1. Nilen og Egypten
Vegetation langs bredden af Nilen. På et sted som dette skjulte Moses’ mor sin lille søn. Bag vegetationen ligger de ørkenområder, som dækker det meste af landet.
Betydningsfulde begivenheder: Landet blev opdaget af Egyptus (Abr 1:23-25). Abraham rejste til Egypten (1 Mos 12:10-20; Abr 2:21-25). Josef blev solgt til Egypten, blev hersker og reddede sin familie fra hungersnød (1 Mos 37; 39-46). Jakobs efterkommere boede i Egypten (1 Mos 47; 2 Mos 1; 12:40). Faraos datter fandt den spæde Moses i floden og opfostrede ham (2 Mos 2:1-10). Moses førte israelitterne ud af Egypten (2 Mos 3-14). Maria, Josef og Jesus drog til Egypten og blev der en tid for at komme væk fra Herodes (Matt 2:13-15, 19-21). I de sidste dage skal egypterne komme til kundskab om Herren, og Herren vil velsigne Egypten (Es 19:20-25). (Se GS Egypten).