Gør jeg virkelig en forskel i min omsorgsindsats?

Paige Bryson

Når vi handler i tro og med kærlighed, tæller enhver indsats.

Billede

tre kvinder går ned ad gaden

Vi taler meget om omsorg i Kirken. Og mange gange kan den opfattelse, jeg har fået af omsorg, omskrives til »find et behov, udfyld et behov.« Det er indbegrebet af historierne på talerstolen i generalkonferencetaler. Det er de historier, der bliver velkendte eksempler på omsorg. Og selvom disse historier finder sted, er de ikke de eneste muligheder, vi har for at drage omsorg. Efter min erfaring er de ikke engang de mest almindelige måder at drage omsorg på.

Når vi spørger dem, vi drager omsorg for, hvad de har brug for, svarer de ofte, at de ikke har brug for noget; de har alt de behøver. For en person, der oprigtigt prøver at udføre sin kaldelse til at drage omsorg, kan det være et nedslående svar. Med tiden kan man begynde at føle, at der ikke er noget, man kan gøre for at tjene den person.

Men hvad nu hvis vi tænkte udover blot at udfylde behov for virkelig at tage os af andre, ligesom Jesus Kristus gjorde? Hvad nu, hvis vi drager omsorg ved blot at følge de milde, gavmilde tilskyndelser om dem, vi drager omsorg for? Ældste Gerrit W. Gong fra De Tolv Apostles Kvorum udtrykte det fuldkomment, da han sagde: »Hver dag har vi på utallige måder brug for og kan tilbyde omsorgsfuld kærlighed og støtte på små, enkle, kraftfulde og livsændrende måder.«¹

Hvad holder os tilbage, når Kirkens ledere opfordrer os til at finde små og enkle måder at drage omsorg på? Nogle gange kan vores egne tanker komme i vejen. En af de ting, der har forhindret min indsats for at drage omsorg, er ikke at vide, om min indsats vil »tælle«. Tæller vores omsorgsindsats, hvis det ikke er specifikke, håndgribelige handlinger som at tilbyde et måltid eller et lift?

Ja, den gør.

Tæller vores omsorgsindsats, hvis den går upåagtet eller ubemærket hen?

Ja, det gør de.

Hver gang vi følger Ånden for at handle, vogter vi Kristi får.

Som søster Jean B. Bingham, Hjælpeforeningens hovedpræsident, har sagt: »Nogle gange tænker vi, at vi skal gøre noget stort og heroisk for, at ›det tæller‹ som at tjene vores næste. Alligevel kan enkle venlige handlinger have stor indvirkning på andre – og på os selv.«²

Omsorg begynder med et enkelt ønske om at tjene andre og omfatter ofte at handle på små åndelige tilskyndelser. Vi kan altid bede om hjælp til at vide, hvordan vi bedst tjener dem, vi drager omsorg for, men her er nogle få måder, hvorpå vi kan berige dagene for dem omkring os:

Del en podcast.
Tag frokost med til dem på arbejdet.
Inviter dem til at være sammen med jer og jeres venner.
Lån dem et eksemplar af jeres yndlingsbog.
Indled en middagsgruppe, en bogklub eller en anden slags sammenkomst.
Deltag i en aktivitet, de har planlagt.
Følg dem og interager positivt med dem på de sociale medier.
Forbered jer til og deltag i en lektion i kirken, de underviser i.

Dette er selvfølgelig ikke en udtømmende liste – der er endeløse måder, hvorpå vi kan drage omsorg, især når vi søger åbenbaring for at forstå behovene hos dem, vi tjener. Vi kan bede om, at Ånden vil inspirere os med tanker om, hvordan vi kan drage omsorg for den enkelte, hvad enten det er ved at opbygge venskab, fremme samhørighed eller øge følelsen af at høre til.

Når vi yder en indsats for aktivt at drage omsorg for andre, så lad os også huske at lade andre drage omsorg for os. Vær ikke den, der foreviger indstillingen »jeg har ikke brug for noget; jeg har alt, jeg behøver«. Lad jeres omsorgsbrødre eller -søstre lære jer at kende og prøv også at lære dem at kende. Se efter uventede måder, hvorpå I er blevet betjent, og anerkend dem. Udvid jeres forståelse af omsorg, og husk, at når I handler i tro og med kærlighed, tæller jeres indsats.