Kapitel 12
Jesus kalder og bemyndiger de tolv disciple – Han holder en tale for nefitterne, som svarer til bjergprædikenen – Han udtaler saligprisningerne – Hans lærdomme overgår og har forrang for Moseloven – Menneskene får befaling om at være fuldkomne, ligesom han og hans Fader er fuldkomne – Sammenlign med Matthæusevangeliet, kapitel 5. Omkring 34 e.Kr.
1 Og det skete, at da Jesus havde talt disse ord til Nefi og til dem, som var blevet kaldet (se, antallet af dem, der var blevet kaldet og havde fået magt og myndighed til at døbe, var tolv), og se, da strakte han sin hånd ud til mængden og råbte til dem og sagde: Velsignede er I, hvis I giver agt på ordene fra disse tolv, som jeg har udvalgt blandt jer til at betjene jer og til at være jeres tjenere; og til dem har jeg givet magt, så de kan døbe jer med vand; og efter at I er døbt med vand, se, da vil jeg døbe jer med ild og med Helligånden; velsignede er I derfor, hvis I vil tro på mig og blive døbt, efter at I har set mig og ved, at jeg er til.
2 Og videre, mere velsignede er de, der vil tro på jeres ord, fordi I vil vidne om, at I har set mig, og at I ved, at jeg er til. Ja, velsignede er de, der vil tro på jeres ord og stige ned i ydmyghedens dyb og blive døbt, for de skal blive besøgt med ild og med Helligånden og skal få forladelse for deres synder.
3 Ja, velsignede er de fattige i ånden, som kommer til mig, for deres er Himmeriget.
4 Og videre, velsignede er alle de, som sørger, for de skal trøstes.
5 Og velsignede er de sagtmodige, for de skal arve jorden.
6 Og velsignede er alle de, som hungrer og tørster efter retfærdighed, for de skal fyldes med Helligånden.
7 Og velsignede er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed.
8 Og velsignede er alle de rene i hjertet, for de skal se Gud.
9 Og velsignede er alle de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn.
10 Og velsignede er alle de, som bliver forfulgt for mit navns skyld, for deres er Himmeriget.
11 Og velsignede er I, når man håner jer og forfølger jer og urigtigt siger al slags ondt imod jer på grund af mig.
12 For I skal have stor glæde og være overordentlig glade, for stor skal jeres løn være i himlen; for således forfulgte de de profeter, som var før jer.
13 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg byder jer at være jordens salt; men hvis saltet mister sin kraft, hvormed skal jorden da saltes? Saltet skal fra da af ikke du til andet end at kastes bort og trædes under fode af mennesker.
14 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg byder jer at være et lys for dette folk. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules.
15 Se, tænder man et lys og sætter det under en skæppe? Nej, men på en lysestage, så det giver lys til alle, der er i huset.
16 Lad derfor jeres lys skinne for dette folk således, at de må se jeres gode gerninger og ære jeres Fader, som er i himlen.
17 Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde.
18 For sandelig siger jeg til jer: Ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel af loven er forgået, men i mig er det alt sammen blevet opfyldt.
19 Og se, jeg har givet jer min Faders lov og befalinger, for at I skal tro på mig og for at I skal omvende jer fra jeres synder og komme til mig med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd. Se, I har befalingerne foran jer, og loven er opfyldt.
20 Derfor, kom til mig og bliv I frelst; for sandelig siger jeg til jer, at medmindre I holder mine befalinger, som jeg har befalet jer på dette tidspunkt, skal I under ingen omstændigheder komme ind i Himmeriget.
21 I har hørt, at det er blevet sagt af dem fordum, og det står også skrevet for jer, at du ikke må begå drab, og at hver den, der begår drab, skal være i fare for Guds dom;
22 men jeg siger jer, at hver den, som er vred på sin broder, skal være i fare for hans dom. Og hver den, som siger til sin broder: Raka! skal være i fare for rådet; og hver den, som siger: Din tåbe, skal være i fare for helvedes ild.
23 Derfor, hvis I kommer til mig eller ønsker at komme til mig og kommer i tanke om, at din broder har noget imod dig –
24 gå da hen til din broder, og bliv først forligt med din broder, og kom så til mig med hjertets faste forsæt, så vil jeg tage imod dig.
25 Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så han ikke på noget tidspunkt skal pågribe dig, og du skal blive kastet i fængsel.
26 Sandelig, sandelig siger jeg dig: Du skal på ingen måde slippe ud derfra, førend du har betalt den sidste senine. Og mens I er i fængsel, kan I da betale en eneste senine? Sandelig, sandelig siger jeg til jer: Nej.
27 Se, der er skrevet af dem fordum, at du må ikke begå ægteskabsbrud.
28 Men jeg siger dig, at hver den, som ser på en kvinde, så han begærer hende, har allerede begået ægteskabsbrud i sit hjerte.
29 Se, jeg giver jer den befaling, at I ikke lader noget af dette komme ind i hjertet.
30 For det er bedre, at I fornægter jer selv dette, hvorved I tager jeres kors op, end at I bliver kastet i helvede.
31 Der står skrevet, at hver den, som skiller sig fra sin hustru, lad ham give hende et skilsmissebrev.
32 Sandelig, sandelig siger jeg jer, at hver den, som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt, bliver årsag til, at hun begår ægteskabsbrud, og den, som gifter sig med hende, der er fraskilt, begår ægteskabsbrud.
33 Og videre står der skrevet: Du må ikke sværge falsk, men skal holde dine eder for Herren;
34 men sandelig, sandelig siger jeg jer: Sværg slet ikke, hverken ved himlen, for den er Guds trone,
35 eller ved jorden, for den er hans fodskammel;
36 ej heller skal du sværge ved dit hoved, for du kan ikke gøre et eneste hår sort eller hvidt;
37 men lad din tale være ja, ja; nej, nej; for hvad der er ud over dette, er ondt.
38 Og se, der står skrevet: Et øje for et øje, og en tand for en tand;
39 men jeg siger jer, at I ikke skal modsætte jer det onde, men hver den, som slår dig på din højre kind, til ham skal du også vende den anden;
40 og hvis nogen vil sagsøge dig ved retten og tage din kjortel, så lad ham også få din kappe;
41 og hver den, som tvinger dig til at gå en mil, gå du to med ham.
42 Giv til den, som beder dig, og vend dig ikke bort fra den, der vil låne af dig.
43 Og se, der står også skrevet, at du skal elske din næste og hade din fjende;
44 men se, jeg siger jer: Elsk jeres fjender, velsign dem, som forbander jer, gør godt mod dem, som hader jer, og bed for dem, som foragteligt udnytter jer og forfølger jer,
45 så I må være børn af jeres Fader, som er i himlen; for han lader sin sol stå op over de onde og over de gode.
46 Derfor er det, som var fordum, som var under loven, alt sammen opfyldt i mig.
47 Det gamle er hørt op, og alt er blevet nyt.
48 Derfor ønsker jeg, at I skal være fuldkomne, ligesom jeg, eller jeres Fader som er i himlen, er fuldkommen.