Da anti-mormonsk materiale rystede mig i troen
Jeg prøvede at skubbe mine bekymringer til side, men jeg blev bare mere urolig, da jeg ikke kunne slippe af med dem. Kunne jeg tjene som missionær, hvis jeg nærede tvivl om evangeliet?
Nogle få måneder, inden jeg skulle rejse på mission, faldt jeg over nogle anti-mormonske artikler. De artikler indeholdt noget information, der blev udlagt forkert om Kirkens historie og Joseph Smith, og det rystede mit vidnesbyrd. Jeg prøvede at skubbe mine bekymringer til side, men jeg blev bare mere urolig, da jeg ikke kunne slippe af med dem. Spørgsmål tårnede sig op i mit sind. Kunne jeg tjene som missionær, hvis jeg nærede tvivl om evangeliet? Var det bedre, hvis jeg blev hjemme? Jeg bad inderligt til Herren og bad ham om at besvare mine spørgsmål og styrke min tro, men svarene syntes umiddelbart ikke at komme.
En dag kom jeg i tanke om historien om, den gang Joseph Smith modtog Det Aronske Præstedømme – en historie, der altid har fascineret mig. Mens Joseph oversatte Mormons Bog, bemærkede han, at ordet dåb blev nævnt. Han var nysgerrig efter at vide mere, så han dristede sig ud i skoven med sin skriver, Oliver Cowdery, og adspurgte vor himmelske Fader om dåb. Vor himmelske Fader besvarede deres bønner ved at sende en himmelsk budbringer, Johannes Døber, for at give dem Det Aronske Præstedømme, så de kunne blive døbt og få myndighed til at døbe andre.
Historien lærer os et vigtigt princip, som ofte gentages igennem skrifterne og Kirkens historie: At læse og grunde over skrifterne kan føre os til yderligere åbenbaring og genoprettelse. Skrifterne styrker vores vidnesbyrd og lærer os vigtige evangeliske principper »linje på linje« (2 Ne 28:30), så vi er forberedt på at modtage dem.
Jeg indså, at jeg måtte vende mig til skrifterne for at finde svar. Jeg begyndte at læse Mormons Bog og så efter skriftsteder, som kunne føre den til åbenbaring, jeg så desperat havde brug for. Og da faldt jeg over et vers i 1 Nefi, hvor Nefi som svar på en engels spørgsmål siger: »Jeg ved, at [Gud] elsker sine børn; alligevel forstår jeg ikke betydningen af alting« (1 Ne 11:17).
Da jeg læste dette vers, indså jeg, at jeg ikke behøvede at forstå »betydningen af alting« – og at jeg ikke ville modtage alle svarene i dette liv. Men ligesom Nefi stolede på sit vidnesbyrd, da han stod over for noget, han ikke forstod, kunne jeg også stole på det, jeg vidste, og gå frem med tro.
Efter den oplevelse følger jeg ofte det, som præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab har sagt: »Vi vil finde svarene i skrifterne« (»A Discussion on Scripture Study«, Ensign, juli 2005, s. 24). Jeg vil altid forlade mig på den sandhed, når der er noget, jeg ikke forstår. Akkurat som skrifterne forberedte Joseph og Oliver til at modtage de første ordinancer i den genoprettede kirke, leder de fortsat mig ad den sti, der fører til mere åbenbaring og større lys.