Find svar: Fra søster til søster
Hvordan kan vi have håb og glæde i en verden, der bliver mere og mere mørk?
Det er et spørgsmål mange trofaste søstre har stillet, inklusive mig.
Jeg har en dårlig vane med at fortælle vor himmelske Fader, hvad jeg tror, jeg kan og ikke kan håndtere. Jeg husker, jeg engang som barn fortalte ham, at jeg ikke ønskede at leve i de sidste dage, fordi jeg vidste, jeg ikke ville kunne udstå sådan en ugudelig, ondskabsfuld tid.
Som livet er fortsat, oplever jeg stadig, at jeg påstår, at jeg ikke kan håndtere det stadigt stigende mørke i verden.
Mærkeligt nok, står der i min patriarkalske velsignelse, at jeg vil finde glæde i dette liv. Jeg har ofte været forundret over, hvordan Gud forventer, at jeg finder glæde i en verden, hvor flere folk åbent vælger at støtte og promovere ondskab.
Hvordan kan nogen finde håb eller vedvarende glæde i sådan en verden?
Denne tydelige uoverensstemmelse mellem, hvad min patriarkalske velsignelse fortæller mig er muligt, og hvordan verden ser ud i dag, har fået mig til at studere håbets og glædens rolle i Jesu Kristi evangelium.
Håb
Da jeg begyndte at lære om håb, stødte jeg på en udtalelse af ældste Steven E. Snow, emeritus generalautoritet og halvfjerdser: »Vores håb om [Jesu Kristi forsoning] giver os et evigt perspektiv. Et sådant perspektiv giver os mulighed for at se ud over nuet og videre til evighedernes løfter. Vi behøver ikke blive fanget i de snævre grænser for samfundets skiftende forventninger.«1
Jeg indså, at jeg selv havde oplevet denne mægtige sandhed nogle få år forinden. Lige inden jeg færdiggjorde min mission i Sydfrankrig, angreb terrorister Paris, hvilket rystede hele befolkningen i sin grundvold. Da vi kontaktede folk i ugen efter, spurgte de os ofte om, hvordan vi stadig kunne tro, når Gud tillod sådanne forfærdelige ting at ske. Vi delte en historie fra skriften med dem, og vi underviste om Guds kærlighed og plan for lykke. De personer, der kunne finde håb igen, var dem, der lyttede til vores budskab og stræbte efter at have et evigt perspektiv.
Præsident Russell M. Nelson har sagt: Hvis der ikke er noget håb i Kristus, er der ingen anerkendelse for en guddommelig plan for menneskenes forløsning. Uden den kundskab, tror folk fejlagtigt, at eksistens i dag efterfølges af udryddelse i morgen – at lykke og familieforhold kun er kortvarige.«2
Hvis mangel på tro på Kristus forårsager den fortvivlelse, der så ofte ses i verden, kan øget tro på og håb i Kristus helt sikkert give os mere håb på livet. Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Fordi genoprettelsen bekræftede den grundlæggende sandhed, at Gud virker i denne verden, kan vi håbe, vi bør håbe, selv når vi står over for umulige odds.«3
At vide, at vi bør sætte vores lid til Kristus, gør det ikke altid nemmere at gøre det, særligt med det stigende mørke i verden omkring os. Når jeg begynder at være mismodig, kan jeg godt lide at tænke på dette gode råd fra Kevin J Worthen, rektor på Brigham Young University:
Hvis vi vil styrke vores håb, må vi have mere fokus på Frelseren, især når vi føler, alt er håbløst. En af de mest enkle, men mægtige ting, vi kan gøre, er at følge hans eksempel på at tjene andre. Når vi gør det, vil vores fokus skifte fra os selv til andre, og vi begynder at få et ønske om, at de har det godt. Det håb kan så forenes med en forvisning om, at Kristus kan hjælpe dem, og at han kan gøre det gennem os. Den større tro kan sammen med vores retfærdige ønsker forandre vores lille, spirende håb til en vedvarende, kraftfuld og mere storartet form for håb, der kan ændre os – og andre.4
Ved helt enkelt at gøre det, der bringer os tættere på Kristus, kan vi finde større håb om vores fremtid, uanset hvad der sker i verden omkring os. Når vi styrker vores forhold til ham, vil vi lære at se på livet gennem et evigt perspektiv og indse, at de vanskeligheder og prøvelser, vi har i dette liv, »skal kun vare et øjeblik« (L&P 121:7).
Glæde
Og hvad med glæde? Er vi her ikke for at kunne nyde glæde? (Se 2 Ne 2:25). Hvordan kan vi finde glæde, når det ser sort ud, og vi gør vores bedste for at have håb om en bedre fremtid?
Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har engang defineret glæde således: »Vores evangeliske perspektiv [hjælper] os til at forstå, at glæde er mere end en flygtig følelse eller sindstilstand, den er snarere en åndelig gave og en tilstand af at være og blive.«5
Da jeg hørte ham sige det, ændrede jeg måden, hvorpå jeg greb min søgen efter lykke an. Indtil da havde jeg søgt efter en følelse af ren lykke, noget der aldrig ville forlade mig og ville drukne alle sorger eller al smerte. Men ældste Bednars definition åbnede mine øjne for tanken om, at jeg måske ikke fandt den glæde, jeg var blevet lovet, fordi jeg ledte efter det forkerte.
I stedet for at føle mig lykkelig, skulle jeg have søgt efter at blive lykkelig.
Hvordan bliver man lykkelig? Jeg anede det ikke.
Ældste Bednar tilføjede: »Glæde kommer af at udøve tro på Herren Jesus Kristus, værdig modtagelse og trofast overholdelse af hellige ordinancer og pagter og ved at stræbe efter dyb omvendelse til Frelseren og hans mål.«6
Præsident Nelson har også sagt:
»Den glæde, vi føler, har lidet at gøre med vores livsvilkår og alt at gøre med vores fokus i livet …
Glæde er en gave til de trofaste. Det er den gave, som følger af bevidst at stræbe efter at leve et retfærdigt liv, som Jesus Kristus lærte os.«7
Det fik det til at dæmre for mig, idet jeg fandt flere sandheder om kilden til glæde.
Tro på Jesus Kristus? Bliv dybt omvendt til ham og hans formål? Det var noget, jeg havde hørt hele livet. Var det virkelig nøglen til at ændre, hvad jeg følte om at leve i verden i denne mørke tid?
Ja!
Når jeg reflekterer over de tidspunkter i mit liv, hvor jeg har følt mest håb og glæde, indser jeg, at det næsten altid er tidspunkter, hvor jeg havde mest fokus på at styrke mit forhold til Kristus og stræbe efter at blive mere som ham.
Selvom jeg stadig kæmper med øjeblikke med sorg og fortvivlelse, har jeg håb og tro på, at når jeg bliver ved med at komme tættere på Kristus, vil han være der for at hjælpe mig med mine svagheder. Jeg har håbet om, at jeg en dag vil få en fylde af glæde, og at når jeg ser efter Frelserens lys og stræber efter at blive lykkelig på trods af udfordrende omstændigheder, vil jeg finde den form for glæde, der blev lovet mig i min patriarkalske velsignelse, og som vi alle er blevet lovet, at »deres glæde skal være fuldkommen for evigt« (se 2 Ne 9:18).