2020
Vi kan sprede evangeliets lys
April 2020


Vi kan sprede evangeliets lys

smiling young adults

Foto: Weston C. Colton

Tiden som ung voksen kan være fyldt med udvikling, muligheder og en chance for at opbygge sin tilværelse. Og det kan være overvældende, spændende og skræmmende på en og samme tid (hvilket, det bestemt har været for os).

Men selvom vi ikke har svarene på alle livets mest presserende spørgsmål, er der en ting, som vi er helt sikre på – og det er, at unge voksne altid har været en afgørende styrke i den vedvarende genoprettelse af Jesu Kristi Kirke.

Da vi planlagde denne måneds afsnit for unge, talte vi med mange unge voksne om deres deltagelse i Israels indsamling. Og det har gjort os så ydmyge at se deres oprigtige kærlighed og hengivenhed for Jesu Kristi evangelium. Uanset hvad deres omstændigheder ellers er, så forstår disse unge hellige den afgørende rolle, de har i denne sidste uddeling. I »Unge voksne gør en forskel i den vedvarende genoprettelse« på side 44, kan I læse om, hvordan unge voksne fra Indien, Ungarn, Barbados, Australien og USA forbereder verden på Frelserens andet komme.

I de digitale artikler deler Cesar sin indsigt i, hvordan vi kan finde formålet med vores liv og blive bedre ledere. Lauri taler om de velsignelser, vi får, når vi følger profetens råd. Andre unge voksne deler deres erfaring med tempeltjeneste, omsorg, slægtsforskning og missionering. Og vi fortæller om en ung voksen i Ny Kaledonien, hvis eksempel viser, hvordan unge medlemmer udfører Herrens værk der, hvor Kirken ikke er så stor.

Hvorend I er eller hvad jeres situation måtte være, kan I gøre en større forskel i indsamlingen af Israel, end I måske tror. Som unge voksne er vi denne Kirkes fremtidige ledere. Den gnist, som vores indsats tænder i dag, vil sprede evangeliets lys over hele verden i morgen.

Med kærlig hilsen

Chakell Wardleigh og Mindy Selu

Redaktører for afsnittet for unge voksne i Kirkens Tidsskrifter