Lærerudviklingsfærdigheder
Hjælp eleverne til at søge, genkende og forstå sandheder i skrifterne.


»Hjælp eleverne til at søge, genkende og forstå sandheder i skrifterne«, Lærerudviklingsfærdigheder: Undervis i læren, 2023

»Hjælp eleverne til at søge, genkende og forstå sandheder i skrifterne«, Lærerudviklingsfærdigheder: Undervis i læren

Principper for Undervisning på Frelserens måde: Undervis i læren

Hjælp eleverne til at søge, genkende og forstå sandheder i skrifterne.

Færdighed

Lav selvevalueringer for eleverne, der hjælper dem til at se deres nuværende forståelse og evner omkring færdigheder til skriftstudium.

Definer

Selvevaluering er en vigtig måde, hvorpå eleverne lærer at udøve handlefrihed og tage ejerskab over deres læringsoplevelser. Når eleverne ofte bedømmer deres skriftstudiefærdigheder, vil det hjælpe lærerne til at vide, hvilken slags læringsoplevelser de skal skabe for at hjælpe eleverne til at blive selvhjulpne i deres skriftstudium. Disse evalueringer kan antage mange forskellige former, såsom skalaer, åbne vendinger eller selvevaluering. De giver lærerne mulighed for at hjælpe eleverne til at (1) evaluere deres nuværende skriftstudieoplevelse, (2) finde frem til, hvilke forbedringer de gerne vil foretage, og derefter (3) vælge en studiemetode, der vil føre til det ønskede resultat.

Model

Følgende er modeller af forskellige former for selvevaluering angående skriftstudiefærdigheder:

  • Hvor sikker er jeg på en skala fra 1 til 10 på at finde Jesus Kristus i hvert kapitel?

  • Jeg tror, at jeg kunne blive bedre til at finde Jesus Kristus i hvert kapitel, hvis jeg …

  • En studiemetode, der kan hjælpe mig til at finde Jesus Kristus i hvert kapitel er …

Klik her for at se en video af denne model.

1:31

Øvelse

Udvikl en selvevaluering af skriftstudiefærdigheder for elever, der omfatter de tre elementer, der er nævnt i afsnittet »Definer«. Bed nogen om at gennemgå den og fortælle, hvor nyttig den ville være.

Drøft eller overvej

  • Hvad lærer I om vigtigheden af at hjælpe eleverne til at vurdere deres egne skriftstudiefærdigheder?

  • Hvordan kan det at hjælpe eleverne til at evaluere deres skriftstudiefærdigheder øge deres evne til at få en mere meningsfuld oplevelse med Guds ord?

Inkorporer

  • Bed eleverne om at vurdere deres personlige skriftstudiefærdigheder på ugentlig basis fra nu af og indtil slutningen af skoleåret.

Ønsker I at vide mere?

  • »Lektion 5: Teknikker til effektivt skriftstudium«, Skriftstudium – Ordets styrke – Lærerens hæfte, ChurchofJesusChrist.org

  • »Dagligt skriftstudium og mål«, Videreuddannelseslederes ressourcer

Færdighed

Overvej evalueringsspørgsmål med henblik på omhyggelig udvælgelse af medier, personlige historier og illustrationer.

Jesus holder en mønt

Definer

Ældste Neil L. Andersen advarede seminar- og institutlærere: »Vær forsigtige med jeres valg af medier, personlige historier og illustrationer. Når de bruges effektivt, tilføjer de interesse og dybde. Hvis de bliver fremhævet for meget, kan de distrahere fra jeres undervisning. Metoden kan overskygge budskabet« (»Kraften i Jesus Kristus og ren lære«, tale til religionsundervisere i Kirkens Uddannelsessystem den 11. juni 2023, Evangelisk Bibliotek). Lærere kan benytte sig af dette råd ved at overveje vurderingsspørgsmål, der hjælper dem med at foretage omhyggelig udvælgelse. Følgende er eksempler på spørgsmål, I kan stille jer selv:

  1. Tilføjer dette interesse eller dybde på en måde, der ikke overskygger det, der undervises i?

  2. Vil dette hjælpe eleverne til at forstå indholdet af lektionen?

  3. Vil det tage for meget tid?

  4. Får det klassen til at føle tilknytning til Frelseren og budskabet eller bringer det os længere væk?

Når lærere standser op under forberedelsen af lektioner for at reflektere over det, de agter at bruge, hvad angår medier, historier eller illustrationer, så hjælper Helligånden dem med at være forsigtige, så de ikke fjerner opmærksomheden fra budskabets hensigt.

Modeller og øvelser nedenfor er generelle eksempler. Oplæring vil være mere effektiv, hvis modeller og muligheder for at øve sig er forbundet til de næste lektioner, der vil være omfattet af læseplanen.

Model

  • Søster Treu er ved at forberede en lektion om Alma 5. Hun vil gerne have den til at handle om en illustration. Mens hun strukturerer aktiviteten og samler materialet, stiller hun sig selv følgende spørgsmål: »Vil denne illustration hjælpe klassen med at føle tilknytning til Frelseren og budskabet eller bringer det os længere væk?« Hun beslutter, at det vil give eleverne tilknytning til Jesus Kristus, og lader det indgå i sin lektionsplan.

Klik her for at se en video af denne model.

1:3

Øvelse

  • I er ved at forberede jer på at undervise om bønnens princip. I har en video om bøn, som Kirken har lavet, I gerne vil dele. Hvilke spørgsmål kan I overveje for at beslutte, om I skal gøre brug af denne video? Brug et eller flere af ovenstående spørgsmål eller et af jeres egne til at beslutte, om I vil bruge videoen eller ej.

  • For en kommende lektion skal I identificere, hvor I kan bruge medier, personlige historier og illustrationer. Hvilke spørgsmål kan I overveje for at beslutte, hvad I vil bruge?

Drøft eller overvej

  • Hvad har I lært eller følt, mens I øvede denne færdighed?

  • Hvilken forskel ville det gøre for læringsoplevelsen, at I bruger tid på at vurdere jeres brug af medier, historier og illustrationer?

Inkorporer

  • Hver gang I forbereder en lektion, så tag jer tid til at standse op og overveje jeres formål med at bruge medier, personlige historier og illustrationer. Vær villig til at foretage ændringer og tilpasninger efter Åndens anvisninger.

Ønsker I at vide mere?