Føler du dig afkoblet? Prøv at sætte tempoet ned
»Jeg elsker at vente,« har ingen nogensinde sagt. Men måske skulle de.
Illustrationer: Pascal Campion
Hvis I sætter at vente i kø på samme liste over ting, I ikke kan fordrage, som edderkopper og slanger, så er I ikke alene.
Uanset om vi står i kø, sidder fast i trafikken eller venter på bussen, så hader vi at vente.
Heldigvis for os, så er ventetid virkelig blevet til et mareridtscenario – en frygtet mulighed snarere end en daglig realitet. Vi lever i en tid med ingen ventetid. Teknologi skruer tempoet på alting så meget op, at vi ikke er i stand til at holde opmærksomheden på noget i længere tid end en guldfisk (ja, det stemmer).1 Når behovet for at vente opstår, prøver vi at udfylde vores tid – almindeligvis ved brug af en mobil enhed.
Der er i sig selv intet galt med teknologi eller effektivitet, men et hastigt tempo og konstante forstyrrelser kan holde os fra noget mere vigtigt.
Mere end et smart skriftsted
For ikke så længe siden følte jeg, at jeg rent åndeligt gled væk. Jeg forstod det ikke. Jeg kom i kirke, lirede mine bønner af og kastede et blik på mine skrifter. Lejlighedsvist følte jeg åndelige tilskyndelser, men i det store og hele følte jeg mig frakoblet.
Når jeg fortalte vor himmelske Fader dette i en oprigtig bøn, kom disse ord til mit sind: »Stands, og forstå, at jeg er Gud« (Sl 46:11).
Det var som om, at ordet stands blev fremhævet, understreget og stod med fed.
Jeg havde måske gjort alt det rigtige, men jeg gjorde det i al hast og med overfladisk fokus. Jeg havde tillagt hektisk tilgang til min efterlevelse af evangeliet.
Ingen religiøs udøvelse kunne give mig en dyb åndelig forbindelse, hvis min deltagelse var overfladisk og fraværende. Det var langt mere end et smart skriftsted. For at lære Gud at kende og være forbundet med den guddommelige, gennemborende kundskab, jeg hungrede efter, måtte jeg ned i gear og standse op.
Det var ikke let at give agt på den tilskyndelse. Men det gjorde hele forskellen.
Sæt nu tempoet ned …
Nefi lærer os, at de, der »flittigt søger, skal finde, og Guds hemmeligheder skal blive udfoldet for dem ved Helligåndens kraft« (1 Ne 10:19; fremhævelse tilføjet).
Lad os tage det i mindre bidder: At lære Guds hemmeligheder at kende kræver flittig søgen. Det er en konstant og bevidst bestræbelse, ikke en enkel google-søgning. Dernæst blottes hemmeligheder ikke bare; de udfoldes gradvist. Denne proces tager tid. Og tid er afgørende! Tiden, vi tager os til at granske og søge, giver os tid til at koble os til Ånden, gennem hvis kraft svarene kommer.
Præsident David O. McKay (1873-1970) erklærede, at meditation – »dyb, fortsat overvejelse af et religiøst emne« – er »en af de … helligste døre, gennem hvilken vi går ind til Herrens nærhed.«2 Ved at sætte tempoet ned kan vi åbne en dør til åbenbaring. Vi kan gå ud over verdens udbredte idealer og blive forbundet med det guddommelige. Vi har brug for den dør. Vi er nødt til at geare ned.
Det kræver en indsats
For mig betød det at sætte tempoet ned, at jeg knælede ned og udtalte mine bønner højt, når jeg bad. Den ærbødige stilling og mine hørbare ord hjalp mig til at koncentrere mig mere. Nedsættelse af tempoet betød at studere i de fysiske skrifter og at tage fysiske noter. Det kræver en større indsats og mere tid, og den øgede brug af tid og kræfter hjælper til at »vågne op og vække jeres evner«, og således tillade Ånden og ønsket om sandhed at »virke i jer« og at vidnesbyrdets frø »kan slå rod, så det kan vokse op og frembringe frugt« (Alma 32:27, 37).
Vi kan finde næsten alle informationer med nogle få klik, men åndelig forståelse og omvendelse kræver tid og flid. Hvordan I vil geare ned og tilegne evangeliet mere opmærksomhed er ikke vigtigt, det vigtige er at gøre det! Når vi bliver madet med information, udelukker det meget af vores personlige deltagelse i vores egen læring. Vi udelukker muligheder for at koble os til Ånden.
Vi kan visseligt anvende teknologien og dens fremskridt, der gør vores daglige gøremål lettere og gør os i stand til at bruge vores tid mere effektivt. Men vi har ikke råd til at indtage den hektiske livsstil og overfladiske tænkning, der så ofte kommer med den. I stedet for at frygte den nødvendige ventetid kan vi tage den som en mulighed for at sætte tempoet ned, meditere og styrke vores forbindelse med Ånden.