Håndtering af fødevareallergier i kirken
Foto af kranie: Ryan Hender
En ungdomsaktivitet en kold aften i januar 2017 ændrede familien Sorenson for altid. Terry og Jenilyns søn Tanner var 14 år gammel. Fællesaktiviteten var ved at være forbi. En leder bød på de sidste forfriskninger. Tanner, der var allergisk over for jordnødder, tog en cookie og bed i den. Det skulle han ikke have gjort. Det var en peanut butter cookie.
»Han var almindeligvis så forsigtig,« siger Terry.
Det lykkedes Tanner at komme hjem – han boede længere nede ad samme vej, som kirken lå på. Men kort tid efter mistede han bevidstheden. Han trak ikke længere vejret. Reddere og skadestuepersonale kæmpede tappert for ham. Men desværre uden held.
Tanner døde den aften på grund af sin fødevareallergi.
Et problem over hele verden
På verdensplan har omkring fem procent af alle børn en fødevareallergi.1 I USA lider omtrent fire procent af de voksne og op til otte procent af børnene af en allergi,2 tallene svarer til rapporter fra europæiske og asiatiske lande.3 I en menighed med 200 voksne, svarer det til omkring 8 personer, og i en Primary med 50 børn til fire børn.
Mere end 170 fødevarer er blevet identificeret som potentielt allergene, men i USA er de otte primære fødevareallergier mod mælk, æg, jordnødder, nødder, hvede, soja, fisk og skaldyr.4 Regionalt topper andre fødevarer listen over allergener, for eksempel kikærter i Indien, boghvede i Sydkorea og Japan og myreæg i det nordlige Thailand. Komælk og æg er blandt de mest udbredte fødevareallergier på verdensplan.5
Der opstår en allergisk reaktion, når kroppens immunsystem overreagerer på et stof, den opfatter som en trussel. Den mest alvorlige af disse reaktioner er anafylaksi, som er en hurtig, systemisk reaktion, der kan forårsage døden.6 Symptomer kan være prikken eller kløen i munden, opsvulmede læber, ansigt, tunge eller andre kropsdele, kvalme eller opkast, blokering af luftveje, hurtig puls og svimmelhed og chok.7
»Det er lige så alvorligt, om ikke mere alvorligt, end hvis nogle får et slagtilfælde eller en blodprop i kirken,« påpeger dr. Jonathan Olson, allergolog og medlem af Kirken. »Et menneske med en allergisk reaktion kan dø hurtigere, end en person med hjerteanfald.«
Selvom visse behandlingsformer tegner lovende, er der for tiden ingen kur mod fødevareallergi. Standardbehandlingen er fortsat at undgå allergenerne og genkende og behandle anafylaksi,« siger dr. Olson.
Mad er kærlighed
Mad er ofte det centrale, når man mødes. Den afspejler kultur, traditioner og højtider. Mad bruges til at give vores legeme energi, men den bruges også til at nære vores sjæl, vise kærlighed og omsorg og til at lokke folk til at samles og omgås.
Intet sted er det mere sandt end i Kirken. Der bliver delt godter ud i klasserne for at tilskynde til opmærksomhed eller for at understrege lektionen. Sammenskudsgilder, kokkekonkurrencer og andre aktiviteter giver de hellige årsag til at samles og omgås. Vi laver mad til nybagte mødre og begravelser ud fra et dybfølt ønske om at tjene. Vi lægger lækkerier ved døren for at sige, at vi tænker på dig.
Selv Frelseren bespiste de 5000 mennesker, der havde samlet sig for at høre ham undervise.8
Disse eksempler er med til at illustrere, hvorfor fødevareallergi kan være så udfordrende at håndtere og så svært for nogle at forstå – selv – og især – i kirken. Ofte er mad kærlighed. Men hvis menighedens medlemmer ser fødevareallergi som en mulighed for at drage omsorg, så kan tilpasninger for dem med allergier og selv den manglende mad også være et udtryk for kærlighed.
