2019
Jagten på lykke
December 2019


Jagten på lykke

Jeg efterlevede evangeliet. Hvorfor var lykken så alligevel så flygtig?

blocks

Foto: Getty Images

Det var midt om natten. Mine øjne åbnede brat, da min urolige søvn blev afbrudt. »Åh nej,« tænkte jeg. »Ikke igen.«

Men rystelserne kom næsten lige med det samme. I et frygteligt udbrud af rystelser, der er lige så forvirrende og fremmede, som de er helt overmandende, begynder hele min krop at spjætte op og ned, som i et krampeanfald. Mine hænder og fødder brænder af en ukendt årsag. Min kone vågner brat og holder om mig og forsikrer mig om hendes stille nærvær.

Lykke, som jeg engang anså for at være min grundtilstand, er langt væk.

Hvis jeg havde et spørgsmål i den mørke nat – udover hvad der foregik rent fysisk (hvilket jeg senere fandt ud af) – ville det have været, hvorfor jeg havde det så elendigt, når jeg stræbte efter at efterleve Jesu Kristi evangelium.

Der er mange potentielle hindringer for lykke. Ugudelighed er bestemt en af dem (se Alma 41:10). Selv for den trofaste kan lykke til tider synes uden for rækkevidde.

Vi har alle øjeblikke, hvor vi har brug for at vide, at der er lysere tider på vej. Måske står I i en sådan situation lige nu. Så lad mig venligst i al alvor sige, at der sandelig venter lysere dage forude. Jeg håber, at I er villige til at høre på mig lidt længere, inden I fejer min udtalelse af som tåbelig eller naiv.

Jeg tror virkelig på, at I, uanset hvad I måtte gå igennem, kan gøre krav på større lykke.

Lad mig forklare hvorfor.

Hvad er lykke?

Hvad er lykke i det hele taget? Er det den følelse, man får, når man har fået en lækker overraskelse med i madpakken? Er det en lønforhøjelse? At man bliver gift med sin evige partner? At man føler sig renset fra synd gennem kraften i Jesu Kristi forsoning?

Er det alt det ovennævnte?

Dette tema vil belyse, hvad evangeliet og psykologisk videnskab kan lære os om lykke. På side 18 i dette nummer taler ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum om den vigtige sandhed, at sand glæde er et liv, der er centreret om Jesus Kristus.

På tilsvarende vis har ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum sagt: »Frem for alt andet findes lykke, sand fred og alt andet, der bare kommer i nærheden af glæde i skriften, først og fremmest og for evigt ved at efterleve Jesu Kristi evangelium. Mange andre filosofier og systemer er blevet afprøvet. Ja, det synes sikkert at sige, at nærmest enhver anden filosofi og system er blevet afprøvet i historiens løb.«1

Hvis enhver anden filosofi er blevet afprøvet, så vil en udtømmende liste være umulig at inkludere. Men lad os alligevel overveje nogle få verdslige myter omkring det at være lykkelig.

Ifølge verden findes evig lykke i:

  • At opnå økonomisk velstand, især hvis man har mere end dem omkring sig.

  • At være populær.

  • At leve et liv fyldt med bekvemmelighed, fritid og spænding.

  • At rejse meget og opleve mange af verdens vidundere på egen hånd.

  • At opnå en magtfuld stilling eller magt i sin karriere, samfund eller en anden ramme.

  • At ændre sin krop og få den til at se ud på en bestemt måde.

Hvad har disse forskellige strategier til fælles? En ting er, at de alle er knyttet til omstændigheder. Men som præsident Russell M. Nelson har sagt: »Den glæde, vi føler, har lidet at gøre med vores livsvilkår og alt at gøre med vores fokus i livet.«2

Så hvad bør vores fokus for at finde glæde være? Præsident Nelson har sagt: »For sidste dages hellige er Jesus Kristus glæde!«3

Glæde er ikke bare en følelse, der er rar at have, hvis man kan få den. Nej, præsident Nelson har beskrevet glæde som »et princip, som er afgørende for vores åndelige overlevelse.«4

Så glæde og lykke er helt klart kampen værd. Og de fleste af os er villige til at arbejde for den. Hvorfor er der så mange – også blandt de retfærdige – der stadig kæmper?

En årsag er, at selve kampen er grund til, at vi er her i første omgang.

Her for at vokse

Sommetider tænker vi på lykke som et liv uden problemer eller modgang. Men et liv uden problemer giver os ikke den udvikling, vi er kommet her for at opleve.

