2020
Vejledt af Ånden, før jeg vidste det
Januar 2020


Vejledt af Ånden, før jeg vidste det

Jeg var blevet vejledt af Ånden mange gange, inden jeg lærte, hvad åbenbaring var.

Da jeg var 17 år, kom jeg i en protestantisk kirke, som jeg havde fundet to år tidligere. Det var det første sted, at jeg formelt lærte om Gud og Jesus Kristus. På det tidspunkt tog jeg en dag bussen, hvor en fyr satte sig ved siden af mig. Han fortalte mig, at han lige var blevet løsladt fra fængslet, og at han ikke følte, at han kunne være bekendt at komme i en kirke igen. I det øjeblik vidste jeg, at Gud havde sendt mig dertil for at møde den mand, og jeg opmuntrede ham og sagde, at han burde finde en kirke.

Mens vi talte, fortalte jeg ham, at jeg prøvede på at komme ind på psykologistudiet. Men så røg det ud af mig, jeg måske skulle studere journalistik. Han sagde: »Du ligner også en journalist – det burde du gøre!« Det var mærkeligt, for jeg havde aldrig tænkt på at blive journalist før. Tanken syntes at komme ud af den blå luft.

To måneder senere blev det tid til den prøve, der var adgangsgivende til psykologistudiet. En aften kunne jeg mærke, at jeg ikke længere var så sikker på min beslutning. Det chokerede mig, for jeg var ikke interesseret i noget andet. Så kom jeg i tanke om den samtale, jeg havde med manden i bussen. Jeg vidste ikke noget om journaliststudiet, men jeg fandt en hjemmeside for en skole i min stat. Det var tilfældigvis samme dag, der var sidste tilmeldingsfrist. Uden at tænke mere over det greb jeg chancen. Og for at gøre en lang historie kort: Jeg er lige blevet færdiguddannet som journalist.

Afdækker sandhed

Jeg indså det ikke på daværende tidspunkt, men nu ved jeg, at Gud ledte mig ved personlig åbenbaring til at beslutte, hvad jeg skulle læse. Jeg føler, at jeg altid er blevet velsignet med bevidsthed om, hvad Gud ønsker for mig – om den slags muligheder og situationer han giver mig i livet for at vise mig den vej, han ønsker, jeg følger.

Fire år senere fandt jeg Kirken og blev døbt, hvilket også skete ved Helligåndens vejledning. Og senere lærte jeg om, hvad personlig åbenbaring er ved at læse Lære og Pagter. Dagen inden min dåb, læste jeg i Mormons Bog, fordi missionærerne havde bedt mig om det. Pludselig besluttede jeg af en eller anden grund at læse til 2 Nefi 31, hvor Nefi beskriver Jesu Kristi dåb. Selvom jeg endnu ikke havde bedt om Mormons Bog, følte jeg, at vor himmelske Fader prøvede at fortælle mig noget om dåb. Det næste kapitel fangede også min opmærksomhed, hvor jeg læste, at Helligånden kan vise alt, vi behøver at gøre (se 2 Ne 32). Ordene gav en masse mening.

Faktisk er en ting, som jeg altid har vidst, at befinder jeg mig i mørke, forventer Gud, at jeg tager noget lys med ud af det. Da jeg lærte om Joseph Smith, så jeg visse ligheder mellem os. Jeg lærte at henvende mig til Gud efter svar. I min barndom har jeg altid bedt, selvom vi ikke kom i kirke, hvilket inspirerede mig til at omvende mig, være tålmodig og prøve at være venlig og kærlig mod alle.

På en eller måde har jeg altid vidst, at Gud hørte mig. Da jeg endelig i en alder af 15 kom i kirke og lærte om Bibelen, kunne jeg se tilbage på så mange oplevelser, og jeg vidste, at den kundskab, jeg havde modtaget ved at bede, kom fra Gud.

Forstår åbenbaring

I 2 Nefi 32:5 siger Nefi: »Hvis I vil træde ind på vejen og modtage Helligånden, vil den vise jer alt det, som I skal gøre.« Det var noget, jeg troede, at jeg havde forstået, indtil missionærerne efter min dåb spurgte, om jeg vidste, hvad åbenbaring var. Jeg kendte det ikke som begreb, men jeg sagde, at jeg tænkte, at det var en følelse, jeg havde haft mange gange, hvor Gud ligesom talte til mig i mit sind, og besvarede min spørgsmål og tanker. De sagde, at det var rigtigt.

Men den kundskab om åbenbaring og Helligåndsgaven, havde jeg et nyvundet ønske om at læse Bibelen. Jeg begyndte at finde meget meningsfyldt der – og jeg indså, at det var fordi, jeg blev vejledt af Ånden. Jeg elskede at læse Paulus’ breve og se hans eksempel på at blive undervist af Ånden og hans stærke tiltro til Frelseren. Det var ting, jeg indså ved at finde den genoprettede kirke.

I sidste ende betyder det ikke noget, hvor gammel man er, hvor man bor, eller hvor meget kundskab man har om det, der hører Gud til. Man skal bare følge salmen: »Jeg går, hvor du sender mig hen, o Gud … jeg altid vil tjene dig« (Salmer og sange, nr. 178). Lev og del de smukke ting, Ånden indgyder i jeres hjerte, for Ånden vil vise jer vejen til at velsigne andre og selv modtage velsignelser i livet.