille ændring, der hjælper jeres elever til at udvikle en god vane med dagligt skriftstudium. Afsæt et tidspunkt, hvor I konsekvent kan følge op for at se, hvordan det går, og hjælp dem til at revidere deres mål efter behov.

Ønsker I at vide mere?

Færdighed

Udarbejd og stil spørgsmål, der hjælper eleverne til at forbinde det, de har lært i deres personlige studium og familiestudium af skriften, til tiden i klasselokalet.

Definer

At forbinde er at føre eller forene to ting sammen. Når lærere hjælper eleverne med at forbinde deres skriftstudium i hjemmet til klasseværelset, bringer de eller forbinder de disse to oplevelser sammen. Der er mange måder at gøre dette på. En måde er at stille åbne spørgsmål, der (1) omfatter elevernes personlige oplevelser eller familieoplevelser med deres skriftstudium derhjemme, (2) undersøger, hvordan disse oplevelser har forbindelse til det, de lærer i klassen, og (3) giver dem tid til at tænke over og huske det, de har studeret derhjemme.

I kan også forberede spørgsmål til drøftelsen til klassen, der vil hjælpe eleverne til at tage det, de lærer i klasselokalet, og bruge det derhjemme. Disse spørgsmål ligner hinanden. I opfordrer eleverne til at tænke over, hvilke læringsoplevelser de havde i klassen den dag, og hvordan de kan være nyttige derhjemme. Disse spørgsmål kan hjælpe os til at blive mere hjemmecentreret og kirkestøttet i klasseværelset og forberede eleverne til at få flere læringsoplevelser uden for klasseværelset.

Modeller og øvelser nedenfor er generelle eksempler. Oplæring vil være mere effektiv, hvis modeller og muligheder for at øve sig er forbundet til de næste lektioner, der vil være omfattet af læseplanen.

Model

Spørgsmål, der forbinder læring i hjemmet med oplevelser i klasseværelset:

  • Hvad har I lært i klassen i dag, der er forbundet til det, I lærer derhjemme?

  • Hvad lærte I og jeres familie om Jesus Kristus denne uge?

  • Hvilke spørgsmål er kommet til jer, når I har drøftet disse skriftsteder?

  • Hvad har været jeres yndlingsting at lære, mens I eller jeres familie har studeret disse skriftsteder?

Spørgsmål, der forbinder læring i klasseværelset med oplevelser i hjemmet:

  • Hvad lærte I i dag, som ville være en velsignelse for jer og jeres familie?

  • Hvis I forberedte en lektion på fem minutter om disse sandheder, hvad ville I så fokusere på og hvorfor?

  • Hvilke oplevelser havde I i dag, der ville være nyttige for jeres familie? Hvad ville I ændre eller gøre anderledes for at imødekomme jeres families behov?

Klik her for at se en video af denne model.

3:6

Øvelse

Øvelse nr. 1: Brug eksemplerne i denne model (eller et af jeres egne) til at afgøre, hvordan I vil forbinde det, som eleverne oplever med deres studium derhjemme, med det, de oplever i klassen ud fra følgende eksempler.

Øvelse nr. 2: Udarbejd et spørgsmål for at forbinde det, eleverne gør i klasseværelset, med deres oplevelser derhjemme ud fra følgende eksempler.

Drøft eller overvej

  • Hvad har I lært om at opfordre til flittig læring gennem denne oplevelse?

  • Hvordan har I ellers været i stand til at forbinde det, som eleverne oplever i deres hjemmestudium, med det, de oplever i klassen?

Inkorporer

Brug tre minutter før klassen hver dag i de næste to uger på at se på en elevs navn på jeres liste. Når I ser deres navn, så tænk over, hvad han eller hun måske lærer ved personligt studium og familiestudium derhjemme. Stil i løbet af klassen hele klassen eller den enkelte elev et af de spørgsmål, I har øvet jer på. I kan også skrive det ned, I lærer, når I spørger og lytter.

Ønsker I mere?