Ældste Neal A. Maxwell (1926-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum sagde:

»Vores liv kan … ikke både være fyldt af tro og uden stress …

Hvordan kan du og jeg så naivt forvente at glide problemfrit gennem livet, som om vi ville sige: ›Herre, giv mig erfaring, men ingen sorg, ingen smerte, ingen modstand, intet forræderi og lad mig slet ikke blive glemt. Hold alle de erfaringer fra mig, Herre, som har gjort dig til det, du er! Og lad mig så komme og bo sammen med dig, og dele din glæde!‹«5

Det er klart, at vi er nødt til at kæmpe for at vokse og det at være retfærdig fritager os ganske enkelt ikke fra lidelser. Se på Joseph Smiths liv, Jobs, Almas folk og især vor Frelser Jesu Kristi liv.6

Nej, retfærdig livsførelse fritager os ikke fra problemer og prøvelser. Ingen bliver sparet. Alligevel kan I også forvente Guds hjælp og heling (se Alma 36:3, 27). Ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »For jer, de retfærdige, vil vores sjæls helbreder til sin tid og på sin måde helbrede alle jeres sår.«7

Føler I jer såret, er helingen inden for rækkevidde. Det kan I være sikre på (se Mosi 14:4-5).

Lykke og genetik

En ting at overveje tidligt i processen er, at forskning har vist, at en væsentlig del af vores grundstemning, mentale helbred og dertil knyttede lykke, hvad angår den daglige funktionsevne, kan påvirkes af genetik.

Ikke alle har den samme kropstype eller hårfarve. På samme vis har alle ikke det samme naturlige anlæg for at være glad. Men det er kun en brik i puslespillet.

Professor Hank Smith ved Brigham Young University har sagt: »Hvad nu, hvis I havde fået virkelig dårlige kort på hånden i DNA-spillet? Betyder det, at I ikke har en chance – at I aldrig kan blive lykkelige, og at der ikke er noget at stille op? Absolut ikke … Hvis kemien i jeres hjerne bare ikke virker, som den burde virke på grund af nedarvede tilbøjeligheder (som depression, angst etc.) er der medikamenter og øvelser, der kan få kemien op på et sundt niveau.«8

Lad os undersøge nogle af de bevidste strategier – nogle fra evangeliet og andre fra videnskabelige undersøgelse – der kan øge vores chance for lykke.

mother with children

Ni strategier for lykkelige mennesker

Strategi 1: Efterlev evangeliet

Som præsident Nelson, ældste Holland, ældste Bednar og andre lærer os, så kommer sand lykke af efterlevelse af evangeliet. Jesu Kristi evangelium omtales også som »planen for lykke« (se Alma 42:8). Skrifterne er fulde af gode råd om retfærdighed som forudsætning for sand lykke (se 2 Ne 2:13 og Mosi 2:41 som blot er to eksempler blandt mange).

Det er enkelt, det er mægtigt og det er grundlæggende. Fuldstændig accept og efterlevelse af Jesu Kristi evangelium er det vigtigste skridt, I kan tage for at finde større glæde og lykke i dette liv og det tilkommende.

Strategi 2: Brug jeres dage på at være »ivrigt engageret i en god sag« (L&P 58:27)

Hvis I arvede en formue, der gjorde jer i stand til at ligge på stranden for evigt, vil det næsten helt sikkert være skadeligt for jeres lykke – selvom verdslig logik ville sige noget helt andet. Sandheden er den, at vi er nødt til at være engageret i meningsfuldt arbejde for at være lykkelige.

»Franklin D. Roosevelt havde fat i den lange ende: ›Lykken ligger ikke i bare at eje penge, den ligger i glæden ved at opnå noget, i spændingen over den kreative indsats.‹«9

Meningsfuldt arbejde giver en tilfredshed, vi ikke kan få på anden måde.

Ældste Ulisses Soares fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt, at »opnåelse af lykke typisk indebærer en langvarig indsats for noget, der er vigtigt i livet.«10 Sådan et meningsfuldt arbejde kan gå langt ud over noget arbejde eller nogen karriere. Det omfatter at opdrage børn, tjene i Kirken eller frivilligt bruge af sin tid og sine talenter.

Strategi 3: Vælg taknemmelighed

Kraften til at vælge at leve i taknemmelighed er så transformerende for hverdagens tænkning, at udøvelse af den ofte omtales som en »omlægning af hjernen«.

Lad os være ærlige – selvom livet glider glat, kan det skarpe øje stadig finde noget at klage over. På den anden side er det dog også sandt, at uanset hvor svære tingene bliver, kan vi altid finde noget at være taknemmelige for.

