Mødet med profeten lærte mig at lade være med at overtænke evangeliet
Vi har tendens til at komplicere evangeliet meget, når det faktisk er helt enkelt.
Forfatteren bor i New South Wales i Australien.
Som en ung person, der forsøgte at finde Gud, var det virkelig svært at tro, at vi har profeter på jorden i dag. Jeg følte, det var så kompliceret og forvirrende. Men næsten to år senere, som et forpligtet nyt medlem af Kirken, var det endnu sværere at tro, at jeg var en ud af 15 unge voksne i Sydney i Australien, der var blevet udvalgt til at mødes med præsident Russell M. Nelson til et spørgsmål og svar-møde.
Det er en oplevelse, der altid får mig til at smile og udgyde glædestårer, hver gang jeg tænker tilbage på det.
Vi var alle ivrige efter at møde ham og endnu mere nervøs over, hvad han havde at sige til os som unge voksne. Jeg forestillede mig, at de svar, han ville give på vores spørgsmål, ville være dybe og detaljerede, og jeg spekulerede på, om jeg var klar til at høre og forstå hans ord. Med alle de nerver, der gik igennem os, besluttede vi os for at bede om hjælp til at være mere rolige og at indbyde Ånden.
Det øjeblik, hvor præsident Nelson kom ind i lokalet, var virkeligt surrealistisk. Vi har altid lært, at profeter modtager åbenbaring fra Gud og deler det med verden og hjælper alle med at komme til Kristus. Vi ser dem tale ved generalkonferencen. Men at se og tale med ham personligt er en anderledes oplevelse.
Han var her – en ydmyg, kærlig Guds profet. Den Ånd, han bragte med sig, var meget stærk. Vi stod alle tavse og tøvede med at smile eller tale, men da han kom hen med et stort smil og fortalte, hvor glad han var for at møde os, blev vi alle fyldt med meget stor glæde og fred. Jeg kunne føle hans oprigtige ydmyghed og den kærlighed, han havde til os alle, da han gav os hånden og smilte kærligt til os.
Vi begyndte at stille spørgsmål om unge voksne i Kirken, og jeg lagde især mærke til et særligt spørgsmål. Vi spurgte: »Som unge voksne kæmper vi ofte med at opmuntre vores familie og venner til at tage del i evangeliet. Hvordan kan vi blive bedre til at fortælle dem om evangeliet?« Præsident Nelson brugte et øjeblik på at tænke og sagde så to ord: »Vær attraktive.« Og han fortsatte: »Vær et eksempel og vær trofaste.«
Det var det – et enkelt, men alligevel eftertænksomt og sandt budskab. Hans enkle ord blev dybt indprentet i vores sind og hjerte. Jeg indså i det øjeblik, at vi som unge voksne har en tendens til at komplicere og overtænke evangeliet for meget, når Åndens og vores profeters vejledning i virkeligheden er enkel og ligefrem, og de indeholder utroligt mange løfter om velsignelser.
Jeg indså i det øjeblik, hvordan præsident Nelson er blevet så ydmyg og åndelig: af konstant at øve sig på at efterleve Jesu Kristi evangelium. Det eneste, vi skal gøre, er det samme. De små daglige ting, der hjælper os til at komme tættere på vor himmelske Fader og Jesus Kristus: Gå i kirke, tage i templet, læse i skrifterne, bede med et oprigtigt hjerte og i sidste ende at være venlige og kærlige mod alle, vi møder. Disse små hverdagshandlinger er nøglen til at mestre kunsten at blive Kristi sande disciple, styrke vores bånd med ham og dele hans sandhed med andre.
Vi bør helt enkelt stræbe efter at blive den bedste udgave af os selv, og de små og enkle ting vil føre til store resultater. Ja, verden er kompliceret, og ja, det er nemt at overtænke så mange ting i livet, men Guds plan er enkel, og når vi følger den, bliver livet mere enkelt. Ved at tage profetens vejledning til sig og gøre vores bedste for at blive som vor Frelser, Jesus Kristus, hver dag vil vores eksempler på tro ændre livet for dem omkring os.