1 Og Adam gav agt på Guds røst og formanede sine sønner til at omvende sig.

2 Og Adam kendte igen sin hustru, og hun fødte en søn, og han gav ham navnet Set. Og Adam herliggjorde Guds navn, for han sagde: Gud har givet mig en anden efterkommer i stedet for Abel, som Kain slog ihjel.

3 Og Gud åbenbarede sig for Set, og han gjorde ikke oprør, men bragte et antageligt offer ligesom sin bror Abel. Og ham blev der også født en søn, og han gav ham navnet Enosh.

4 Og da begyndte disse mænd at påkalde Herrens navn, og Herren velsignede dem;

5 og der blev ført en mindebog, hvori der blev skrevet på Adams sprog, for så mange, som påkaldte Gud, blev det givet at skrive ved inspirationens ånd;

6 og af dem lærte deres børn at læse og skrive, for de havde et sprog, som var rent og uforvansket.

7 Se, det samme præstedømme, som fandtes i begyndelsen, skal også findes ved verdens ende.

8 Se, denne profeti udtalte Adam, da han blev tilskyndet af Helligånden, og der blev ført en optegnelse over Guds børns slægt. Og dette var bogen over Adams efterkommere, hvori der står: På den dag, da Gud skabte mennesket, dannede han det, så det lignede Gud.

9 I sit eget legemes billede skabte han dem som mand og kvinde og velsignede dem og gav dem navnet Adam på den dag, da de blev skabt og blev levende sjæle i landet på Guds fodskammel.

10 Og Adam levede et hundrede og tredive år og fik en søn, der lignede ham, i sit eget billede og gav ham navnet Set.

11 Og Adams dage, efter at han havde fået Set, blev otte hundrede år, og han fik mange sønner og døtre;

12 og alle de dage, som Adam levede, var ni hundrede og tredive år, og han døde.

13 Set levede et hundrede og fem år og fik Enosh og profeterede alle sine dage og oplærte sin søn Enosh i Guds veje; derfor profeterede Enosh også.

14 Og Set levede, efter at han havde fået Enosh, otte hundrede og syv år og fik mange sønner og døtre.

15 Og menneskenes børn blev talrige på hele landets overflade. Og i de dage havde Satan stor magt over menneskene og rasede i deres hjerte; og fra da af kom det til krige og blodsudgydelse; og en mands hånd var løftet mod hans egen bror for at bringe død på grund af hemmelige gerninger, i stræben efter magt.

16 Alle Sets dage var ni hundrede og tolv år, og han døde.

17 Og Enosh levede halvfems år og fik Kenan. Og Enosh og resten af Guds folk rejste ud af det land, som hed Shulon, og boede i et forjættet land, som han opkaldte efter sin egen søn, som han havde givet navnet Kenan.

18 Og Enosh levede, efter at han havde fået Kenan, otte hundrede og femten år og fik mange sønner og døtre. Og alle Enoshs dage blev ni hundrede og fem år, og han døde.

19 Og Kenan levede halvfjerds år og fik Mahalal’el; og Kenan levede, efter at han havde fået Mahalal’el, otte hundrede og fyrre år og fik sønner og døtre. Og alle Kenans dage blev ni hundrede og ti år, og han døde.

20 Og Mahalal’el levede femogtres år og fik Jered; og Mahalal’el levede, efter at han havde fået Jered, otte hundrede og tredive år og fik sønner og døtre. Og alle Mahalal’els dage blev otte hundrede og femoghalvfems år, og han døde.

21 Og Jered levede et hundrede og toogtres år og fik Enok, og Jered levede, efter at han havde fået Enok, otte hundrede år og fik sønner og døtre. Og Jered oplærte Enok i alle Guds veje.

22 Og dette er slægtsregisteret over Adams sønner, han som var Guds søn, og med hvem Gud selv samtalte.

23 Og de var forkyndere af retfærdighed og talte og profeterede og formanede alle mennesker overalt til at omvende sig; og menneskenes børn blev undervist i tro.

24 Og det skete, at alle Jereds dage blev ni hundrede og toogtres år, og han døde.

25 Og Enok levede femogtres år og fik Metusalem.

26 Og det skete, at Enok rejste omkring i landet blandt folket; og mens han rejste omkring, steg Guds Ånd ned fra himlen og hvilede på ham.

