1 Se, nu skete det, efter at Ammons folk havde bosat sig i Jershons land, ja, og også efter at lamanitterne var blevet drevet ud af landet, og deres døde var blevet begravet af landets folk –

2 se, deres døde blev ikke talt på grund af det store antal af dem, ej heller blev nefitternes døde talt – men det skete, efter at de havde begravet deres døde og ligeledes efter dagene med faste og sørgeudbrud og bøn (og det var i det sekstende år af den periode, hvor dommerne regerede over Nefis folk), at der begyndte at blive vedvarende fred overalt i hele landet.

3 Og folket bestræbte sig på at holde Herrens befalinger; og de var nidkære med hensyn til at iagttage Guds ordinancer i henhold til Moseloven, for de havde fået forklaret, at de skulle holde Moseloven, indtil den skulle blive opfyldt.

4 Og således var der ingen uroligheder blandt folket i hele det sekstende år af den periode, hvor dommerne regerede over Nefis folk.

5 Og det skete, at der i begyndelsen af det syttende år af dommernes regeringstid stadig var vedvarende fred.

6 Men det skete i slutningen af det syttende år, at der kom en mand til Zarahemlas land, og han var en antikrist, for han begyndte at prædike for folket imod de profetier, som var blevet talt af profeterne angående Kristi komme.

7 Se, der var ingen lov mod et menneskes tro, for det var i direkte modstrid med Guds befalinger, at der skulle være en lov, der ville stille mennesker ulige.

8 For således lyder skriftstedet: Vælg i dag, hvem I vil tjene.

9 Se, hvis et menneske ønskede at tjene Gud, var det hans privilegium, eller rettere, hvis han troede på Gud, var det hans privilegium at tjene ham; men hvis han ikke troede på ham, var der ingen lov, der kunne straffe ham.

10 Men hvis han myrdede, blev han straffet med døden; og hvis han røvede, blev han også straffet; og hvis han stjal, blev han også straffet; og hvis han begik ægteskabsbrud, blev han også straffet; ja, for al denne ugudelighed blev de straffet.

11 For der var en lov om, at mennesker skulle dømmes efter deres forbrydelser. Alligevel var der ingen lov mod et menneskes tro, derfor blev et menneske alene straffet for de forbrydelser, det havde begået; derfor var alle mennesker stillet lige.

12 Og denne antikrist, hvis navn var Korihor (og loven kunne ikke anvendes på ham), begyndte at prædike for folket, at der ingen Kristus skulle komme. Og på denne måde prædikede han, idet han sagde:

13 O I, der er bundet af et tåbeligt og et tomt håb, hvorfor bebyrder I jer selv med sådanne tåbeligheder? Hvorfor ser I hen til en Kristus? For ingen kan vide noget om det, der skal komme.

14 Se, det, som I kalder profetier, og som I siger er blevet overdraget af hellige profeter, se, det er jeres fædres tåbelige overleveringer.

15 Hvorledes ved I, at de er sande? Se, I kan ikke kende til det, som I ikke ser; derfor kan I ikke vide, at der skal komme en Kristus.

16 I ser fremad og siger, at I ser forladelse for jeres synder. Men se, det er følgen af et vanvittigt sind, og denne forstyrrelse i jeres sind sker på grund af jeres fædres overleveringer, der forleder jer til en tro på noget, der ikke er sådan.

17 Og meget mere sådant sagde han til dem, idet han fortalte dem, at der ikke kunne foretages nogen soning af menneskenes synder, men at det i dette liv gik enhver i forhold til skabningens adfærd, derfor havde enhver fremgang i forhold til sine naturlige talenter, og at enhver tilegnede sig i forhold til sin styrke, og hvad end et menneske gjorde, var det ingen forbrydelse.

18 Og således prædikede han for dem og forledte manges hjerte og fik dem til at knejse med hovedet i deres ugudelighed, ja, forledte mange kvinder og også mænd til at begå utugtigheder, idet han fortalte dem, at når et menneske var død, så var det forbi.

19 Se, denne mand drog også over til Jershons land for at prædike dette blandt Ammons folk, som engang var det lamanitiske folk.

20 Men se, de var mere vise end mange af nefitterne, for de greb ham og bandt ham og førte ham frem for Ammon, som var højpræst over dette folk.

21 Og det skete, at han foranledigede, at han skulle føres ud af landet. Og han kom over til Gideons land og begyndte også at prædike for dem; og her havde han ikke megen medgang, for han blev grebet og bundet og ført frem for højpræsten og også for overdommeren i landet.

22 Og det skete, at højpræsten sagde til ham: Hvorfor drager du omkring og fordrejer Herrens veje? Hvorfor lærer du dette folk, at der ingen Kristus skal komme, så du derved afbryder deres glædesudbrud? Hvorfor taler du imod alle de hellige profeters profetier?

