Kun digitalt: Unge Voksne
Herrens timing er virkelig bedre end vores
Herren viste mig, at det sommetider er i processen med at vente, at vi oplever den største udvikling.
Har I nogensinde siddet fast og været i tvivl om, hvorvidt I skulle gå fremad med jeres liv eller vente på, at Herren satte tingene på plads for jer? Velkommen til min verden, hvis I har. Men en oplevelse hjalp mig til at komme fri, da jeg stolede på Herren.
En gylden mulighed
I løbet af mit første år på universitetet nævnte min professor et job som redaktør som en mulighed på skolen. Da jeg lige havde opdaget min passion for at redigere, ønskede jeg mig virkelig dette job. Men jeg besluttede mig for at vente og ansøge, når jeg ikke tog klasser.
Da jeg ansøgte den vinter, blev jeg skuffet over at opdage, at det team ikke længere havde en ledig stilling. Jeg tænkte, at jeg havde ventet for længe og misset min chance. Alligevel havde jeg stadig en nagende følelse af, at det var meningen, at jeg skulle have det job. Jeg forstod ikke, hvorfor det ikke bare faldt på plads, når vor himmelske Fader syntes at opmuntre mig til det. Havde jeg ikke handlet hurtigt nok?
Herrens forberedelser
Da jeg tænkte over, hvordan vor himmelske Fader hjælper mig med at modtage åbenbaring, indså jeg, at det måske kunne være en velsignelse, at jeg ikke fik det job, der gjorde mig i stand til at blive mere, end jeg var før. Måske havde jeg brug for at lære mere, inden jeg var klar.
Jeg besluttede mig for at udvikle mine færdigheder, og selvom jeg var bange for at udskyde min ansøgning de næste par semestre, forvissede Ånden mig om, at det var den rigtige beslutning.
Mens jeg ventede på, at jobbet blev ledigt igen, lærte jeg mere om, hvad redaktører gør og styrkede min forståelse af det engelske sprog. Jeg fik tillid til mine redigeringsevner og fik tilmed nogle andre færdigheder. Det viste sig, at jeg havde brug for alle disse færdigheder, før jeg virkelig kunne komme i betragtning til jobbet.
Når jeg ser tilbage, ved jeg, at Herren i den tid vejledte mig til at udvikle de færdigheder, jeg skulle bruge for at blive en bedre redaktør. Hvis jeg ikke havde følt mig tilskyndet til at søge jobbet til at begynde med, havde jeg måske ikke gjort så meget ud af at blive en bedre redaktør.
Herren sagde til Abraham:
»›Sandelig, jeg vil velsigne dig og gøre dine efterkommere talrige.‹
Så ventede Abraham tålmodigt og fik, hvad Gud havde lovet ham« (Hebr 6:14-15).
Herren har styrket mig. Da jeg ansøgte om jobbet igen, præsenterede jeg et opdateret CV, der indeholdt alle de nye færdigheder, jeg havde fået og jeg blev ansat i løbet af en uge. I sidste ende vidste Herren mere, end jeg gjorde, om, hvornår jeg var klar til det job.
Hans timing er fuldkommen.
Herren ønskede, at jeg var på det rette sted på det rette tidspunkt med den rette kombination af færdigheder og kundskab, for at jeg kunne blive velsignet med det, jeg ønskede. Ældste J. Devn Cornish, emeritus-generalautoritet og halvfjerdser, har sagt: »Han kender os hver især personligt, og han elsker hver og en af os. Han ønsker at velsigne os.«1
Hvis jeg, da jeg i første omgang ikke fik jobbet, havde vidst, at jeg bare skulle vente tålmodigt på Herren (se Sl 37:7), havde jeg måske forstået, at Herren formede mig til en mere kompetent redaktør.
Til sidst var timingen rigtig. Og da jeg fik jobbet, elskede jeg det bare. Jeg fandt nye venner i mit team, og vi blev gode til at stole på hinandens dømmekraft og både hjælpe hinanden på arbejdet og i livet generelt. Jeg var så taknemmelig for den udvikling, vor himmelske Fader opfordrede mig til at få på forhånd. Uden den ville jeg ikke have været klar til jobbet!
»Nej« betyder måske »ikke endnu«
Præsident Dallin H. Oaks, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt: »Herrens timing … gælder de vigtige begivenheder i vores liv. I et vers i Lære og Pagter lyder det, at en given åndelig erfaring vil blive os til del ›til hans egen tid og på hans egen måde og efter hans egen vilje‹ (L&P 88:68). Dette princip gælder åbenbaring … og alle de vigtigste begivenheder i vores liv som fødsel, ægteskab, død og tilmed, at vi flytter fra et sted til et andet.«2 Uanset hvad vi venter på, kan vi stole på vor himmelske Faders timing og fortsætte fremad i tro.
Opgiv ikke at opnå de velsignelser, I retfærdigt ønsker jer, og bliv ikke rastløse, hvis de ikke kommer så hurtigt, som I havde forventet. Fortsæt i stedet for med at gå frem ad pagtsstien, og tilegn jer færdigheder, selvtillid og forbindelser langs vejen. Overvej, hvad vor himmelske Fader ønsker at lære jer eller hvordan han hjælper jer til at vokse, mens I venter på de velsignelser, I søger.
Hvis I konstant bevæger jer frem mod jeres mål, og I har tro på Herrens timing, er I på rette vej. Og når I en skønne dag ser visse velsignelser i jeres liv, opdager I måske, at da I troede, at universet sagde »nej«, så var det måske blot vor himmelske Fader, der sagde »ikke endnu.«