Mormons Bog – en bog fra Gud
Tad R. Callister
De Halvfjerds’ Præsidium
Sammen med Bibelen er Mormons Bog et absolut nødvendigt vidne om Kristi lære og hans guddommelighed.
For mange år siden fik min tipoldefar fat i en Mormons Bog for første gang. Han slog op i midten af den og læste et par sider. Så udtalte han: »Denne bog er skrevet af enten Gud eller djævelen, og jeg vil finde ud af, hvem der skrev den.« Han læste den igennem to gange i løbet af de næste 10 dage og sagde så: »Djævelen kunne ikke have skrevet den – den må være fra Gud.«1
Det er det geniale ved Mormons Bog – der er ingen middelvej. Enten er den, som hævdet, Guds ord, eller også er den et totalt bedrag. Denne bog hævder ikke blot at være en moralsk afhandling, teologisk fortolkning eller en samling indsigtsfulde skrivelser. Den hævder at være Guds ord – hver en sætning, hvert et vers, hver en side. Joseph Smith erklærede, at en Guds engel ledte ham til nogle guldplader, som indeholdt skrivelser fra profeter i det fordums Amerika, og at han oversatte disse plader ved guddommelig kraft. Hvis den historie er sand, så er Mormons Bog hellig skrift, som den hævder at være, hvis ikke, er den et sofistikeret, men ikke desto mindre djævelsk fupnummer.
C.S. Lewis har talt om et lignende dilemma, som en person, der skal vælge mellem at anerkende eller forkaste Frelserens guddommelighed står i– hvor der heller ingen middelvej er: »Jeg prøver her at forhindre nogen i at sige de virkeligt tåbelige ting, som mennesker ofte siger om ham: ›Jeg kan godt anerkende Jesus som en stor moralsk lærer, men jeg kan ikke anerkende hans krav på at være Gud.‹ Det er det eneste, vi ikke må sige. Et menneske, som blot var et menneske, og dog sagde det, som Jesus gik og sagde, kunne ikke blot være en stor moralsk lærer … I må træffe et valg. Enten var og er denne mand Guds Søn, eller også er han en galning eller det, der er værre … Men lad os ikke køre frem med noget nedladende vrøvl om, at han er en stor læremester. Han har ikke ladet den valgmulighed stå åben. Det har aldrig været hans mening.«2
På samme måde må vi foretage et enkelt valg omkring Mormons Bog: Den er enten fra Gud eller djævelen. Der er ingen anden mulighed. Jeg indbyder jer til i et øjeblik at tage en test, der vil hjælpe jer til at afgøre denne bogs sande beskaffenhed. Spørg jer selv, om det er Gud eller djævelen følgende skriftsteder fra Mormons Bog drager jer nærmere til:
»Tag for jer af Kristi ord, for se, Kristi ord vil fortælle jer alt det, som I skal gøre« (2 Ne 32:3).
Eller disse ord fra en kærlig far til sine sønner: »Og se, mine sønner, husk, husk, at det er på klippen, vor forløser, som er Kristus, Guds Søn, at I skal bygge jeres grundvold« (Hel 5:12).
Eller disse ord fra en profet: »Ja, kom til Kristus, og bliv fuldkommengjort i ham« (Moro 10:32).
Kunne disse udtalelser fra Mormons Bog på nogen måde være forfattet af den onde? Efter Frelseren havde uddrevet nogle djævle, hævdede farisæerne, at han gjorde det »ved dæmonernes fyrste, Beelzebul«. Frelseren svarede, at en sådan konklusion var ulogisk: »Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde,« sagde han, »og en by eller et hus i splid med sig selv kan ikke bestå.« Og så kommer hans afgørende bemærkning: »Og hvis Satan uddriver Satan, er han kommet i splid med sig selv; hvordan kan hans rige så bestå?(Matt 12:24-26; fremhævelse tilføjet).
Hvis de foregående skriftsteder fra Mormons Bog lærer os at tilbede og elske og tjene Frelseren (hvilket de gør), hvordan kan de så være fra djævelen? Hvis det er tilfældet, er han i splid med sig selv og nedbryder således sit eget rige, selve den situation Frelseren sagde ikke kunne eksistere. En ærlig, fordomsfri læsning af Mormons Bog vil føre en person til den samme konklusion som min tipoldefar, nemlig: »Djævelen kunne ikke have skrevet den –den må være fra Gud.«
Men hvorfor er Mormons Bog så afgørende, hvis vi allerede har Bibelen til at lære os om Jesus Kristus? Har I nogensinde undret jer over, hvorfor der er så mange kristne kirker i verden i dag, når de i bund og grund får deres lære fra den samme Bibel? Det er, fordi de fortolker Bibelen på forskellig vis. Hvis de fortolkede den på samme måde, ville de være den samme kirke. Det er ikke en situation, Herren ønsker, for apostlen Paulus sagde, at der er »én Herre, én tro, én dåb« (Ef 4:5). For at bringe denne enhed i stand har Herren indstiftet en guddommelig lov om vidner. Paulus har sagt: »På to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres« (2 Kor 13:1).
Bibelen er ét vidnesbyrd om Jesus Kristus, Mormons Bog er et andet. Hvorfor er dette andet vidnesbyrd så afgørende? Følgende illustration kan være en hjælp: Hvor mange lige streger kan man tegne gennem en enkelt prik på et stykke papir? Svaret er uendeligt mange. Lad os et øjeblik antage, at prikken repræsenterer Bibelen, og at hundredvis af disse lige streger gennem denne prik repræsenterer forskellige fortolkninger af Bibelen, og at hver af disse fortolkninger repræsenterer en kirke.
