2020
7 tips til at bevare en stærk forbindelse i et langdistanceforhold
Juni 2020


Kun digitalt: Unge Voksne

7 tips til at bevare en stærk forbindelse i et langdistanceforhold

Hvis din potentielle evige partner bor langt væk, er her nogle råd til at gøre tingene lettere.

Det kan være en udfordring at finde et venligt, godt menneske, som du vil tilbringe livet sammen med. Hvis du så også ønsker en partner, som har samme tro som dig og deler dine standarder og bor tæt nok på, til at I rent faktisk kan tilbringe tid sammen, så kan det næsten føles umuligt. Men takket være opfindelsen af internettet, videochat, onlinedating og datingapps bliver langdistanceforhold mere og mere almindelige. Det er godt nyt for mange af de sidste dages hellige, som bor i områder i den verdensomspændende kirke, hvor der er få medlemmer, og de bor langt hinanden.

Vi er så heldige at have mange gode råd fra vores kirkes ledere angående dating og forhold, uanset afstanden. Ældste Jeffrey R. Holland fra de Tolv Apostles Kvorum har sagt, at hvis vi »ønsker evner, sikkerhed og beskyttelse i forbindelse med dating og romantiske forhold, i ægteskabet og i evigheden«, så skal vi være »sande disciple af Jesus« (»How Do I Love Thee?«, New Era, okt. 2003, s. 8). Udover det er der her syv tips til at bevare en stærk forbindelse i et langdistanceforhold:

  1. Vær konsekvente. Find en tidsplan, der fungerer for jer begge. Mange par, som har klaret at have et langdistanceforhold, har sagt, at det at tale sammen i telefon eller via videochat hver dag var afgørende for deres forhold. Måske har I ikke mulighed for at tale sammen hver dag, men sørg for at sætte tid af, som er forbeholdt den anden person.

  2. Vær 100 procent til stede. Det er svært at få et langdistanceforhold til at fungere, hvis den ene eller begge parter ikke er fuldt ud engagerede i forholdet. Hvis du sørger for at vise og fortælle den anden person, at du virkelig holder af ham eller hende, selvom I er langt fra hinanden, kan I bedre bevare en stærk forbindelse.

  3. Kommunikation er afgørende. Når I har jeres planlagte tid sammen, bare jer to, så hav fokus på at kommunikere åbent. Del jeres følelser frit, uanset om de er svære og negative eller varme og kærlige. Når I udtrykker disse følelser åbent, styrker det jeres forhold, og I vil føle jer tæt på hinanden på trods af den fysiske afstand.

  4. Vær romantiske! Fordi afstanden mellem jer gør det svært at vise fysisk ømhed, må I finde andre måder at vise jeres følelser for hinanden på. Du kan overraske den anden med små beskeder i løbet af dagen. Du kan sørge for, at der bliver leveret mad eller blomster til den anden. Og et velskrevet og ærligt brev sendt med almindelig post er altid dejligt!

  5. Skab en åndelig forbindelse. Prøv at have en ugentlig hjemmeaften eller åndelig tanke sammen. Se en tale fra generalkonferencen sammen, og snak om, hvad I lærte, eller gennemgå ugens lektion i Kom og følg mig. Når I opbygger jeres åndelige forbindelse, styrker det også jeres romantiske forbindelse!

  6. Tag jer tid til at mødes i virkeligheden. Det er ikke altid nok at ses via en skærm, hvis det står på over lang tid. Tag jer tid til at mødes i virkeligheden, så ofte som muligt. I skal ikke bruge alle jeres penge på at ses hele tiden, men prøv at besøge hinanden, hver gang der er gået et par måneder, hvis I skal bo langt fra hinanden i lang tid.

  7. Vær altid ærlig. Den vigtigste del af kommunikation er ærlighed. Fortæl den anden, hvad du føler, og hvad du forventer af forholdet. I skal være på bølgelængde, for at forholdet skal fungere, og det kan kun ske, hvis I begge to vælger at være ærlige over for hinanden. Når I gør det, kan jeres forhold blomstre og blive til en evig velsignelse.

Vigtigt af alt skal I huske, at dating – uanset om det er langdistance eller ej – bør være baseret på venskab. Som søster Susan W. Tanner, tidligere hovedpræsident for Unge Kvinder, sagde: »Venskabet er det grundlag, som kurmageri og ægteskab skal bygges på og kan trives på« (»Making Dating Smooth Sailing«, New Era, okt. 2004, s. 28).