Og det er der, der begynder at ske noget smukt.

Her er et enkelt, men virkningsfuldt eksperiment – prøv at føre en taknemmelighedsdagbog. Skriv hver dag i mindst tre uger tre ting, som I er taknemmelige for, at der skete den dag. Derudover kan I tilføje nogle generelle ting, som I er taknemmelige for som blomster, familie eller mad.

Snart vil I opdage, at I ikke alene lægger mere mærke til de ting, I kan skrive på jeres liste, men at I faktisk begynder at forvente at finde dem. At leve med større taknemmelighed gør jer bedre til at finde glæde i jeres nuværende livssituation, hvilket har en signifikant og direkte virkning på jeres lykkefølelse.11

I tidsskriftet Forbes har man kunne læse: »Udvikling af taknemmelighed koster ikke penge og det kræver bestemt ikke meget tid, men den gavnlige virkning er enorm.«12

Hvad er I taknemmelige for i dag?

Strategi 4: Tilbring tid udendørs

man jogging

At tilbringe tid udendørs, især i naturen, gavner på utallige måder, det sænker stressniveauet og hjerterytmen og klarer tankerne.

Tidsskriftet Time har skrevet om en undersøgelse om naturens evne til at opkvikke os. Ifølge studiet »begynder folk at føle sig psykisk genopbygget efter at have siddet blot 15 minutter i en park eller en skov.«13

Det er svært at føle sig lykkelig, hvis man konstant er udmattet og stresset. Prøv at komme udenfor i en halv times tid de fleste af ugens dage, og gerne mere, hvis I kan. Hvorfor ikke komme udenfor og nyde det lidt mere?

Strategi 5: Begræns skærmtiden

For meget skærmtid er ikke godt for vores lykke. Den tid, I bruger på at stirre på tv-skærmen, pc’en, tabletten eller mobiltelefonen løber op og kan have negativ virkning på vores mentale helbred, især når det gælder de sociale medier. Den storsælgende forfatter Jean M. Twenge, der har studeret emnet indgående, siger: »Jo mere tid [folk] bruger på at se på skærme, desto større sandsynlighed er der for symptomer på depression.«14

Præsident Nelson har sagt: »Hvis I er mere opmærksomme på poster på de sociale medier end på Åndens hvisken, udsætter I jer for åndelig fare – såvel som risikoen for at opleve stor ensomhed og depression.«15

Så se nu at komme lidt væk fra skærmene. I vil takke jer selv for det senere.

Strategi 6: Vær nærværende

Hvis I er menneskelige, er der omkring 100 procents chance for, at I har sagt eller gjort noget, som I ville ønske, at I ikke havde. Sandsynligvis en del. Det, der er sært, er dog, hvor ofte de fleste mennesker vælger at genspille de øjeblikke i deres sind.

Sidste dages hellige-forfatteren John Bytheway skriver om problemerne ved at dvæle ved fortiden: »Ulykkelige mennesker har en papirkurv fuld af fortidens fejl. Hver dag tænker de på det, de fortryder, og føres tilbage til deres samvittighedskvaler. Deres sprog er fuld af fraser som: ›Jeg burde have‹, ›jeg ville have,‹ ›jeg kunne have,‹ ›hvorfor gjorde jeg ikke?‹ og ›hvis bare.‹ De ser aldrig, hvor de er på vej hen, for de kan ikke tage øjnene fra, hvor de har været.«16

Han skriver også om de komplementære problemer ved at dvæle for meget ved fremtiden: »Folk, der har det elendigt, leder efter noget uden for dem selv, der skal gøre dem lykkelige. ›Så snart jeg består min eksamen, bliver jeg lykkelig.‹ Når de har bestået deres eksamen, siger de: ›Så snart jeg får et job, bliver jeg lykkelig.‹ Når de har fået et job, siger de: ›Okay, så snart jeg bliver gift, bliver jeg lykkelig‹ … Hvis I beslutter jer for at have det elendigt, så tænk på livet som et venteværelse og lykke som jeres læge.«17

Vi har tendens til at finde større lykke og velvære, når vi lever i og med fokus på det, der sker i vores liv lige nu.

I kredse omkring mentalt helbred og psykiatri bruges udtrykket »mindfulness« til en hurtig beskrivelse af at være helt nærværende i øjeblikket.

Eksperter i mentalt helbred advarer: »Frygt og usikkerhed omkring fortiden og fremtiden kan gøre det svært rigtig at være til stede i nuet.«18

Her er nogle praktiske forslag til, hvordan man lever opmærksomt og nærværende:

  1. Før en taknemmelighedsdagbog (se strategi 3 ovenfor), hvor I især skriver de ting ned, som I taknemmelige for den dag.

