Bønnens privilegium

J. Devn Cornish

De Halvfjerds

Bøn er en af Guds mest dyrebare gaver til menneskeheden.

Elskede brødre og søstre, Gud vor Fader er ikke en følelse, en ide eller en kraft. Han er en hellig person, der, som skrifterne siger, har et ansigt, hænder og et herliggjort, udødeligt legeme. Han er virkelig, han kender os hver især personligt og han elsker hver og en af os. Han ønsker at velsigne os.

Jesus sagde:

»Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød,

eller give ham en slange, når han beder om en fisk?

Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give gode gaver gennem Helligånden til dem, der beder ham?« (Matt 7:9-11).

En personlig oplevelse kan måske belyse pointen. Da jeg var ung, udøvende læge på Boston Children’s Hospital havde jeg lange arbejdsdage og kørte mellem hospitalet og vores hjem i Watertown i Massachusetts på cykel, for min hustru og vores små børn havde brug for bilen. En aften cyklede jeg hjem efter en lang vagt på hospitalet, og jeg var meget træt og sulten og en smule mismodig. Jeg vidste, at jeg ikke blot skulle give min hustru og fire små børn min tid og energi, når jeg kom hjem, jeg skulle også være opmuntrende. Jeg syntes, at det var hårdt bare at træde i pedalerne.

På min tur hjem kom jeg forbi en forretning, der solgte stegt kylling, og jeg tænkte, at jeg ville være mindre sulten og træt, hvis jeg tog en pause og en bid kylling. Jeg vidste, at de havde et tilbud med kyllingelår for 29 cent stykket, men da jeg så i min pung, havde jeg kun 5 cent. Da jeg fortsatte på min tur, fortalte jeg Herren om min situation og spurgte, om, han i sin nåde ville lade mig finde 25 cent på vejen. Jeg fortalte ham, at jeg ikke havde brug for det som et tegn, men jeg ville være virkelig taknemlig, hvis han syntes, at han kunne tilstå mig denne venlige velsignelse.

Jeg begyndte at kigge mere indgående på jorden men så ingenting. Jeg prøvede at bevare en troende men ydmyg attitude mens jeg cyklende og nærmede mig forretningen. Så næsten lige på den anden side af gaden for kyllingebiksen fik jeg øje på 25 cent på jorden. Med taknemlighed og lettelse samlede jeg den op, købte et stykke kylling, nød hver en bid og cyklede glad hjem.

I sin nåde havde Himlens Gud, altings Skaber og Konge overalt, hørt en bøn om en meget lille ting. Man kan med rette spørge, hvorfor han skulle bekymre sig med noget så småt. Jeg er tilbøjelig til at tro, at vor himmelske Fader elsker os så meget, at de ting, som er vigtige for os, bliver vigtige for ham, bare fordi han elsker os. Hvor meget mere ville han ikke ønske at hjælpe os med de store ting, vi beder, som er rette (se 3 Ne 18:20)?

Små børn, unge mennesker og ligeledes voksne, tro venligst på, hvor meget jeres kærlige himmelske Fader ønsker at velsigne jer. Men eftersom han ikke vil indskrænke vores handlefrihed, må vi bede om hans hjælp. Dette gøres almindeligvis gennem bøn. Bøn er en af Guds mest dyrebare gaver til menneskeheden.

Ved en lejlighed sagde Jesu Kristi disciple: »Herre, lær os at bede« (Luk 11:1). Som svar gav Jesus os et eksempel, der kan tjene som et ledende princip for bøn (se Russell M. Nelson, »Lektier fra Fadervor«, Liahona, maj 2009, s. 46-49; se også Matt 6:9-13; Luk 11:1-4). Vi følger Jesu Kristi eksempel:

Vi begynder med at tale til vor himmelske Fader: »Vor Fader, du som er i himlene!« (Matt 6:9; Luk 11:2). Det er vores privilegium at henvende os direkte til vor Fader. Vi beder ikke til noget andet væsen. Husk, at vi er blevet rådet til at undgå tomme gentagelser, deriblandt at bruge Faderens navn for ofte, når vi beder.¹

»Helliget blive dit navn« (Matt 6:9; Luk 11:12). Jesus henvendte sig til sin Fader med en tilbedende indstilling, idet han anerkendte hans storhed og gav ham pris og tak. Denne ærbødige tilgang til Gud og at give oprigtig og særlig tak er helt sikkert en af nøglerne til gode bønner.

»komme dit rige, ske din vilje« (Matt 6:10; Luk 11:2). Vi kan frit anerkende vores afhængighed af Herren og udtrykke vores ønske om at gøre hans vilje, selv når den ikke er den samme som vores. I Bible Dictionary står der: »Bøn er handlingen, gennem hvilken Faderens og barnets vilje bringes i overensstemmelse.« Formålet med bøn er ikke at få Gud til at ændre sindelag, men at sikre os selv og andre mennesker de velsignelser, som Gud i forvejen er villig til at skænke os, men som vi må bede om at få del i.

»Giv os i dag vort daglige brød« (Matt 6:11; se også Luk 11:3). Vi beder om de ting, vi ønsker fra Herren. Ærlighed er afgørende for vores anmodninger hos Gud. Det ville fx ikke være helt ærligt at bede Herren om hjælp til en prøve i skolen, hvis jeg ikke har været opmærksom ved undervisningen, lavet mine lektier eller læst op til prøven. Det sker ofte, når jeg beder, at Ånden puffer mig til at indrømme, at der er mere, jeg burde gøre for at modtage den hjælp, jeg beder om fra Herren. Så må jeg forpligte mig til at gøre min del. Det er i modstrid med himlens økonomi, at Herren skal gøre ting for os, som vi selv kan gøre.

