Sådan lærte jeg at reagere, når nogle tilstår, at de kæmper med pornografi
Forfatteren bor i Utah i USA.
Jeg havde i månedsvis vidst, at der foregik noget, men det var ikke før det øjeblik, at min veninde sagde sandheden højt for mig, nemlig at hun havde kæmpet med pornografi i årevis, faktisk al den tid jeg havde kendt hende.
Da jeg sad der i bilen og lyttede til hendes bekendelse, følte jeg mig taknemmelig. Misforstå mig ikke, det gjorde ondt at vide, at hun så længe havde kæmpet uden at lade mig det vide – men jeg var glad for, at jeg var et sted, hvor jeg kunne reagere med kærlighed frem for fordømmelse.
Det er aldrig retfærdiggjort at være uvenlig
Sommetider kan kundskaben om, at pornografi er et onde, påvirke vores opfattelse af andre. Det ved jeg i hvert fald, at det gjorde for mig på et tidspunkt. Da jeg var yngre og hørte om folk, der kæmpede med pornografi, var min umiddelbare reaktion vrede og afsky. Men da min ven fortalte mig om sin kamp, var jeg bedre i stand til at trøste hende, for jeg var blevet opmærksom på mine egne synder og svagheder i årenes løb.
Jeg ved, at det aldrig kan retfærdiggøres at være uvenlig. Jesus Kristus, der er vores fuldkomne eksempel, opsøgte mennesker, der blev afskyet af andre. Han talte med samaritanere og syndere. Kristus, der ikke kan »se på synd med den mindste grad af billigelse« (L&P 1:31), ser »på os, ufuldkomne som vi er, uden at trække sig tilbage i rædsel og afsky.«1 Så i den dybe samtale med min veninde prøvede jeg at tænke på, hvordan Jesus ville reagere. Beretningen om kvinden, der blev taget i ægteskabsbrud hjalp mig til at vide, hvordan jeg skulle reagere.
Barmhjertig reaktion
De skriftkloge og farisæerne, der efterlevede moseloven på Jesu tid, havde ikke megen medfølelse. Der var meget specifikke og ofte brutale straffe knyttet til specifikke synder, og ægteskabsbrud blev straffet med stening. Men da den kvinde, der blev grebet i ægteskabsbrud, blev ført frem for Jesus, viste han ikke afsky, han udviste barmhjertighed. Frem for at lykønske de anklagende for at have fanget hende på fersk gerning, påmindede han de anklagende om deres egne synder (se Joh 8:3-7). Trods alt har vi alle »syndet og har mistet herligheden fra Gud« (Rom 3:23). Kristus fordømte ikke synderen, og det bør vi bestemt heller ikke gøre (se Joh 13:34-35).
Da de anklagende var listet af én for én med deres dårlige samvittighed, talte Kristus til kvinden. Hans ord var få, men velvalgte. Han spurgte: »Kvinde, hvor blev de af? Var der ingen, der fordømte dig?« Og da hun svarede: »Nej, Herre, ingen,« sagde han blot: »Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere« (Joh 8:10-11).
Fordømmelse ville ikke have hjulpet denne kvinde til at ændre noget, men Frelseren vidste, at kærlighed kunne.
Gå, og synd ikke mere
Kærlighed er ganske enkelt det første skridt for at hjælpe nogle med at overvinde pornografi. Helingsprocessen er altid lige så unik som individet, men der er nogle basale skridt, som alle de kæmpende er nødt til at tage. Tilskynd dem til at mødes med deres biskop, han har ressourcer og redskaber til at hjælpe dem. Hjælp dem, når det er passende, med at finde frem til, hvad der trigger dem, og lægge en plan for at undgå det. Råd dem til at søge professionel hjælp eller gå med i en støttegruppe. Og fortsæt med at elske og støtte dem på hvert skridt af vejen.
Kristus udviste kærlighed over for kvinden og sørgede for, at hun vidste, at han ikke ønskede, at hun fortsatte sin syndige adfærd. Ægte barmhjertighed betyder ikke, at vi ignorerer andres fejltrin, men snarere at den får os til at se deres potentiale og opmuntre dem til at bevæge sig fremad.
En trosrejse
Jeg elskede allerede min veninde, men jeg elskede hende endnu højere, efter hun fortalte mig sin hemmelighed. Uanset, hvad du eller nogle af dem, du elsker, har gjort, er det »umuligt for dig at falde uden for rækkevidden af Kristi forsonings uendelige lys.«2
Kender I nogle, som kæmper med pornografi, så lad dem ikke i stikken! Ræk ud med kærlighed og medfølelse, akkurat som Frelseren ville. Det vil ikke altid være let, for det er ikke problemer, der bare forsvinder i nattens løb. Vær tålmodige med jeres kære og jer selv. At lære at elske og forstå nogle, der går igennem noget så svært, er heller ikke altid kønt eller let. Men jeg tror på, at al den kærlighed, vi giver, aldrig bliver givet forgæves, uanset hvordan vores kæres rejse ender, eller hvor lang den er.