Vores kald til at tjene og lade os blive betjent
En sommer blev hele min familie ramt af en grim influenza. Begge mine forældre og alle mine tre søskende var nødt til at ligge i sengen, de havde for ondt og for meget feber til at kunne røre sig. Jeg alene undslap. Så jeg påtog mig al madlavning, rengøring og omsorg for min lidende familie.
Indtil influenzaen også fik has på mig nogle få dage senere.
På en eller anden måde rygtedes det, at ingen i familien havde det godt nok til at lave mad eller handle. Og pludselig blev vores hjem oversvømmet med mad fra mange af hjælpeforeningssøstrene i menigheden.
Søster Thompson var særligt nidkær med sin tjeneste. Hun kom med morgenmad mandag, frokost tirsdag og middagsmad både onsdag og torsdag. Torsdag aften lige efter søster Thompson havde afleveret sin kyllingenudelsuppe og kuvertbrød i køkkenet, hørte jeg en anden banke på døren. Der stod søster Williams med en grydefuld chili og en kurv med majsbrød.
Hun spurgte om familien havde spist, da hun fik øje på maden på bordet bag mig. Jeg svarede, at vi ikke havde spist endnu, søster Thompson var lige kommet med mad.
»Hun er kommet med mad hele ugen, ikke?« spurgte søster Williams.
»Jo, hun har,« svarede jeg. »Så vi løber ikke tør for mad.«
Søster Williams rynkede på næsen og satte hænderne i siden. »Næste gang du ser søster Thompson, så bed hende om at tage det roligt og også lade os andre få del i velsignelserne.«
Hendes inderlighed fik mig til at smile. Jeg blev ydmyg over den medfølende indsats, der blev gjort for vores familie, og siden da har jeg virkelig påskønnet den dobbelte betydning af udtrykket »del i velsignelserne«.
Når vi tjener andre, deler vi de velsignelser, som vor himmelske Fader giver os. Når vi ydmygt og taknemmeligt tillader andre at tjene os, kan de få del i de himmelske velsignelser, som Herren har lovet dem, der elsker og tjener hinanden.
Uanset om man giver kærlighed (og mad) eller modtager en af delene, kan disse utrolige velsignelser – og mange flere – blive vores ved at dele.