Medlemmer fortæller om velsignelser ved Kom og følg mig
De sandheder, man lærer ved at bruge Kom og følg mig som hjælpemiddel til studium af skriften, er relevante for alle.
Der er sket mange ændringer i Kirken for nyligt, og det har været forbløffende at se, hvordan Herren fremskynder sit værk og hjælper med at få evangeliet spredt over hele jorden! En særlig stor ændring er introduktionen af Kom og følg mig-materialet i år, som har været til velsignelse for så mange medlemmer og deres forskellige livssituationer. Lige fra par til enker og unge voksne og forældre uden hjemmeboende børn har deres erfaringer med Kom og følg mig vist, at uanset hvor man er i livet, er de sandheder, man kan lære af studium af skriften, relevante for alle, og de kan give en adgang til velsignelser som for eksempel en styrkelse af familien, komme vor himmelske Fader nærmere og erkendelse og modtagelse af personlig åbenbaring. Her følger nogle få beretninger fra medlemmer rundt om i verden, der blev spurgt om, hvordan brugen af Kom og følg mig som hjælpemiddel til studium af skriften havde været til velsignelse for dem:
»Jeg læser faktisk skrifterne mere, end jeg plejede at gøre … Det har været til velsignelse for vores familie og for mig til at tænke mere over det dagligt. Det giver bare en bedre struktur på ugen end før.« – Tim Peppers fra Utah i USA
»[Alle i vores familie] virker mere engagerede og interesserede [i vores skriftstudium]. Vi får lov til at føle Ånden lidt mere … Dette program har forenet os og gjort, at vi kommer bedre ud af det med hinanden og nyder hinandens selskab og respekterer hinandens meninger mere.« – Nicky Christensen fra Kentucky i USA
»Min erfaring med Kom og følg mig har været speciel, for det får mig til at føle, at jeg kommer min himmelske Fader nærmere. Man siger, at man ikke kan elske en, man ikke kender. Og studiet af profeternes og Jesu Kristi liv gør, at jeg lærer dem at kende og elsker dem. Det får mig til at mærke vor himmelske Faders kærlighed i alting … Det har gjort mig mere opmærksom på de små ting, han gør for mig hver dag, som jeg ikke bemærkede før.« – Carla Imelda Gutierrez fra Mexico City i Mexico
Kom og følg mig kan bestemt være til velsignelse for unge voksne, for det udfordrer dem til at tage skrifterne frem hver eneste dag … og bare mærke Guds kærlighed og se, hvad han ønsker, at de lærer, og hvad han har i vente for dem.« – Angela Rivera fra Kentucky i USA
»Det har ændret min oplevelse af søndagen, men hvad der måske er vigtigere, har det ændret på, hvordan jeg ser på min familie. Vi styrker hinanden og udvikler os sammen hele ugen.« – Kim Peterson fra Utah i USA
»Det har ændret måden, jeg studerer skrifterne på … Jeg er motiveret til at læse hver dag. Og det er skønt. [Jeg føler,] at lektionerne er lavet til mig.« – Maria Eugenia Cervin fra Mexico City i Mexico
»Dette program fik mig til at overveje min egen tro og hjalp mig nærmere på vor himmelske Fader. Jeg føler en større fred i mit liv. Jeg finder større glæde i at forberede mig på lektionerne nu. Som lærer giver dette mig en fornemmelse af, at det gør en forskel i [mine elevers] liv.« – Jack Long fra Kentucky i USA
»[Efter] jeg kom hjem fra min mission, hjalp det at studere med mine forældre hver dag mig igennem omstillingen. [Tidligere] havde vi studeret hver for sig, og vi havde ikke den forbindelse – vi styrkede ikke hinanden. Men efter vi er begyndt at studere sammen som familie, kan jeg se, hvordan min familie er blevet meget styrket … Hver gang vi studerer, kan vi mærke Ånden.« – Alan Vela fra Mexico City i Mexico
»Når Ånden bliver inviteret ind i mit liv hver dag og ind i enhver del af det, bliver jeg så meget gladere. Jeg føler, at det går så meget bedre. For mig er det virkelig at vide og føle, at Herren er på min side, den absolut bedste måde at håndtere livet på med al dets usikkerhed og uvished.« – Jenna Peterson fra Kentucky i USA