Hold fast ved pagterne

Barbara Thompson

Andenrådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab

Når vi har tro på Kristus og holder fast ved vore pagter, får vi den glæde, der tales om i de hellige skrifter, og som vore sidste dages profeter har lovet os.

»Opløft … dit hjerte og fryd dig, og hold fast ved de pagter, du har sluttet.«¹ Jeg kan ikke læse dette skriftsted uden at fryde mig. Mit hjerte fryder sig, når jeg tænker på de løfter og mange velsignelser, som har været en del af min tilværelse, mens jeg har stræbt efter at holde fast ved de pagter, jeg har indgået med min himmelske Fader.

Eftersom begge mine forældre er gået bort, har det i år været nødvendigt at rydde ud i deres hjem for at gøre det klart til salg. I løbet af de sidste par måneder har mine søskende og jeg fundet noget familiehistorie og mange vigtige papirer og dokumenter, da vi ryddede op og sorterede alle mine forældres ting. Det har været spændende at læse sig igennem mine forældres og bedsteforældres personlige historie og patriarkalske velsignelser. Jeg er blevet mindet om de pagter, som de har indgået og holdt.

Min mormor Ellen Hanks Rymer var en ung mor i 1912, da hun fik sin patriarkalske velsignelse. Da jeg læste hendes velsignelse, sprang disse linjer mig i øjnene og fæstnede sig i mit sind. »Du var udvalgt fra før jordens grundlæggelse, og en udvalgt ånd, der skulle komme frem på denne tid … Dit vidnesbyrd skal vokse, og du skal være i stand til at vidne … Ødelæggeren har stræbt efter at udrydde dig, men hvis du vil holde fast ved din Gud, skal han (Ødelæggeren) ikke have magt til at skade dig. Du skal i kraft af din trofasthed have stor styrke, og ødelæggeren skal flygte fra dig takket være din retskaffenhed … Når angstens og prøvelsens time kommer over dig, skal dit hjerte trøstes og forhindringer blive fjernet, hvis du vil trække dig tilbage i dit lønkammer i bøn.«²

Min mormor blev lovet, at hvis hun ville holde sine pagter og forblive tæt på Gud, kunne Satan ikke få nogen magt over hende. Hun skulle finde trøst og hjælp i sine prøvelser. Disse løfter blev opfyldt i hendes liv.

I dag vil jeg gerne tale om (1) vigtigheden af at holde fast i pagter og (2) den glæde og beskyttelse, der er en følge af at holde vore pagter.

Nogle af de eksempler, jeg bruger, kommer fra Døtre i mit rige: Hjælpeforeningens historie og virke. Dette hæfte er fyldt med eksempler på kvinder, der har fundet stor glæde ved at holde deres pagter.

Vigtigheden af at holde fast ved pagterne

I Guide til Skrifterne lærer vi, at en pagt er en aftale, der indgås mellem Gud og et menneske. »Gud opstiller pagtens betingelser, og mennesket indvilliger i at gøre, hvad han befaler … Principper og ordinancer modtages ved pagt. De medlemmer af kirken, som indgår sådanne pagter, lover at ære dem.«³ I sætningen »holde fast ved pagterne« betyder ordet holde fast »beslutsomt og nøje at holde fast ved noget«.⁴

I skrifterne tager vi ved lære af mænd og kvinder, der har indgået pagter med Gud. Gud har givet instruktioner for, hvad vi skal gøre for at ære disse pagter, og når disse pagter overholdes, følger de lovede velsignelser.