  2. Brug dagligt tid på at meditere. Find et fredeligt sted, hvor I kan sidde uden at blive forstyrret. Luk jeres øjne og læg mærke til jeres vejrtrækning. Hvis tankerne kommer, så anerkend dem, frigør dem og koncentrer jer igen om jeres åndedræt. Det kan lyde mærkeligt, men det er en god mental øvelse til at være til stede i nuet.

  3. Læg mere mærke til de dagligdags ting, I normalt gør per automatik, som at tage opvasken, køre eller at spise. Mærk sæbevandet på jeres hænder. Læg mærke til træer, mennesker og bygninger, mens I kører. Smag godt på og mærk konsistensen i hver bid.

  4. Bed om at bemærke folk, der har brug for jeres hjælp den dag. Læg så nøje mærke til og vær forberedt på at handle.

  5. Vend op og ned på jeres rutiner fra tid til anden og oplev en anden vej hjem, hvordan en anden butik er indrettet eller gør noget andet, end I plejer en aften.

Strategi 7: Søg andre

Hvad angår lykke og sundhed generelt er det livsvigtigt at fokusere på meningsfulde relationer.

Emma Seppälä, ph.d. skriver, at »stærke sociale relationer –

  • fører til op til 50 procent større chance for en længere levetid.

  • styrker vores immunsystem …

  • hjælper os hurtigere over sygdomme.«

Hun fortsætter: »Folk, der føler sig mere forbundet til andre, har en lavere grad af angst og depression.«19

Når det gælder meningsfulde relationer, er det nok bedre med nogle få dybe venskaber end mange overfladiske. Vi behøver ikke at overbooke vores fritid med sociale aftaler hele tiden, men vi har desperat brug for menneskelig kontakt. Selv for introverte personligheder er der mange måder, hvorpå man kan styrke forholdet til sin familie og omgangskreds.

Med hensyn til familie har ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum sagt: »I familierelationer staves kærlighed i virkeligheden t-i-d, tid.«20

Eftersom I allerede har fundet ekstra tid ved at skære ned på skærmtiden (forstå venligst en hentydning), så overvej at bruge noget af den på at møde mennesker ansigt til ansigt. Omsorgsbesøg, sportskampe, frimærkeklubber eller alt andet, der gør, at I kommer i kontakt med andre, kan øge jeres følelse af lykke og velvære.

Strategi 8: Pas på jeres tempel

At give jeres legeme ordentlig søvn, sund kost og tilstrækkelig motion kan bane vej for lykke. Vores følelser er centreret i vores hjerne, og som alle andre organer i kroppen, nyder den godt af sunde vaner.

De skridt, I tager, for at forbedre jeres fysiske helbred vil i sidste ende forbedre jeres hjerne, som er en del af jeres fysiske legeme. Det kan hjælpe jer til at tænke klarere, fokusere mere umiddelbart og stabilisere jeres følelser.

Hvad angår sunde vaner er det en god tommelfingerregel, at man begynder stille og roligt og foretager én ændring ad gangen. Begynd med små ting som at gå en tur lidt oftere eller spis sundere, hvor det er muligt. De små ting summerer sig op.

Strategi 9: Se udad

De otte strategier, der er nævnt hidtil, kan synes mere indlysende end den sidste her, men lykken findes ofte, når man ikke har direkte fokus på den.

Ældste Holland har sagt: »Lykken [er] ikke … let at finde ved at løbe lige efter den. Den er almindeligvis for flygtig, for kortvarig, for subtil. Hvis I ikke allerede har lært det, vil I lære det i de år, der ligger forude, nemlig at lykken for det meste kommer til os, når vi mindst venter det, når vi har travlt med noget andet. Lykke er næsten altid et biprodukt af en eller anden anstrengelse.«21

Gør for alt i verden alt, der er muligt for at udvikle strategier og vaner, der fører til lykke. Når vi har gjort alt, vi kan, er det dog på tide at se udad og lade lykken finde os, mens vi stræber efter at hjælpe andre.

Lykke og mentale sygdomme

Når det gælder tilstande som depression og angst, bliver lykke en mere kompleks størrelse. De natlige rystelser, jeg nævnte tidligere, viste sig at være symptomer på angst, der blev udløst af en klinisk depression.

Når jeg i mit liv har oplevet hele det mørke og den usikkerhed, som klinisk depression er, har jeg ikke haft mere at sige over mit valg om at være lykkelig, end jeg havde over min højde eller øjenfarve.