Gør nadveren hellig – og sikker
Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Herrens nadver [er] den hellige, anerkendte centrale del af oplevelsen i vores ugentlige gudstjeneste …
Denne time, der er fastsat af Herren, er den helligste time i ugens løb.«9
Men som det er bemærket i Kirkens nyudsendte retningslinjer og oplysningsmateriale om fødevareallergier og krydsallergier: »Fødevareallergier og reaktioner kan have betydelig indflydelse på en persons … følelsesmæssige helbred og evne til at deltage ved Kirkens møder og aktiviteter.«10
Kirkens retningslinjer for fødevareallergi omfatter instruktioner om, hvordan man sikrer sikkert nadverbrød, og undgår krydskontakt ved nadverbordet. (Der er mere detaljeret information på disability.ChurchofJesusChrist.org). Overholdelse af disse retningslinjer kan sikre en tryg nadveroplevelse for de fleste medlemmer.
Medlemmer med allergier kan tale med deres biskop om tilpasninger der kan være passende i forbindelse med nadveren. Medlemmer kan selv medtage deres eget ikke-allergene brød i en lukket plastikpose.
Desuden støder familier med allergier på udfordringer, når andre tager mad eller snacks med ind til nadvermødet. Fordi nogle fødevareallergiske reaktioner kan opstå bare ved at indånde eller røre et allergen, navigerer familier med fødevareallergier igennem nadvermødet ved at skifte plads eller gå ud i foyeren, hvis nogle hiver mad frem.
Ved et oplæringsmøde i april 2015 sagde præsident Russell Ballard, fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum: »Vores primære mål for alle er at få en åndelig oplevelse og en styrket tro på vor himmelske Fader og Herren Jesus Kristus gennem overholdelse af sabbatsdagen.« Han tilføjede: »Vi kan uden tvivl forvente, at mobiltelefoner og iPads, spil og mad kan lægges til side en dyrebar time ud af 168 timer på en uge under nadvermødet, som er viet til vor himmelske Fader og hans elskede Søn, Herren Jesus Kristus.«11
Af forskellige årsager er det ikke alle, der kan undvære mad i kirketiden. Men med den kortere mødeplan, kan vi måske overveje præsident Ballards forslag og afgøre, om vi har behov for at medbringe mad under nadvermødet.
Bær hinandens byrder
Selvom de fysiske konsekvenser af fødevareallergi kan være alvorlige, kan de åndelige konsekvenser være lige så tungtvejende – på godt og ondt.
Francescas datter har en alvorlig mælkeallergi. Da hendes datter gik i Primary, holdt en af hendes lærere meget af at komme med hjemmebagte cupcakes til klassen, når en havde fødselsdag. Francesca tilbød at komme med sikre cupcakes, når der var fødselsdag. Læreren afslog det og sendte i stedet for den seksårige pige ud for at sidde på gangen, når der blev delt fødselsdagskage ud.
»Det var så smerteligt på så mange måder,« fortæller Francesca. »I stedet for at lære de andre børn at være som Jesus og vise omsorg nok til at inkludere alle, lærte hun dem at ekskludere.«
Inklusion og eksklusion er et gennemgående tema, når man taler med familier med fødevareallergi. Cynthias niårige søn, der er allergisk over for jordnødder og andre nødder, ville gerne deltage på en daglejr. Men samme morgen, som der skulle være lejr, blev de ringet op af en leder, der bad om, at han ikke deltog. De kunne ikke vise hensyn til hans allergier.
»Jeg lagde på og hulkede,« fortæller Cynthia, »mine tårer kom fra hjertet over min lille dreng, der igen blev holdt uden for.«
Katie Edna Steed, der er handicap-specialist og manager i Kirken bemærker: »Frelseren ville forlade de 99 og lede efter den ene. Vi er nødt til at huske på det eksempel – prøve at se den ene og være opmærksom på dem.«
Vi kan hjælpe
Der er meget, som medlemmer med fødevareallergi og deres menighedsfamilie kan gøre for at vise kærlighed og gøre deltagelse i kirken sikker og inkluderende.
Hvad kan familier med fødevareallergi gøre?
Familier med allergi kan forklare deres behov for ledere og lærere – og fortælle om dem igen, når lederne og lærere bliver udskiftet. De kan tilbyde at komme med sikker mad og hjælpe med at planlægge menuer og aktiviteter. De kan sørge for enkel, livsreddende træning og nødplaner. De kan være forstående, når medlemmer udtrykker frygt eller forbehold, og være tålmodige, når de uddanner medlemmerne og arbejder sammen om at finde sikre og inkluderende løsninger. De bør spørge om rimelige tilpasninger, som menigheden kan indføre og fastholde.
