2018
Fem pionerdyder, der kan redde vores hjem i dag
Juli 2018


Kun digitalt

Fem pionerdyder, der kan redde vores hjem i dag

Forfatteren bor i Californien i USA.

Vores udfordringer i dag er måske anderledes, men vi har brug for den samme styrke, som de første pionerer havde.

Billede
pioneers

Har I nogensinde tænkt over, om jeres tro er lige så stærk som pionerernes tro var? Hellige i dag kaldes måske ikke til at gå 32 km om dagen i månedsvis, efterlade alt, de ejer bag sig eller møde hård forfølgelse, men vi er nødt til at træffe upopulære beslutninger, skærme os mod åndeligt farlige situationer og sige nej til en endeløs strøm af upassende underholdning, der kan lede os væk fra det, der betyder mest.

Når vi vælger at følge Kristus, må tilegne os de samme dyder, der gav vores pionerforfædre deres mirakuløse styrke.

Her er blot fem af de dyder, der kan styrke os hver dag:

  1. Tro. Pionerernes styrke kom rent faktisk til udtryk på et individuelt niveau. Hver af dem vidste personligt, at de var Guds børn. I kan også opbygge jeres tro på Kristus, så jeres vidnesbyrd kan stå imod, uanset hvilke storme der måtte rase.

  2. Mod. Det kan virke fjollet at sammenligne jeres mod med deres. Pionererne mødte reel fysisk fare hver dag, men vi er nødt til at mønstre det samme mod indeni os for at fortælle andre om evangeliet og leve anderledes end verden gør. At huske pionerernes mod kan hjælpe os med at overvinde vores udfordringer.

  3. Målrettethed. Når tragedien ramte, kunne pionererne let have sat spørgsmålstegn ved rimeligheden i deres situation, men deres målrettethed holdt dem oppe og gjorde, at de kunne stole på, at alt ville ordne sig. I dag kan vi have samme overbevisning og erkende, at uanset hvad verden siger, er »alt … blevet gjort i hans visdom, han som ved alt« (2 Ne 2:24).

  4. Offer. Pionerernes stærke vision af, hvad de arbejdede for, hjalp dem til at yde de fornødne ofre for at fortsætte. Vi kan sætte vores lid til den samme vision, der hjalp pionererne fremad – opbygge Guds kirke – når vi ofrer noget i dag.

  5. Enighed. Rejsen i vogntog betød, at alle tog sig af alle andre under deres rejse til Zion. Når vi arbejder for at bygge Zion op i dag i vores menigheder, stave, grene, hjem og lokalsamfund, må vi også prøve at opløfte og inkludere dem omkring os.

Udskriv