Himmelsk ledet efterfølgelse

Biskop Dean M. Davies

Førsterådgiver i Det Præsiderende Biskopråd

Fra talen »God Will Use You, God Will Bless You«, der blev holdt på BYU den 3. november 2015.

Hvis I stræber efter at blive vores kære Frelsers sande disciple, vil Herren, himlens Gud, lede jeres stier.

Jeg vil gerne komme ind på to spørgsmål, som jeg selv ønskede svar på, da jeg var ung.

For det første, hvis I vier jeres liv til at tjene Gud, vil han så lede jeres skridt og bruge jer til at opnå sine retfærdige mål? For det andet, hvis I vælger at følge Frelseren og vandre ad disciplens sti, vil Herren så våge over jer, vejlede jer, velsigne jer og fylde jer med en ånd af glæde og tilfredshed, når han bruger jer til at nå sine mål?

Mine kære brødre og søstre, hvis I giver jeres hjerte til Frelseren og stræber efter at vandre i tro og medfølelse ad den vej, han har påbudt, så ved jeg, at Herren vil bruge jer på måder, I ikke kan forestille jer nu.

»Men jeg er ikke noget særligt,« siger I. »Jeg er bare ganske almindelig på alle måder. Jeg er ikke specielt klog, veltalende, velklædt eller velafrettet. Hvordan kan Gud bruge mig?«

Siden tidernes begyndelse har vor himmelske Fader rakt ud til de gennemsnitlige og brugt dem til sine formål. Apostlen Paulus skrev til jer i dag, ligesom han gjorde til de gamle korinthere:

»Men det, som er dårskab i verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme,

og det, som verden ser ned på, og som ringeagtes, det, som ingenting er, udvalgte Gud for at gøre det, som er noget, til ingenting,

for at ingen skal have noget at være stolt af over for Gud« (1 Kor 1:27-29).

Da det blev tid til, at vor Frelser genoprettede sin kirke på jorden, hvorfor tror I så, at han valgte en undseelig dreng med lidet formel uddannelse?

Hvorfor tror I, at Gud bad Gideon, en bonde, om at blive ved med at sende tropper hjem, indtil der kun var 300 mænd tilbage til at forsvare sig mod en talløs hær af fjender? (se Dom 7:1-25).

Hvorfor tror I, at vor Frelser valgte en fisker til at være øverste apostel og lede Kirken, når han var væk? (se Matt 16:18).

For det første fordi »mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet« (1 Sam 16:7).

Dernæst fordi Gud er i stand til at tage det beskedne ler og forme det til et kunstværk. Det er jo sandt, at »er Gud for os, hvem kan da være imod os?« (Rom 8:31).

For det tredje vælger Gud den svage, så ingen kan prale og sige: »Dette har jeg gjort af egen evne.«

Når Peter, en beskeden fisker, tager en lille gruppe af troende og drager omsorg for dem, til de udgør en mægtig kirke, løfter folk deres røst og takker Gud.

Når en hær på flere tusinde drives på flugt af en gruppe på 300, priser folk Gud.

Når en nybyggerdreng forlader ploven og oversætter den mest inspirerende og livsændrende tekst siden Bibelen, så beundrer mennesker ikke mandens intellekt, men Guds kraft.

Vor himmelske Fader behøver ikke at gøre jer mægtige, intelligente eller veltalende. Han har brug for, at I vender hjertet til ham og bestræber jer på at ære ham ved at tjene ham og række ud i medfølelse til dem omkring jer.

Omsorg ved Helligånden

En anden ting, jeg gerne vil indprente for jer, er, at dersom I vil følge Gud i sandhed og styrke, vil han velsigne jer på måder, I ikke kan forestille jer.

I 2006 afgjorde præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) og Det Første Præsidentskab, at der skulle overvejes at bygge et tempel i San Salvador i El Salvador. Vi besøgte en række grunde, deriblandt et tætbygget kvarter i den ældre centrale del af byen. Da vi kørte fra sted til sted, var der intet, der virkede rigtigt.

Til sidst kom vi forbi et udviklingsområde i den vestlige del af byen. Jeg følte noget i det område og gik lidt rundt. En af ejendommene, der var omringet af en mur, var særlig interessant. Jeg kontaktede ejerne og fik besked om, at ejendommen ikke var til salg, så jeg tog hjem.

Men profeten havde sagt, at der ville blive bygget et tempel i San Salvador, så jeg vendte tilbage for at se på andre steder. Atter engang følte jeg mig draget mod den ejendom med muren, så jeg kontaktede ejerne igen. De gentog, at den ikke var til salg.

Jeg vendte hjem igen, men jeg kunne ikke ryste følelsen af, at det var der, templet skulle bygges, af mig. Jeg kontaktede familien og spurgte, om de i det mindste ville mødes med mig. Det gik de med til. Så jeg rejste til San Salvador igen med ledsagelse af Robert Fox, en ven og medarbejder ved Kirkens ejendomskontor. Den morgen knælede vi ned i bøn på mit værelse inden dagens dont og bad om Herrens hjælp.