Vi indgår fx en pagt med vor himmelske Fader ved dåbsordinancen. Vi forbereder os til dåb ved at have tro på Herren Jesus Kristus, omvende os fra vore synder og være villige til at påtage os Kristi navn. Vi forpligter os til at holde Guds befalinger og altid ihukomme Frelseren. Vi indgår pagt om at »bære hinandens byrder, så de bliver lette«. Vi giver udtryk for, at vi er villige til sørge med dem, der sørger, og trøste dem, der står i behov for trøst.⁵

I de hellige templer får vi andre hellige ordinancer, og yderligere pagter indgås. I genoprettelsens første dage var profeten Joseph Smith ivrig efter, at de hellige skulle nyde templets lovede velsignelser. Herren har sagt: »Lad dette hus blive bygget til mit navn, så jeg deri kan åbenbare mine ordinancer for mit folk.«⁶

»Et af Herrens formål med at organisere Hjælpeforeningen var at forberede sine døtre på præstedømmets større velsignelser, som findes i templets ordinancer og pagter. Søstrene i Nauvoo så med stor spænding frem til templets færdiggørelse, for de vidste, sådan som profeten Joseph Smith havde lovet Mercy Fielding Thompson, at begavelsen ville føre dem ›ud af mørket ind i et vidunderligt lys.‹«⁷

»Over 5.000 hellige flokkedes i templet i Nauvoo efter indvielsen, så de kunne modtage begavelses- og beseglingsordinancerne, før de begav sig ud på rejsen« til Salt Lake-dalen.⁸ Præsident Brigham Young og mange kirkeledere og tempeltjenere brugte deres tid nat og dag med at tjene i templet, så dette vigtige arbejde kunne udføres til gavn for de hellige.

Vore pagter holder os oppe i gode og i vanskelige tider. Præsident Boyd K. Packer minder os om, at »vi er et pagtsfolk. Vi indgår pagt om at give af vore midler, vores tid og talenter – alt, hvad vi er, og alt, hvad vi ejer – til gavn for Guds rige på jorden. Vi indgår ganske enkelt pagt om at gøre godt. Vi er et pagtsfolk, og templet er midtpunktet for vore pagter. Det er herfra, pagten udspringer.«⁹

Skrifterne minder os om følgende: »Og dette skal være vor pagt: At vi vil vandre i overensstemmelse med alle Herrens ordinancer.«¹⁰

Store er de velsignelser, vi modtager, når vi holder fast ved vore pagter.

Glæde og beskyttelse er en følge af at holde vore pagter

I Mormons Bog kan vi læse kong Benjamins prædiken. Han belærte folket om Jesus Kristus, at han ville komme ned til jorden og lide alle slags trængsler. Han belærte folket om, at Kristus skulle sone for hele menneskehedens synder, og at hans navn var det eneste, hvorved mennesket kunne opnå frelse.¹¹

Efter at have lyttet til disse smukke lærdomme ydmygede folket sig og ønskede af hele deres hjerte at blive befriet for synd og blive renset. De omvendte sig og bekendte deres tro på Jesus Kristus. De indgik pagter med Gud om, at de ville holde hans befalinger.¹²

»Herrens Ånd kom over dem, og de blev fyldt af glæde, idet de fik forladelse for deres synder og fik fred med samvittigheden som følge af den overordentlig store tro, som de havde på Jesus Kristus.«¹³

Et andet eksempel på glæde, som er en følge af trofast at holde Guds befalinger og fortælle andre om hans evangelium, får vi af Ammon. Ammon og hans brødre var medvirkende til at hjælpe tusinder af mennesker med at komme til Kristus. Disse er nogle af de ord, Ammon brugte til at beskrive sine følelser, da mange mennesker blev døbt og indgik pagt med Gud:

»Hvor stor grund har vi ikke til at fryde os.«¹⁴

»Min glæde er fuldkommen, ja, mit hjerte er fyldt til randen af glæde, og jeg vil fryde mig i min Gud.«¹⁵

»Jeg kan ikke beskrive blot det mindste af det, som jeg føler.«¹⁶

»Der [har] aldrig … været mennesker, der har haft så stor grund til at fryde sig som vi.«¹⁷

At indgå og holde hellige pagter gør os i stand til at have Helligånden hos os. Det er den Ånd, der »skal fylde [jeres] sjæl med glæde«.¹⁸