»Og forlad os vor skyld« (Matt 6:12) eller i en anden udgave »forlad os vore synder« (Luk 11:4). En afgørende og ofte overset del af personlig bøn er omvendelse. For at omvendelsen kan virke, må den være specifik, dyb og varig.

»Som også vi forlader vore skyldnere« (Matt 6:12; se også Luk 11:4). Frelseren gjorde det klart, at der er en sammenhæng mellem at blive tilgivet for vore synder og tilgive andre, der har begået fejl mod os. Sommetider er de fejlgreb andre har begået mod os meget, meget smertelige og meget svære både at tilgive og glemme. Jeg er så taknemlig for den trøst og heling, jeg har fundet i Herrens opfordring til at slippe vores smerte og lægge den over på ham. I Lære og Pagter afsnit 64 siger han:

»Jeg, Herren, tilgiver, hvem jeg vil, men af jer forlanges det, at I tilgiver alle mennesker.

Og I skal sige i jeres hjerte: Lad Gud dømme mellem dig og mig og belønne dig efter dine gerninger« (vers 10-11).

Derefter må vi droppe sagen helt og lade Herren tage det derfra, hvis vi ønsker helbredelsen.

»Og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde« (Matt 6:13, fodnote a fra Joseph Smiths Oversættelse; se også Luk 11:4, fodnote c; fra Joseph Smiths Oversættelse). I vore bønner bør vi således indlede den beskyttende proces med at iføre os Guds fulde rustning (se Ef 6:11; L&P 27:15) ved at se fremad og bede om hjælp til de til tider skræmmende ting, der venter os. Mine venner, glem ikke at bede Herren om at beskytte og være med jer.

»For dit er Riget og magten og æren i evighed!« (Matt 6:13). Hvor er det dog lærerigt, at Jesus afsluttede sin bøn med atter at prise Gud og udtrykke sin ærbødighed, og at han underkastede sig Faderen. Når vi virkelig tror på, at Gud regerer i sit rige, og at han har al magt og herlighed, anerkender vi, at han vitterlig står ved roret, og at han elsker os med fuldkommen kærlighed og ønsker, at vi skal være glade. Jeg har opdaget, at en af hemmelighederne bag et lykkeligt liv er, at jeg ved at gøre tingene på Herrens måde bliver lykkeligere, end jeg gør ved at gøre dem på min egen.

Der er en risiko for at et menneske ikke føler sig god nok til at bede. Denne tanke kommer fra den onde ånd, som lærer mennesket ikke at bede (se 2 Ne 32:8). Det er lige så tragisk at tænke, at vi er for syndige til at bede, som er det for et sygt menneske at mene, man er for syg til at gå til lægen!

Vi må ikke antage, at nogen slags bøn, uanset hvor oprigtig den er, vil have megen effekt, hvis alt hvad vi gør er at fremsige bønnen. Vi må ikke blot fremsige vore bønner, vi må også leve efter dem. Herren finder langt større behag ved et menneske, som beder og derefter går hen og arbejder på det end ved, at vi blot beder. Ligesom med medicin virker bønner kun, når den bruges efter forskrifterne.

Når jeg siger, at bønnen er et sødmefyldt privilegium, er det ikke alene, fordi jeg er taknemlig for at være i stand til at tale med vor himmelske Fader og mærke hans Ånd, når jeg beder. Det er også, fordi han rent faktisk besvarer vore bønner og taler til os. Selvfølgelig er den måde, han taler til os på, almindeligvis ikke en stemme, vi hører. Præsident Boyd K. Packer har forklaret: »Den blide, stille røst af inspiration kommer snarere som en følelse end en lyd. Ren intelligens kan tales ind i sindet … Denne vejledning kommer som tanker, som følelser, gennem indtryk og tilskyndelser« (»Bøn og tilskyndelser«,Liahona, nov. 2009, s. 44).

Sommetider virker det som om, vi ikke får svar på vore oprigtige og værdige bønner. Det kræver tro at huske, at Herren besvarer til sin tid og på sin måde, så han bedst kan velsigne os. Eller at vi ved nærmere eftertanke ofte indser, at vi allerede godt ved, hvad vi skal gøre.

Mist ikke modet, hvis det ikke lige virker for jer med det samme. Det kræver øvelse og indsats at lære ligesom med et fremmedsprog. Men I skal vide, at I kan lære Åndens sprog, og når I gør det, vil det give jer stor tro og kraft i retskaffenhed.

Jeg påskønner rådet fra vores elskede profet, præsident Thomas S. Monson: »Til alle, der kan høre mig, som kæmper med store eller små udfordringer og vanskeligheder, bøn giver åndelig styrke; den er vores pas til fred. Bøn er det middel, hvorved vi henvender os til vor Fader i himlen, som elsker os. Tal til ham i bøn og lyt efter svaret. Mirakler udformes gennem bøn« (»Vær dit bedste jeg«, Liahona, maj 2009, s. 68)

Jeg er dybt taknemlig for det privilegium at kunne henvende mig til min hellige himmelske Fader i bøn. Jeg er taknemlig for de talløse gange, han har hørt og svaret mig. Fordi han svarer mig, sommetider også på forudsigelige og mirakuløse måder, ved jeg, at han lever. Jeg vidner ydmygt om, at Jesus, hans hellige Søn, er vores levende Frelser. Dette er hans Kirke og rige på jorden; dette værk er sandt. Thomas S. Monson, som vi inderligt beder for, er hans profet. Om disse ting bærer jeg vidnesbyrd i Jesu Kristi navn. Amen.