Da vi kørte igennem porten til huset, var det næsten som at komme ind i en hellig have. Der var træer og blomster og larmen udefra blev standset af muren. Hr. Miguel Dueñas, hans bror, og to af Miguels sønner ventede os. De hilste på os og førte os ind i deres slægtshjem – der var stort og rummeligt.

Vi fortalte dem, at vi var der på foranledning af præsidenten for vores kirke, og at han ønskede at velsigne landet og Kirkens medlemmer ved at bygge et tempel der. Jeg viste dem billeder af andre templer. Jeg sagde, at vi følte, at deres ejendom, deres families hus, var det rette sted.

Det kom ikke som nogen overraskelse, at de atter afslog, men vi måtte gøre forsøget. Så i næsten en time prøvede vi alle mulige tilgange, for eksempel et rent salg, en udveksling af ejendomme og enhver anden ting, vi kunne komme i tanke om. Men de stod fast og sagde nej til alle forslag.

Vi havde gjort alt, vi kunne. Vi havde forberedt os. Vi havde gjort vores bedste. Men det var ganske enkelt ikke nok.

Mit hjerte fyldtes med en desperat bøn: »Fader, lad os vide, hvad vi skal sige eller gøre.«

Til sidst stod det ganske klart, at vores rejse havde været forgæves. Der syntes ikke at være noget, der kunne få dem på andre tanker. Men da vi forberedte os på at gå, skete der noget. Herrens Ånd kom ind i rummet. Man kunne næsten røre ved den. Alle kunne mærke den. Det var en af de stærkeste åndelige oplevelser, jeg nogensinde har haft.

Miguel Dueñas, der ikke var medlem af Kirken, begyndte at græde. Hr. Dueñas vendte sig om mod sin bror og sagde: »Hvis vi ikke kan sælge vores slægtshjem, skal vi så ikke sælge den allerbedste del af grunden, som vi har på den anden side af gaden?«

Hans bror svarede bekræftende. Så talte vi om den anden del af ejendommen. De ejede flere hundrede hektarer på den anden side af hovedvejen over for deres slægtshjem, og midten af grunden ragede lidt op, så alle biler, der kørte på vejen, ville kunne se templet.

Det var den grund, de tilbød, at Herrens tempel kunne være på. Det var i sandhed et mirakel. Fra det øjeblik fulgte Herrens velsignelser processen. Den 21. august 2011 indviede præsident Henry B. Eyring, der dengang var førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, templet til Herrens værk.

Jeg vidner om, at det smukke tempel, der pryder bakkerne i San Salvador, ikke er et resultat af noget, som bror Fox eller jeg sagde eller gjorde. Det står der i dag på grund af vor Almægtige Guds kraftige udgydelse af Helligånden.

Vor barmhjertige Fader

Dersom Herren kerer sig nok til at sende sin Ånd og gøre en grund til templet tilgængelig, tror I så ikke, at han vil sende sin Ånd og forberede jeres hjerte og vejlede jeres trin?

I er så uendeligt meget mere værd end et jordlod. I er elskede børn af jeres evige Fader. I er børn af universets Gud!

Tror I ikke, at han er opmærksom på jer? Tror I ikke, at han vil bruge og velsigne jer på så storslåede måder, at det er umuligt for jer at forestille jer?

Skrifterne fortæller os, at dersom, vi »stol[er] på Herren af hele [vores] hjerte«, og ikke støtter os til vores »egen indsigt … [og har] ham i tankerne … så vil han jævne [vores] stier« (Ordsp 3:5-6).

Kong Benjamin opsummerede det budskab, som jeg ønsker at efterlade jer, helt perfekt. Han sagde: »Og endvidere ønsker jeg af jer, at I skal tænke på den velsignede og lykkelige tilstand for dem, der holder Guds befalinger. For se, de er velsignede i alt, både timeligt og åndeligt; og hvis de holder trofast ud til enden, bliver de modtaget i himlen, så de derved kan bo hos Gud i en tilstand af aldrig ophørende lykke« (Mosi 2:41)

Jeg løfter min stemme i pris af og vidne om denne sandhed. Jeg vidner om, at jeg har set opfyldelsen af Guds lovede velsignelser igen og igen i mit eget liv og i mange andres.

Jeg lover jer, at dersom I vil vende jeres hjerte til vor himmelske Fader, hvis I hver dag stræber efter at elske og følge Jesus Kristus mere fuldkomment, hvis I med medfølelse og venlighed vil dele byrderne og række ud til dem omkring jer, der kæmper, hvis I vil bestræbe jer på at blive vores kære Frelsers sande disciple, vil Herren, himlens Gud, lede jeres stier. Han vil bruge jer til sine ophøjede mål. Han vil velsigne jer på måder, I end ikke kan forestille jer.