27 Og han hørte en røst fra himlen, som sagde: Enok, min søn, profetér for dette folk, og sig til dem: Omvend jer, for så siger Herren: Jeg er vred på dette folk, og min rasende vrede er optændt imod dem, for deres hjerter er blevet hårde, og deres ører er tunge til at høre, og deres øjne kan ikke se langt;

28 og i disse mange slægtled, lige siden den dag da jeg skabte dem, har de forladt vejen og har forkastet mig og har søgt deres egne råd i mørket, og i deres egne vederstyggeligheder har de udtænkt mord og har ikke holdt de befalinger, som jeg gav deres fader Adam.

29 Derfor har de forsværget sig, og ved deres eder har de bragt død over sig selv; og et helvede har jeg forberedt til dem, hvis de ikke omvender sig;

30 og dette er en forordning, som jeg fra min egen mund udsendte ved verdens begyndelse, fra dens grundlæggelse, og ved mine tjeneres, dine fædres, mund, har jeg forordnet det, ligesom den skal blive sendt ud i verden til dens ende.

31 Og da Enok havde hørt disse ord, bøjede han sig til jorden foran Herren og talte foran Herren og sagde: Hvordan kan det være, at jeg har fundet yndest for dine øjne, når jeg kun er en ung mand, og alle mennesker hader mig; for jeg er langsom til at tale; hvorfor er jeg din tjener?

32 Og Herren sagde til Enok: Gå i gang og gør, som jeg har befalet dig, så skal ingen gennembore dig. Åbn din mund, så skal den blive fyldt, og jeg vil give dig mæle, for alt kød er i mine hænder, og jeg vil gøre, som det synes mig bedst.

33 Sig til dette folk: Vælg i dag at tjene Gud Herren, som har dannet jer.

34 Se, min Ånd er over dig, alle dine ord vil jeg derfor retfærdiggøre; og bjergene skal flygte foran dig, og floderne skal ændre deres løb; og du skal forblive i mig og jeg i dig; vandr derfor med mig.

35 Og Herren talte til Enok og sagde til ham: Salv dine øjne med ler, og vask dem, så skal du se. Og det gjorde han.

36 Og han så de ånder, som Gud havde skabt; og han så også ting, som ikke var synlige for det naturlige øje; og fra da af spredtes det ord i landet: En seer har Herren ladet fremstå for sit folk.

37 Og det skete, at Enok drog om i landet blandt folket og stillede sig op på højene og de høje steder og råbte med høj røst og vidnede mod deres gerninger; og alle mennesker blev stødt på grund af ham.

38 Og de kom ud for at høre ham på de høje steder og sagde til teltvogterne: Bliv I her og vogt teltene, mens vi går ud for at se seeren, for han profeterer, og der er sket noget mærkeligt i landet; en vild mand er kommet iblandt os.

39 Og det skete, da de hørte ham, at ingen lagde hånd på ham, for frygt kom over alle dem, der hørte ham; for han vandrede med Gud.

40 Og der kom en mand til ham, hvis navn var Mahija, og sagde til ham: Sig os lige ud, hvem du er, og hvorfra du kommer.

41 Og han sagde til dem: Jeg forlod Kenans land, mine fædres land, et retfærdigt land indtil denne dag. Og min far oplærte mig i alle Guds veje.

42 Og det skete, at jeg, da jeg rejste fra Kenans land, ved det østlige hav, så et syn; og se, himlene så jeg, og Herren talte med mig og gav mig en befaling; derfor, af denne årsag, for at adlyde befalingen, forkynder jeg disse ord.

43 Og Enok fortsatte sin tale og sagde: Herren, der talte med mig, han er himlens Gud, og han er min Gud og jeres Gud, og I er mine brødre, og hvorfor giver I jer selv råd og forkaster himlens Gud?

44 Himlene har han dannet, jorden er hans fodskammel, og dens grundvold er hans. Se, han lagde den; en hærskare af mennesker har han sat på dens overflade.

45 Og døden er kommet over vore fædre; alligevel kender vi dem og kan ikke fornægte det, og alle, selv den første af alle kender vi, ja, Adam.

46 For en mindebog har vi skrevet blandt os efter det forbillede, der er blevet givet ved Guds finger; og den er givet på vort eget sprog.

47 Og da Enok forkyndte Guds ord, bævede folket og kunne ikke stå i hans nærhed.

48 Og han sagde til dem: Fordi Adam faldt, er vi til, og ved hans fald kom døden, og elendighed og jammer er blevet os til del.

