2020
10 spørgsmål til din kommende ægtefælle
Juni 2020


Kun digitalt: Unge Voksne

10 spørgsmål til din kommende ægtefælle

Overvejer du at blive gift? Fantastisk. Tillykke! Inden du når så langt, er der nogle ting, du helt sikkert bør finde ud af om den person, du gerne vil gifte dig med (og om dig selv og dine ønsker).

Ældste Robert D. Hales (1932-2017) fra de Tolv Apostles Kvorum sagde: »Dating er muligheden for lange samtaler. Lær så meget som muligt om hinanden, når I dater. Lær hinandens familier at kende, hvis det er muligt. Er jeres mål forenelige? Føler I det samme for buddene, Frelseren, præstedømmet, templet, forældrerollen, kaldelser i Kirken og at tjene hinanden? Har I set hinanden i stressede situationer, når I har reageret på succes eller fiasko, når I modstår vrede og håndterer tilbageslag? Nedbryder eller opbygger den person, I dater, andre? Er hans eller hendes holdning, sprog og opførsel noget, som du ønsker at leve med hver dag?«1

Det er vigtigt, at du kender den person, du er ved at gifte dig med, rigtig godt. Med det i tankerne har vi samlet en række spørgsmål, som du kan stille din kommende ægtefælle. Dette er absolut ikke en komplet liste, men det er en start og en hjælp til at få talt om nogle evangeliespecifikke emner. Hvis nogle af disse emner er svære at tale om, er det en rigtig god øvelse til selve ægteskabet, hvor I kommer til at have mange vanskelige samtaler om disse og andre følsomme emner.

Mens I snakker om disse følsomme emner, kan I måske blive nervøse ved tanken om ægteskab, eller måske endda bange. Men husk på, at der er forskel på frygt og betænkeligheder. Det er helt i orden at føle frygt – tanken om at blive gift kan være skræmmende! Men Herren siger til os, at vi ikke skal frygte,2 så hvis du godt kan lide personen, kan du godt fortsætte på trods af din frygt. Hvis du imidlertid har reelle betænkeligheder omkring den person, du overvejer at gifte dig med, på baggrund af et spørgsmål fra denne liste eller et andet spørgsmål du har, kan det være et tegn på, at du skal være forsigtig med at fortsætte.

Husk, at dette ikke er en test. Det er en mulighed for at lære at snakke om nogle af de gode, svære og mærkelige ting, som vil forekomme i et ægteskab.

  1. Hvad er personens følelser for Jesus Kristus og evangeliet? For templet? Hvordan tilbringer personen sabbatten?

  2. Hvilke egenskaber og gaver opfatter personen som nødvendige for et lykkeligt ægteskab og familieliv? Hvilke af de egenskaber eller gaver føler personen sig selv stærke i, og hvordan vil I hjælpe hinanden med at udvikle andre?

  3. Vil personen have børn? Hvor mange? Hvornår? Hvordan er personens tilgang til børneopdragelse?

  4. Hvordan kunne en dag i jeres liv som ægtefolk se ud? Hvordan kunne I tænke jer at bede, studere skrifterne osv.? Hvad er jeres plan for at holde jeres forhold stærkt?

  5. Er personen sparsommelig, eller har vedkommende nemt ved at bruge penge? Hvordan har personen det med gæld – og har han eller hun gæld? Hvad er personens tro på tiende?

  6. Hvordan har personen det med sin familie? Hvor meget tid har personen planer om at bruge sammen med sin familie, når I er blevet gift? Hvor meget tid planlægger personen at bruge sammen med din familie?

  7. Hvad er personens perspektiver på, forventninger til eller oplevelser med fysisk intimitet?

  8. Har personen haft problemer med nogen form for afhængighed eller vanebunden brug af f.eks. receptpligtig medicin eller andre stoffer, pornografi, alkohol eller videospil/virtual reality-spil? Hvis det er tilfældet, hvad har han eller hun gjort for at overvinde det?

  9. Hvordan vil I håndtere uenigheder, når de opstår?

  10. Er der noget i personens fortid, som du bør kende til? Hvis ja, er det et godt tidspunkt for dig at finde ud af, hvor meget du tror på omvendelse. Det er også en fantastisk mulighed for ærlighed. I ønsker ikke at finde ud af ting senere, som giver plads til, at en af jer begynder at tvivle på, om I ville have giftet jer, hvis I havde vidst det om den anden.

Ældste Hales minder os også om, så »gifter ingen af os med fuldkommenhed, vi gifter os med potentiale.«3 Husk det under alle jeres samtaler, mens I dater. Ingen er perfekt, og ægteskabet handler om at lære og vokse og komme tættere på Frelseren sammen.

Udskriv