Det, jeg dog altid kan vælge, er at kæmpe imod mørket. Jeg kan række op mod Gud. Jeg kan bruge alle de redskaber, jeg har til rådighed, lige fra tro og bøn til moderne medicin.

For mig har det at komme godt ud af depressive perioder i årenes løb altid omfattet mange forskellige tilgange. Jeg er nødt til at tage vare på mit fysiske helbred (motion, ernæring og søvn), mit lægefaglige helbred (medikamenter, vitaminer, lægeaftaler), mit følelsesmæssige helbred (terapi, forhold til andre) og mit åndelige helbred (bøn, studium af skriften, tjeneste i Kirken og tid i templet) alt i balanceret målestok.

Trods nogle af de smertelige nulpunkter, jeg har oplevet i årenes løb på grund af depression, er jeg blevet velsignet med at opleve glæde og positivitet det meste af tiden! Jeg nærer den dybeste medfølelse for de af jer, der er hårdere og mere vedholdende ramt af mental sygdom, end jeg, men selv i jeres tilfælde tror jeg fuldt og fast på, at Fredsfyrsten vil hele alle jeres sår (se Joh 14:27).

Depression fortæller en mange løgne, hvad angår lykke. Den hævder, at tingene aldrig bliver bedre. En stærk modgift til denne løgn ligger – i det mindste for mig – i min yndlingssalme »Be Still, My Soul«.

Vær stille min sjæl, din Gud vil påtage sig

at vejlede dig i fremtiden, som han hidtil har gjort.

Dit håb, din tillid skal ikke rystes;

Alt uklart skal komme frem i dagens lys.22

Smuk sandhed, ikke? Når jeg ser tilbage på mit liv, nærer jeg ingen tvivl om, at Gud har velsignet, styrket og vejledt mig hele vejen. Derfor ved jeg også, at han vil være der fremover, akkurat som jeg ved, at Gud vil lede jer frem ad vejen mod lykkeligere tider.

Gennem ham vil jeres lykke en dag blive fuldendt.

Noter

  1. Jeffrey R. Holland, »Den evangeliske vej til lykke«, Liahona, sep. 2017, s. 17.

  2. Russell M. Nelson, »Glæde og åndelig overlevelse«, Liahona, nov. 2016, s. 82.

  3. Russell M. Nelson, »Glæde og åndelig overlevelse«, s. 82.

  4. Russell M. Nelson, »Glæde og åndelig overlevelse«, s. 81.

  5. Se Neal A. Maxwell, »For at I ikke skal blive trætte og modløse i jeres sjæle«, Stjernen, juli 1991, s. 84.

  6. Se Es 53:7; Mosi 23-24 og JS-H1.

  7. Neil L. Andersen, »Såret«, Liahona, nov. 2018, s. 86

  8. Hank Smith, Be Happy, 2017, s. 17-18.

  9. Arthur C. Brooks, »A Formula for Happiness«, New York Times, 14. dec. 2013, nytimes.com.

  10. Se Ulisses Soares, »Veje til sand lykke«, Liahona, apr. 2018, s. 46.

  11. Se Russell M. Nelson, »Glæde og åndelig overlevelse«, Liahona, nov. 2016, s. 81-84.

  12. Amy Morin, »7 Scientifically Proven Benefits of Gratitude That Will Motivate You to Give Thanks Year-Round«, Forbes, 23. nov. 2014, forbes.com.

  13. Florence Williams, »How Just 15 Minutes in Nature Can Make You Happier«, Time, 7. feb. 2017, time.com.

  14. Jean M. Twenge, »Have Smartphones Destroyed a Generation?« The Atlantic, sep. 2017, theatlantic.com.

  15. Russell M. Nelson, »Zions ungdom«, verdensomspændende foredrag for unge, 3. juni 2018, HopeofIsrael.ChurchofJesusChrist.org.

  16. John Bytheway, How to Be Totally Miserable, 2007, s. 57.

  17. John Bytheway, How to Be Totally Miserable, s. 33.

  18. »Mindfulness«, psychologytoday.com.

  19. Emma Seppälä, »Connectedness & Health: The Science of Social Connection Infographic«, 11. apr. 2014, emmaseppala.com.

  20. Se Dieter F. Uchtdorf, »Det, der betyder mest«, Liahona, nov. 2010, s. 21.

  21. Jeffrey R. Holland, »Den evangeliske vej til lykke«, Liahona, sep. 2017, s. 16.

  22. »Be Still, My Soul«, Hymns, nr. 124.