49 Se, Satan er kommet blandt menneskenes børn og frister dem til at tilbede sig; og menneskene er blevet kødelige, sanselige og djævelske, og de er blevet udelukket fra Guds nærhed.

50 Men Gud har kundgjort for vore fædre, at alle mennesker må omvende sig.

51 Og han talte til vor fader Adam med sin egen røst og sagde: Jeg er Gud; jeg dannede verden og menneskene, før de blev til i kødet.

52 Og han sagde også til ham: Hvis du vil vende dig til mig og lytte til min røst og tro og omvende dig fra alle dine overtrædelser og blive døbt, ja, i vand i min enbårne Søns navn, han som er fuld af nåde og sandhed, han som er Jesus Kristus, det eneste navn, der skal gives under himlen, ved hvilket frelse skal blive menneskenes børn til del, skal du modtage Helligåndsgaven og bede om alt i hans navn, og hvad som helst du beder om, det skal blive givet dig.

53 Og vor fader Adam talte til Herren og sagde: Hvordan kan det være, at menneskene må omvende sig og blive døbt i vand? Og Herren sagde til Adam: Se, jeg har tilgivet dig din overtrædelse i Edens have.

54 Derfra kom det ord ud blandt folket, at Guds Søn har sonet for arveskyld, hvilket medfører, at børnene ikke kan svare for forældrenes synder, for de er rene fra verdens grundlæggelse.

55 Og Herren talte til Adam og sagde: Eftersom dine børn er undfanget i synd, så bliver synden, når de begynder at vokse op, undfanget i deres hjerte, og de smager det bitre, så de kan lære at skønne på det gode.

56 Og det er givet dem at kende godt fra ondt; derfor kan de handle på egne vegne, og jeg har givet dig en anden lov og befaling.

57 Lær derfor dine børn, at alle mennesker overalt må omvende sig, ellers kan de på ingen måde arve Guds rige, for intet urent kan bo der eller bo i hans nærhed; for på Adams sprog er hans navn Hellighedens Menneske, og navnet på hans Enbårne er Menneskesønnen, ja, Jesus Kristus, en retfærdig dommer, som skal komme i tidens midte.

58 Derfor giver jeg dig en befaling om frit at lære dine børn dette og sige:

59 På grund af overtrædelse sker faldet, hvilket fald medfører død, og eftersom I er blevet født til verden ved vand og blod og den ånd, som jeg har dannet, og således af støvet er blevet en levende sjæl, således må I fødes på ny ind i Himmeriget ved vand og ved Ånden og blive renset ved blod, nemlig ved min Enbårnes blod, så I kan blive helliggjort fra al synd og nyde det evige livs ord i denne verden og evigt liv i den tilkommende verden, ja, udødelig herlighed;

60 for ved vandet holder I befalingen; ved Ånden bliver I retfærdiggjort, og ved blodet bliver I helliggjort;

61 derfor er den blevet givet, så den kan forblive i jer; himlens vidne; Talsmanden; de fredsskabende sandheder om udødelig herlighed, sandheden om alt; den, som giver liv til alt, og som levendegør alt; den, som ved alt og har al magt, hvad angår visdom, barmhjertighed, sandhed, retfærdighed og dom.

62 Og se nu, jeg siger dig: Dette er frelsesplanen for alle mennesker ved min Enbårnes blod, han som skal komme i tidens midte.

63 Og se, alt har sin genspejling, og alt er blevet skabt og dannet til at vidne om mig, både det, der er timeligt; og det, der er åndeligt; det, der er i himlen ovenover; og det, der er på jorden; og det, der er i jorden; og det, som er under jorden; både ovenover og nedenunder; alt vidner om mig.

64 Og det skete, da Herren havde talt med Adam, vor fader, at Adam anråbte Herren, og han blev taget bort af Herrens Ånd, og han blev båret ned i vandet og blev lagt ned under vandet og blev ført op af vandet.

65 Og således blev han døbt, og Guds Ånd steg ned over ham, og således blev han født af Ånden og blev levendegjort i det indre menneske.

66 Og han hørte en røst fra himlen sige: Du er blevet døbt med ild og med Helligånden. Dette er vidnet om Faderen og Sønnen fra nu af og for evigt;

67 og du er af hans orden, han som var uden dages begyndelse og års ende, fra al evighed til al evighed.

68 Se, du er ét i mig, søn af Gud; og således kan alle blive mine sønner. Amen.