Anden verdenskrig forårsagede megen lidelse for mange mennesker overalt i verden. De hellige i Tyskland udholdt store prøvelser. Der var en trofast hjælpeforeningspræsident i Stuttgart i Tyskland ved navn Maria Speidel. Med hensyn til deres prøvelser sagde hun: »Vores tillid til Herren og vores vidnesbyrd om hans kirke har været kilden til vores styrke … Med fryd synger vi Zions sange og sætter vores lid til Herren. Han ordner alt til vores bedste.»¹⁹

Atter engang, når medlemmer holdt deres pagter, følte de glæde, selv når de stod over for enorme udfordringer.

Sarah Rich var en retskaffen kvinde, der boede i Nauvoo, og som blev kaldet til at tjene i templet, før de hellige blev fordrevet fra deres by. Hør hendes ord om tempelpagternes velsignelser: »Mange var de velsignelser, vi havde modtaget i Herrens hus, hvilket har vakt glæde og trøst midt i alle vore trængsler og gjort os i stand til at have tro på Gud, velvidende, at han ville lede og bevare os på den ukendte rejse, der lå foran os.«²⁰

De hellige havde tidligere færdiggjort templet i Kirtland, og mange deltog i indvielsen. Efter indvielsen anerkendte Herren templet. Herren fortalte, at de skulle »fryde sig meget som følge af de velsignelser, som skal blive udøst … over hovedet på [hans] folk.«²¹

Efterhånden som flere og flere templer er blevet opført over hele jorden, har jeg set de velsignelser, det medfører hos medlemmerne. I 2008 oplevede jeg glæden i øjnene hos et par fra Ukraine, da de fortalte mig, at de skulle til Freiberg i Tyskland for at modtage deres tempelordinancer. Rejsen til templet bestod af en 27-timers bustur hver vej for disse hengivne medlemmer, og de kunne ikke tage dertil så ofte. De var begejstrede over, at templet i Kiev i Ukraine snart ville være færdigt, så de kunne komme meget oftere. Det tempel er nu åbent, og tusinder nyder godt af velsignelserne der.

Da jeg læste min mormors personlige historie, lærte jeg om hendes store glæde over sine pagter. Hun elskede at gå i templet og udføre ordinancer for tusinder, der var døde. Det var hendes livsmission. Hun virkede som tempeltjener i over 20 år i templet i Manti i Utah. Hun skrev, at hun havde oplevet mange mirakuløse helbredelser, så hun kunne opdrage sine børn og tjene andre ved at udføre deres arbejde i templet. Hvis der var noget, vi børnebørn vidste om mormor Rymer, så var det, at hun var en retskaffen kvinde, der holdt sine pagter og ønskede, at vi gjorde det samme. Når mennesker nøje undersøger vore ejendele efter vores død, finder de så bevis for, at vi har holdt vore pagter?

Vores elskede profet, præsident Thomas S. Monson, fortalte os ved sidste generalkonference: »Når I og jeg besøger Guds hellige hus, når vi erindrer de pagter, som vi indgår derinde, bliver vi bedre i stand til at udholde enhver prøvelse og overvinde enhver fristelse. I dette hellige tilflugtssted finder vi fred; vi bliver fornyet og styrket.«²²

Endnu engang: »Opløft … dit hjerte og fryd dig, og hold fast ved de pagter, du har sluttet.«²³ At holde pagterne er det samme som sand glæde og lykke. Det er det samme som trøst og fred. Det er det samme som beskyttelse mod verdens onder. At holde vore pagter hjælper os i tider med prøvelser.

Jeg vidner om, at når vi har tro på Kristus og holder fast ved vore pagter, får vi den glæde, der tales om i de hellige skrifter, og som vore sidste dages profeter har lovet os.

Kære søstre, jeg elsker jer og håber, at I vil opleve denne store glæde i jeres egen tilværelse. I Jesu Kristi navn. Amen.