23 Se, højpræstens navn var Giddona. Og Korihor sagde til ham: Fordi jeg ikke underviser i jeres fædres tåbelige overleveringer, og fordi jeg ikke lærer dette folk at lade sig binde af tåbelige ordinancer og skikke, som fordums præster har foreskrevet for at tilrane sig magt og myndighed over dem og holde dem i uvidenhed, så de ikke skal løfte hovedet, men blive holdt nede som følge af dine ord.

24 I siger, at dette folk her er et frit folk. Se, jeg siger, at de er i trældom. I siger, at disse gamle profetier er sande. Se, jeg siger, at I ikke ved, at de er sande.

25 I siger, at dette folk er et skyldigt og et faldent folk på grund af en forælders overtrædelse. Se, jeg siger, at et barn ikke er skyldigt på grund af sine forældre.

26 Og I siger også, at Kristus skal komme. Men se, jeg siger, at I ikke ved, at der skal komme en Kristus. Og I siger også, at han skal blive slået ihjel for verdens synder –

27 og således forleder I dette folk efter jeres fædres tåbelige overleveringer og efter jeres egne ønsker; og I holder dem nede, ja, som var de i trældom, så I kan mæske jer ved deres hænders arbejde, så de ikke tør se op med frimodighed, og så de ikke tør nyde deres rettigheder og privilegier.

28 Ja, de tør ikke gøre brug af det, som er deres eget, for ikke at fornærme deres præster, som bebyrder dem efter deres ønsker, og som ved deres overleveringer og deres drømme og deres luner og deres syner og deres foregivne hemmeligheder har fået dem til at tro, at de, hvis de ikke gør i overensstemmelse med deres ord, vil fornærme et ukendt væsen, som de siger er Gud – et væsen, som aldrig har været set eller kendt, og som aldrig har været til eller nogen sinde vil blive til.

29 Se, da højpræsten og overdommeren så hans hjertes hårdhed, ja, da de så, at han endog ville håne Gud, ville de ikke svare ham på hans ord; men de lod ham binde, og de overgav ham i betjentenes hænder og sendte ham til Zarahemlas land, for at han kunne blive fremstillet for Alma og overdommeren, som var regent over hele landet.

30 Og det skete, at da han blev fremstillet for Alma og overdommeren, fortsatte han på samme måde, som han gjorde i Gideons land, ja, han fortsatte med at spotte Gud.

31 Og han førte sig frem med store, højrøstede ord over for Alma og hånede præsterne og lærerne, idet han beskyldte dem for at forlede folket efter deres fædres fjollede overleveringer med det formål at mæske sig ved folkets arbejde.

32 Se, Alma sagde til ham: Du ved, at vi ikke mæsker os ved dette folks arbejde; for se, jeg har lige fra begyndelsen af dommernes regeringstid indtil nu arbejdet med mine egne hænder for mit underhold på trods af mine mange rejser rundt omkring i landet for at kundgøre Guds ord for mit folk.

33 Og på trods af det meget arbejde, som jeg har udført i kirken, har jeg aldrig modtaget så meget som én senine for mit arbejde; ej heller har nogen af mine brødre, undtagen på dommersædet; og da har vi kun fået for vor tid i henhold til loven.

34 Og se, hvis vi ikke får noget for vort arbejde i kirken, hvad gavner det os da at arbejde i kirken, hvis det ikke var for at kundgøre sandheden, så vi kan fryde os ved vore brødres glæde?

35 Så hvorfor siger du, at vi prædiker for dette folk for at få vinding, når du selv ved, at vi ikke får nogen vinding? Og se, tror du, at vi bedrager dette folk, hvilket giver dem så stor glæde i hjertet?

36 Og Korihor svarede ham: Ja.

37 Og da sagde Alma til ham: Tror du, at der er en Gud?

38 Og han svarede: Nej.

39 Se, Alma sagde til ham: Vil du igen fornægte, at der er en Gud og også fornægte Kristus? For se, jeg siger dig, at jeg ved, at der er en Gud, og også at Kristus skal komme.

40 Og se, hvad bevis har du for, at der ingen Gud er, eller at Kristus ikke kommer? Jeg siger dig, at du intet har undtagen dine ord alene.

41 Men se, jeg har alting som et vidnesbyrd om, at dette er sandt; og du har også alting som et vidnesbyrd for dig om, at det er sandt, og vil du fornægte det? Tror du på, at dette er sandt?

42 Se, jeg ved, at du tror, men du er besat af en løgnagtig ånd, og du har aflagt Guds Ånd, så den ikke kan finde plads hos dig; men Djævelen har magt over dig, og han leder dig omkring og udvirker anslag, så han kan fordærve Guds børn.

43 Og nu sagde Korihor til Alma: Hvis du vil vise mig et tegn, så jeg kan blive overbevist om, at der er en Gud, ja, vis mig, at han har magt, og så vil jeg blive overbevist om sandheden af dine ord.

