15. Jeriko
Dette fotografi viser den rige plantevækst i vore dages Jeriko. I oldtiden var byen omgivet af mure. Den ligger i Jordandalen, 252 m under havets overflade. Det er et frodigt landbrugsområde, hvor der vokser daddelpalmer og citrustræer. I baggrunden ses det sted, som ifølge traditionen er Fristelsens Bjerg (Matt 4:1-11).
Betydningsfulde begivenheder: Her i nærheden krydsede Josva og israelitterne for første gang Jordanfloden og vandrede ind i det forjættede land (Jos 2:1-3; 3:14-16). Herren fik på mirakuløs vis murene til at styrte sammen for øjnene af de israelitiske hære (Jos 6; se også Hebr 11:30). Josva udtalte en forbandelse over byen (Jos 6:26), som gik i opfyldelse (1 Kong 16:34). Elisa gjorde vandet i Jeriko frisk (2 Kong 2:18-22). Frelseren kom hertil på sin sidste rejse til Jerusalem. Her helbredte han den blinde Bartimæus og gjorde ophold hos overtolderen Zakæus (Mark 10:46-52; Luk 18:35-43; 19:1-10). Vejen til Jeriko fra Jerusalem blev skildret i lignelsen om den barmhjertige samaritaner (Luk 10:30-37). (Se GS Jeriko).