Hvad sker der imidlertid, hvis der på dette stykke papir er en anden prik, der repræsenterer Mormons Bog? Hvor mange lige linjer kan man tegne mellem disse to prikker: Bibelen og Mormons Bog? Kun en. Kun én fortolkning af Kristi lære overlever disse to vidners vidnesbyrd.
Om og om igen optræder Mormons Bog som et bekræftende, forklarende og forenende vidnesbyrd om de læresætninger, Bibelen indeholder, så der kun er »én Herre, én tro, én dåb«. Fx er nogle mennesker forvirrede over, om dåb er væsentlig for frelse på trods af, at Frelseren forklarede Nikodemus: »Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige« (Joh 3:5). Men Mormons Bog fjerner al tvivl om dette emne: »Og han befaler alle mennesker, at de skal omvende sig og blive døbt i hans navn … ellers kan de ikke blive frelst i Guds rige« (2 Ne 9:23).
Der findes adskillige dåbsmetoder i verden i dag, skønt Bibelen fortæller os den måde, hvorpå Frelseren, vores store forbillede, blev døbt: »[Han] steg straks op fra vandet« (Matt 3:16). Kunne han være kommet op fra vandet, medmindre han først var gået ned i vandet? For at der ikke skal være nogen uoverensstemmelse over det emne, fordriver Mormons Bog den med denne ligefremme udtalelse angående læren med hensyn til den rette dåbsmetode: »Og så skal I sænke dem ned i vandet« (3 Ne 11:26).
Mange tror, at åbenbaring stoppede med Bibelen, skønt Bibelen selv er et vidnesbyrd om Guds åbenbaringsmønster igennem 4000 år af menneskets historie. Men én ukorrekt læresætning som denne er ligesom en dominobrik, der bliver skubbet til og vælter andre brikker, eller i dette tilfælde vælter korrekte læresætninger. At tro på, at åbenbaring er ophørt, medfører, at læren om, at »Gud er den samme i går, i dag og for evigt,« (Morm 9:9) falder. Det medfører, at den lære, som Amos underviste i, at »nej, Gud Herren gør ikke noget, førend han har åbenbaret sine planer for sine tjenere, profeterne« (Amos 3:7) falder, og det medfører, at læren om, at »Gud ikke gør forskel på nogen« (ApG 10:34) og således taler til alle mennesker i alle tidsaldre, falder. Men heldigvis genfremsætter Mormons Bog Bibelens sandhed om fortsat åbenbaring:
»Og videre taler jeg til jer, som forkaster Guds åbenbaringer og siger, at de er afskaffet, at der ikke er nogen åbenbaringer …
For læser vi ikke, at Gud er den samme i går, i dag og for evigt … ?« (Morm 9:7, 9).
Med andre ord: Hvis Gud er uforanderlig og talte i fordums tider, vil han ligeledes tale i nutiden.
Listen over bekræftelser og afklaringer på læresætninger fortsætter i ét væk, men ingen er stærkere, ej heller tydeligere end Mormons Bogs prædikener om Jesu Kristi forsoning. Vil I gerne have et ubestrideligt vidnesbyrd indprentet i jeres sjæl om, at Frelseren steg ned under jeres synder, og at der ikke findes en synd eller jordisk tilstand, han ikke kan favne i sin forsoning – at han for hver af jeres kampe har et lægemiddel af overlegen helbredende kraft? Så læs Mormons Bog. Den fortæller jer og vidner for jer om, at Kristi forsoning er uendelig, fordi den omfatter, favner og overgår enhver jordisk skrøbelighed, mennesket kender til. Det var derfor, profeten Mormon sagde: »I skal have håb ved Kristi forsoning« (Moro 7:41).
Det kan ikke undre, at Mormons Bog frimodigt hævder: »Og hvis I vil tro på Kristus, vil I tro på disse ord, for de er Kristi ord« (2 Ne 33:10). Sammen med Bibelen er Mormons Bog et absolut nødvendigt vidne om Kristi lære og hans guddommelighed. Sammen med Bibelen »lærer [den] alle mennesker, at de skal gøre godt« (2 Ne 33:10). Og sammen med Bibelen fører den os til »én Herre, én tro, én dåb«. Det er derfor, Mormons Bog er så altafgørende i vores tilværelse.
For nogle år siden overværede jeg et nadvermøder i Toronto i Canada. En 14-årig pige var en af talerne. Hun fortalte, at hun havde talt med en af sine venner i skolen om religion. Vennen sagde til hende: »Hvilken kirke tilhører du?«
Hun svarede: »Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, eller mormonerne.«
Vennen svarede: »Jeg kender godt den kirke, og jeg ved, den ikke er sand.«
»Hvordan ved du det?« lød svaret.
»Fordi«, sagde vennen, »jeg har undersøgt den.«
»Har du læst Mormons Bog?«
»Nej,« lød svaret. »Det har jeg ikke.«
Da svarede denne søde unge pige: »Så har du ikke undersøgt min kirke, for jeg har læst hver en side af Mormons Bog, og jeg ved, den er sand.«
Jeg har også læst hver en side af Mormons Bog, om og om igen, og jeg bærer mit højtidelige vidnesbyrd om, ligesom min tipoldefar, at den kommer fra Gud. I Jesu Kristi navn. Amen.