2019
Søg Kristus frem for pornografiens mørke
Oktober 2019


Søg Kristus frem for pornografiens mørke

couple on a beach

Fotografi fra Getty Images, brugt som illustration, modelfoto

Når vi planlægger artikler til de unge voksne, bruger vi megen tid på at tænke over problemstillinger, de står overfor. Der er så mange. Men da vi brainstormede til denne måned, kom vi ind på et emne, der har påvirket os personligt, vores venner og utallige andre: Dating og pornografi. Vi vidste, at planlægningen af dette afsnit ville blive svært. Pornografi påvirker trods alt så mange mennesker på hjerteskærende, til tider livsødelæggende måder. Og for unge voksne kan det få fremtiden til at se endnu mere usikker ud, end den allerede gør, især i forberedelse til ægteskabet.

Vi så virkelig vor himmelske Faders hånd vejlede os i vores arbejde, da vi begyndte at modtage historier fra unge voksne, hvis forhold er blevet påvirket af pornografi. Og vi kan se, at der er mere end blot et spinkelt håb om et lykkeligt, afhængighedsfrit evigt ægteskab. Hvorfor? Fordi hver enkel historie vidner om Jesus Kristus og den livsændrende, håbefulde og helende kraft, der er i hans forsoning.

Befinder I jer i et forhold, der er påvirket af pornografi, indbyder vi jer til at læse denne måneds afsnit med artikler, hvor andre, der kun alt for godt ved, at kampen mod pornografi er virkelig, taler åbent. Disse artikler dækker emner som, hvordan man tager emnet pornografi op, mens man dater, og hvordan man taler om det (s. 44), hvordan man reagerer, når nogle indrømmer, at de kæmper med pornografi (kun digitalt), hvordan tilgivelse og heling er mulig for begge personer (kun digitalt), og hvordan Ånden kan lede jer til at vide, hvordan I går fremad i jeres forhold (kun digitalt).

Vi ved, at stoler I på Frelseren og indbyder Ånden i jeres liv, når I søger svar, så vil vor himmelske Fader føre jer i den rette retning for jeres unikke situation. Pornografiens mørke er muligvis fremtrædende i verden, men Frelserens helbredende lys overstråler ethvert mørke. Det eneste, vi skal gøre, er at søge ham.

Med kærlig hilsen

Chakell Wardleigh og Mindy Selu

Redaktører for afsnittet for unge voksne i Kirkens Tidsskrifter