44 Men Alma sagde til ham: Du har fået tegn nok, vil du friste din Gud? Vil du sige: Vis mig et tegn, når du har alle disse dine brødres vidnesbyrd og også alle de hellige profeters? Du har skrifterne for dig, ja, og alting viser, at der er en Gud, ja, selve jorden og alt, der er på dens overflade, ja, og dens bevægelse, ja, og også alle planeterne, som bevæger sig i deres regelmæssige bane, vidner om, at der er en allerhøjeste skaber.

45 Og dog drager du omkring og forleder dette folks hjerte, idet du aflægger vidnesbyrd for dem om, at der ingen Gud er. Og vil du stadig fornægte til trods for alle disse vidnesbyrd? Og han sagde: Ja, jeg vil fornægte, medmindre du viser mig et tegn.

46 Og se, det skete, at Alma sagde til ham: Se, jeg er bedrøvet over dit hjertes hårdhed, ja, at du stadig vil modsætte dig sandhedens ånd, så din sjæl går fortabt.

47 Men se, det er bedre, at din sjæl går tabt, end at du skulle være et redskab til at føre mange sjæle ned i fordærv ved dine løgnagtige og smigrende ord; hvis du derfor igen fornægter, se, da skal Gud slå dig, så du bliver stum, så du aldrig mere skal åbne din mund, så du aldrig mere skal bedrage dette folk.

48 Se, Korihor sagde til ham: Jeg fornægter ikke eksistensen af en Gud, men jeg tror ikke på, at der er en Gud; og jeg siger også, at du ikke ved, at der er en Gud; og medmindre du viser mig et tegn, vil jeg ikke tro.

49 Se, Alma sagde til ham: Dette vil jeg give dig som et tegn, at du skal blive gjort stum i overensstemmelse med mine ord, og jeg siger i Guds navn: Du skal blive gjort stum, så du ikke mere skal have mæle.

50 Se, da Alma havde sagt disse ord, blev Korihor gjort stum, så han i overensstemmelse med Almas ord ikke havde mæle.

51 Og se, da overdommeren så det, rakte han hånden ud og skrev til Korihor, således: Er du overbevist om Guds magt? På hvem ønskede du, at Alma skulle vise sit tegn? Ønskede du, at han skulle plage andre for at vise dig et tegn? Se, han har vist dig et tegn, og vil du nu fortsat fornægte?

52 Og Korihor rakte hånden frem og skrev således: Jeg ved, at jeg er stum, for jeg kan ikke tale; og jeg ved, at intet undtagen Guds kraft kunne bringe dette over mig; ja, og jeg har altid vidst, at der var en Gud.

53 Men se, Djævelen har bedraget mig, for han viste sig for mig i en engels skikkelse og sagde til mig: Drag ud, og vind dette folk tilbage, for de er alle faret vild efter en ukendt Gud. Og han sagde til mig: Der er ingen Gud; ja, han lærte mig, hvad jeg skulle sige. Og jeg har forkyndt hans ord, og jeg forkyndte dem, fordi de var behagelige for det kødelige sind, og jeg forkyndte dem, så jeg til sidst havde megen medgang, således at jeg sandelig troede, at de var sande; og af denne grund modstod jeg sandheden, så jeg til sidst har bragt denne store forbandelse over mig.

54 Se, da han havde sagt dette, bad han indtrængende Alma om at bede til Gud, så forbandelsen kunne blive taget fra ham.

55 Men Alma sagde til ham: Hvis denne forbandelse blev taget fra dig, ville du igen forlede dette folks hjerte, derfor skal det ske dig som Herren vil.

56 Og det skete, at forbandelsen ikke blev taget bort fra Korihor, men han blev stødt ud og gik fra hus til hus og tiggede føden.

57 Se, efterretningen om, hvad der var hændt Korihor, blev straks forkyndt ud over hele landet; ja, proklamationen blev sendt ud af overdommeren til alle folk i landet, idet den kundgjorde for dem, som havde troet på Korihors ord, at de hastigt skulle omvende sig, for at de samme straffedomme ikke skulle komme over dem.

58 Og det skete, at de alle blev overbevist om Korihors ugudelighed, derfor blev de alle igen omvendt til Herren; og dette gjorde ende på ugudeligheden efter Korihors vis. Og Korihor gik omkring fra hus til hus og tiggede mad til sit underhold.

59 Og det skete, at mens han gik omkring blandt folket – ja, blandt et folk, der havde skilt sig ud fra nefitterne og kaldt sig zoramitter, eftersom de blev ledet af en mand, hvis navn var Zoram – og mens han gik omkring blandt dem, se, da blev han løbet omkuld og trådt ned, indtil han døde.

60 Og således ser vi enden for den, som fordrejer Herrens veje; og således ser vi, at Djævelen ikke støtter sine børn på den yderste dag, men hastigt drager dem ned til helvede.