Skrifterne
Lære og Pagter 130


Afsnit 130

Forskellige lærdomme fremsat af profeten Joseph Smith i Ramus, Illinois, den 2. april 1843.

1-3: Faderen og Sønnen kan vise sig personligt for menneskene. 4-7: Engle bor i en celestial sfære. 8-9: Den celestiale jord bliver en stor Urim og Tummim. 10-11: Alle, som kommer ind i den celestiale verden, får en hvid sten. 12-17: Tidspunktet for det andet komme bliver forholdt profeten. 18-19: Den intelligens, som vi opnår i dette liv, opstår sammen med os i opstandelsen. 20-21: Alle velsignelser opnås ved lydighed mod lov. 22-23: Faderen og Sønnen har hver et legeme af kød og knogler.

1 Når Frelseren kommer til syne, skal vi se ham, som han er. Vi skal se, at han er et menneske, som vi.

2 Og at den samme sociale omgang, som findes blandt os her, skal findes blandt os der, blot bliver den ledsaget af evig herlighed, hvilken herlighed vi ikke nyder nu.

3 Johannesevangeliet 14:23: Faderens og Sønnens tilsynekomst i dette vers er en personlig tilsynekomst; og den opfattelse, at Faderen og Sønnen bor i et menneskes hjerte, er en gammel sekterisk forestilling og er falsk.

4 Som svar på spørgsmålet: Svarer den måde, hvorpå Guds tid, engles tid, profeters tid og menneskenes tid regnes, ikke til den planet, hvorpå de bor?

5 svarer jeg: Jo. Men der er ikke andre engle, som betjener denne jord, end dem, der tilhører eller har tilhørt den.

6 Englene bor ikke på en planet som denne jord,

7 men de bor i Guds nærhed på en klode, der er som et hav af glas og ild, hvor alt det forgangne, det nuværende og det tilkommende er tilkendegivet for deres herlighed og bestandigt er foran Herren.

8 Stedet, hvor Gud bor, er en stor Urim og Tummim.

9 Denne jord skal i sin helliggjorte og udødelige tilstand blive lavet om til at være ligesom krystal og skal blive en Urim og Tummim for de indbyggere, som bor derpå, ved hvilken alt det, der vedrører et underordnet rige, eller alle riger af en lavere orden, skal blive tilkendegivet for dem, som bor på den; og denne jord skal tilhøre Kristus.

10 Så skal den hvide sten, som omtales i Johannes’ Åbenbaring 2:17, blive en Urim og Tummim for hver enkelt, som modtager en, ved hvilken det, der vedrører en højere orden af riger, skal blive gjort kendt;

11 og hver af dem, der kommer ind i det celestiale rige, får en hvid sten, hvorpå der står skrevet et nyt navn, som ingen kender, bortset fra den som får det. Det nye navn er nøgleordet.

12 Jeg profeterer i Gud Herrens navn, at starten på de vanskeligheder, som vil forårsage megen blodsudgydelse forud for Menneskesønnens komme, skal finde sted i South Carolina.

13 Den vil sandsynligvis være foranlediget af slavespørgsmålet. Dette kundgjorde en røst for mig, mens jeg bad inderligt angående emnet den 25. december 1832.

14 Jeg bad engang meget inderligt om at måtte få tidspunktet for Menneskesønnens komme at vide, da hørte jeg en røst sige følgende:

15 Joseph, min søn, hvis du lever, indtil du er femogfirs år gammel, skal du se Menneskesønnens ansigt; lad dette derfor være tilstrækkeligt, og besvær mig ikke mere angående denne sag.

16 Jeg blev efterladt således uden at være i stand til at afgøre, om dette komme hentydede til tusindårsrigets begyndelse eller til en eller anden tidligere tilsynekomst, eller om jeg skulle dø og således se hans ansigt.

17 Jeg tror ikke, at Menneskesønnens komme finder sted før den tid.

18 Uanset hvilket intelligensniveau vi opnår i dette liv, så opstår det sammen med os i opstandelsen.

19 Og hvis en person ved sin flid og lydighed opnår større kundskab og intelligens i dette liv end en anden, så har han en tilsvarende fordel i den kommende verden.

20 Der er en lov, uigenkaldeligt fastsat i himlen før denne verdens grundlæggelse, på hvilken alle velsignelser er baseret –

21 og når vi opnår en hvilken som helst velsignelse fra Gud, er det ved lydighed mod den lov, på hvilken den er baseret.

22 Faderen har et legeme af kød og knogler ligeså håndgribeligt som menneskets; Sønnen ligeså; men Helligånden har ikke et legeme af kød og knogler, men er en person, der består af ånd. Hvis det ikke var således, kunne Helligånden ikke bo i os.

23 Et menneske kan modtage Helligånden, og den kan dale ned på ham uden at blive hos ham.