»Kæmper jeg som den eneste unge voksne med at finde meningen med mit liv?«, Liahona, sep. 2022.
Unge voksne
Kæmper jeg som den eneste unge voksne med at finde meningen med mit liv?
Jeg følte, at jeg havde ødelagt planen – min plan for mig selv og Guds plan for mig.
På min 25-års fødselsdag var jeg ved at rydde op i mit soveværelse. Mit værelse var rodet, og jeg blev ved med at tænke på, hvordan mit liv heller ikke var i orden. Jeg var ikke der, hvor jeg troede, jeg ville være som 25-årig. Jeg var ikke, hvor det var meningen, jeg skulle være.
Jeg tænkte på, hvordan jeg havde det som teenager, da jeg fik min patriarkalske velsignelse. Hver gang jeg læste om min fremtid, forestillede jeg mig en næsten perfekt fremtid. Men jeg indså, at jeg ikke var blevet den person, jeg forestillede mig. Og jeg tænkte: Hvis mit yngre jeg kunne se mig nu, ville hun så blive skuffet?
Pludselig fik jeg tårer i øjnene. Jeg følte, at jeg havde ødelagt min livsplan. Jeg havde ikke begået nogle katastrofale fejl, men jeg følte heller ikke, at jeg havde noget at vise frem fra mit liv. Jeg havde ikke noget mål. Alle andre havde regnet det hele ud, og jeg græd på gulvet på mit værelse og følte, at hele mit liv var spildt.
Jeg følte mig alene i min forvirring og fortvivlelse. Men selv på det tidspunkt vidste jeg, at jeg ikke kunne være den eneste unge person, der kæmpede med at finde vej. Når jeg har talt med andre, har jeg opdaget, at meget få menneskers liv ender helt, som de havde planlagt. Og det hjælper mig til at føle mig mindre alene.
Det hjælper også at minde mig selv om, at vor himmelske Fader ikke ønsker, at jeg føler mig som en fiasko. Han ønsker, at jeg »trænge [mig] frem med standhaftighed i Kristus og [har] et fuldkommen klart håb og en kærlighed til Gud og til alle mennesker.« (2 Ne 31:20). Han tror på min evne til at ændre mig og vokse gennem kraften i Frelserens forsoning. Kun Satan ønsker, at jeg fortæller mig selv, at jeg har mistet min chance for at blive den person, som vor himmelske Fader ved, jeg kan blive.
At forstå planen for lykke
Mange af os mister sommetider håbet med hensyn til fremtiden. Og det kan være, fordi vi misforstår Guds plan for lykke. Måske tror vi, at vores liv er ligesom et computerspil – en fast tidslinje, vi må følge for at vinde. Men det er ikke sådan, det fungerer. Hver dag træffer vi valg, ændrer og udvikler os. Der er intet statisk eller fast ved det. Vores valg vil aldrig komme som en overraskelse for vor himmelske Fader, men de er stadig vores valg. Vi skriver vores egen historie sammen med ham, mens vi vandrer.
Og hvis vi lader Kristus være ophavsmanden og den, der fuldender vores historie,1 kan vi altid se tillidsfuldt hen mod en evig lykkelig slutning.
Sommetider begår vi fejl eller mister modet og trækker os tilbage for at vandre uden mål og med.
Men dette er håbets evangelium. Om tabte ting, der blev fundet igen. Det er et lærdomsevangelium. Om tilgivelse. Om at prøve igen. Som ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Omvendelse er ikke reserveplanen; det er planen.«2
Vor himmelske Faders kærlighed til os er fuldkommen, og hans plan for os er også fuldkommen. Det er en perfekt plan for ufuldkomne mennesker, udformet med omsorg og forståelse af vores behov og potentiale. Der er plads i hans plan til vores fejl – vores ærlige fejltagelser, vores stædige synder og vores ørkenvandring. Og der er plads i hans plan til vores sejre, som vi sikrer os, hver gang vi ser hen mod ham og prøver igen.
Find meningen
Jeg har brugt meget tid siden den fødselsdag på at tænke over mit formål. Jeg har stadig ikke helt regnet det hele ud. Men jeg er ikke så bekymret mere. Jeg ved, at Gud kender mig, og hvis jeg henvender mig til ham, vil han hjælpe mig til at skabe mening i det, jeg er i nu.
Måske opfinder nogen en dag en kur mod kræft, udrydder sult i verden eller opnår verdensfred. Men i dag trøster nogen en sørgende ven eller hjælper en fremmed, der kæmper, eller beder for første gang i årevis. Og jeg tror, at alt dette betyder noget – ja faktisk det hele.
Sandheden er den, at de fleste af os ikke vil gøre glorværdige, skelsættende ting i dette liv. Men det betyder ikke, at der ikke er en mening med vores liv. Vores ultimative mål som Guds børn er at blive som ham. Og vi udvikler os i den retning, når vi hver dag gør små ting for at følge Jesus Kristus.
Jeg er begyndt at sætte pris på evangeliets lære om, at »ved små og enkle ting bliver der udrettet store ting« (Alma 37:6). Når jeg ser tilbage på mit liv, ser jeg ikke noget stort. Men jeg ser mange »små og enkle ting«, der har gjort en stor forskel. Og jeg ved gennem Frelserens nåde, at min lille, gode trosindsats baner min vej til at blive som ham.
Ingen andres vej vil helt ligne din. Men hvis I gør jeres bedste for at nærme jer Kristus, er jeres vej god. Den almægtige Skaber tror på jer, så stå fast og tro på jer selv. Gud har forbløffende ting i vente for jer, og selv når I føler jer små og simple, vil han »hjælpe jer til at blive noget større, end I nogensinde troede muligt.«3