Hvad kan menighedens medlemmer gøre?
Menighedens medlemmer kan prøve at forstå de enkelte situationer. Menighedens medlemmer bør rette sig efter råd fra forældre om at give børnene mad. Hvis det er nødvendigt at få mad under en aktivitet eller lektion, kan lærere og ledere spørge de enkelte og forældre, om maden er sikker. Menighedens medlemmer kan indbyde de enkelte og forældre til at deltage og løse problemer, alt efter situationen.
Suzanne lider af alvorlig fødevareallergi. Hun er blevet dybt berørt over det hensyn, som præsterne i hendes menighed har vist, når de har forberedt nadveren. »Det gør mig så ydmyg at se, at de unge mænd har gjort det sikkert for mig at tage nadveren,« siger hun.
En søndag blev hun ikke tilbudt nadveren. Præsterne, som forberedte den, havde bemærket, at hendes brød havde været i kontakt med det andet brød på bordet.
»De opsøgte mig efter nadvermødet, og forklarede, hvad der var sket, og sagde, at de havde fået særlig tilladelse af biskoppen til at administrere nadveren for mig i et klasseværelse,« fortæller Suzanne. »Jeg græd, da de velsignede og omdelte nadveren i det lille værelse. Jeg følte Frelserens kærlighed så stærkt og hans viden om, hvor meget jeg kæmpede med denne udfordring.«
»At vise villighed til at skabe en tryg ramme i kirken for folk med alvorlig fødevareallergi, viser også villighed til at bære hinandens byrder,« siger Suzanne.
Francescas datter går nu i Unge Kvinder. Hendes præsident i Unge Kvinder har følt sig tilskyndet til at hjælpe denne familie med deres byrde. »Jeg følte, at vi var nødt til at gøre det, der var nødvendigt for at sikre, at hun ikke blev tvunget til at vælge imellem sin sikkerhed og hendes gudsdyrkelse,« siger hun. »Jeg bad om, hvordan vi skulle håndtere denne situation og følte meget stærkt, at vi skulle omfavne denne familie og sørge for, at de følte sig inkluderet.«
Ungdomslederne accepterede udfordringen med at planlægge en ungdomskonference, som Francescas datter trygt kunne deltage i. Francesca hjalp med at planlægge menuen og købe ind. De unge mænd vaskede stegepanderne af, inden der blev lavet mad på dem.
»Det var skønt!« siger Francesca. »Jeg græd og følte Guds kærlighed gennem deres venlige, inkluderende handlinger. Det gjorde min datter også.«
Guds gerninger blev gjort åbenbare
Tanners familie har oplevet mange mirakler, store og små, siden de mistede deres søn. De håber, at øget opmærksomhed på fødevareallergi er en af dem.
»Det er ikke fordi børnene med allergi er uansvarlige. Det er ikke fordi, de ikke er opmærksomme. Men de er blot børn,« siger Tanners far, Terry. »Det er blot et uopmærksomt splitsekund.«
Men omsorg kan hjælpe dem til at være på vagt. »Omsorg betyder pr. definition, at man varetager andres behov,« siger dr. Olson. »Alt omkring Kirken er baseret på den enkeltes behov og at sikre, at deres åndelige og fysiske behov bliver mødt.«
Søster Eubank, førsterådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, har sagt: »Kristus sagde kærligt til nefitterne: Jeg har ikke ›befalet, at nogen af jer skulle gå bort‹ … Det er et ufravigeligt krav til kristne disciple og sidste dages hellige at vise hinanden sand kærlighed.«12
Francesca, der efter en personlig kamp for at forstå, hvorfor hendes barn skulle udfordres af en fødevareallergi, har indset dette: »Sommetider helbreder Gud nogle med et handicap for at vise sine mirakuløse gerninger, og sommetider tillader han, at nogle beholder deres handicap, fordi han ønsker at gøre sine gerninger åbenbare igennem andres behandling af den person. Gud giver os alle sammen mulighed for at lære at være venlige og lære at blive som ham ved at lade os blive et mirakel for nogle i deres svære kamp.«