Pagter

Russell M. Nelson

De Tolv Apostles Kvorum

Når vi anerkender, at vi er børn af pagten, ved vi, hvem vi er, og hvad Gud forventer af os.

En uge efter jeg for nylig havde til opgave at oprette den første stav i Rusland i Moskva,¹ deltog jeg i en distriktskonference i Skt. Petersburg. Mens jeg talte om min taknemlighed for de første missionærer og de lokale ledere, som styrkede Kirken i Rusland, nævnte jeg navnet Vyacheslav Efimov. Han var det første russiske medlem, som blev missionspræsident. Han og hustruen klarede denne opgave vidunderligt. Ikke længe efter de havde fuldført deres mission, gik præsident Efimov til vores store sorg pludselig bort.² Han blev kun 52 år gammel.

Efter jeg havde talt om dette pionerpar, følte jeg mig tilskyndet til at spørge om søster Efimov var tilstede. Længst bag i rummet stod en kvinde. Jeg bad hende om at komme frem til mikrofonen. Ja, det var søster Galina Efimov. Hun talte med overbevisning og bar et vidnesbyrd om Herren, hans evangelium og genoprettede kirke. Hun og hendes mand var blevet beseglet i det hellige tempel. Hun sagde, at de var forenede for evigt. De var stadig missionærkammerater, hun var på denne side af sløret, og han var på den anden.³ Med glædestårer takkede hun Gud for hellige tempelordinancer. Jeg græd også i fuld erkendelse af, at den evige enhed, som dette trofaste par var et eksempel på, var et resultat af at indgå, holde og ære hellige pagter.

Et af de vigtigste koncepter i åbenbaret religion handler netop om hellige pagter. I juridiske termer betegner en pagt generelt en aftale mellem to eller flere parter. Men i religiøs sammenhæng er en pagt langt mere betydelig. Det er et helligt løfte, der involverer Gud. Han fastsætter betingelserne. Det enkelte menneske vælger, hvorvidt det vil acceptere disse betingelser. Dersom man accepterer pagtens betingelser og adlyder Guds love, modtager man de velsignelser, som knytter sig til pagten. Vi ved, at ”når vi opnår en hvilken som helst velsignelse fra Gud, er det ved lydighed mod den lov, på hvilken den er baseret.”⁴

Herren har til alle tider indgået pagter med sine børn.⁵ Hans pagter forekommer gennem hele frelsesplanen og er derfor en del af hans evangeliums fylde.⁶ Gud lovede fx at sende en Frelser til sine børn⁷ og bad dem til gengæld om at vise lydighed mod hans lov.⁸

I Bibelen læser vi om mænd og kvinder i den gamle verden, som blev kaldt pagtens børn. Hvilken pagt? »Den pagt, som Gud oprettede med jeres fædre, da han sagde til Abraham: ›Alle jordens slægter skal velsignes i dit afkom.’”⁹

I Mormons Bog læser vi om folk i den nye verden, som også blev kaldt pagtens børn.¹⁰ Den opstandne Kristus sagde således til dem: »Og se, I er profeternes børn, og I er af Israels hus; I tilhører den pagt, som Faderen indgik med jeres fædre, da han sagde til Abraham: I din sæd skal alle jordens slægter velsignes.«¹¹

Frelseren forklarede vigtigheden af deres identitet som pagtens børn. Han sagde: »Faderen har først oprejst mig for jer og sendt mig for at velsigne jer og omvende hver af jer fra misgerninger, og dette sker, fordi I er pagtens børn.«¹²

Den pagt, Gud indgik med Abraham¹³ og senere fornyede med Isak¹⁴ og Jakob,¹⁵ er af yderste vigtighed. Den indeholder adskillige løfter, bl.a.:

Jesus Kristus ville blive født gennem Abrahams slægt.
Abrahams efterkommere ville blive utallige og berettigede til evig formering og desuden have retten til at bære præstedømmet.
Abraham skulle blive fader til mange folkeslag.
Visse lande skulle være arveland for hans efterkommere.
Alle jordens folk ville blive velsignet gennem hans sæd.¹⁶
Og den pagt skulle vare for evigt – ja, gennem ”tusind slægtled”.¹⁷

Nogle af disse løfter er blevet opfyldt, andre afventes stadig. Jeg citerer fra en gammel profeti i Mormons Bog: ”Vor far [Lehi] har derfor ikke alene talt om vore efterkommere, men også om hele Israels hus, idet han henviste til den pagt, der skal opfyldes i de sidste dage, hvilken pagt Herren sluttede med vor fader Abraham.”¹⁸ Er det ikke storartet? 600 år inden Jesus blev født i Betlehem, vidste profeterne, at Abrahams pagt først ville blive helt opfyldt i de sidste dage.

For at muliggøre dette løfte viste Herren sig i de sidste dage for at forny Abrahams pagt. Til profeten Joseph Smith sagde Mesteren:

”Abraham fik løfter angående sine efterkommere og angående frugten af sine lænder – af hvis lænder du er … min tjener Joseph …

Dette løfte er også jeres, fordi I er af Abraham.”¹⁹

Med denne fornyelse har vi, som de gjorde fordums, modtaget det hellige præstedømme og det evigtvarende evangelium. Vi har retten til at modtage evangeliets fylde, nyde præstedømmets velsignelser og aspirere til Guds største velsignelse – det evige liv.²⁰

Nogle af os er bogstaveligt Abrahams efterkommere, andre er indlemmet i hans slægt gennem adoption. Herren gør ikke forskel.²¹ Sammen modtager vi de lovede velsignelser, hvis vi søger Herren og adlyder hans bud.²² Hvis vi ikke gør det, går vi glip af pagtens velsignelser.²³ For at støtte os sørger Herrens kirke for patriarkalske velsignelser, som giver modtageren et indblik i vedkommendes fremtid, og udgør en forbindelse til fortiden, ja endog en erklæring om slægtslinjen tilbage til Abraham, Isak og Jakob.²⁴

Brødre i pagten har ret til at kvalificere sig til præstedømmets ed og pagt.²⁵ Hvis I er ”trofaste, så [I] får disse to præstedømmer … højner [jeres] kald, bliver helliggjort ved Ånden, således at [jeres] legeme bliver fornyet.²⁶ Dette er ikke alt. Mænd, som værdigt modtager præstedømmet, modtager Herren Jesus Kristus, og de, som modtager Herren, modtager Gud Faderen.²⁷ Og de, som modtager Faderen, modtager alt det, Faderen har.²⁸ Utrolige velsignelser tilflyder værdige mænd, kvinder og børn over hele verden gennem denne ed og pagt.

Det er vores ansvar at bistå i opfyldelsen af Abrahams pagt. Det er vores slægt, som er forudordineret og forberedt til at velsigne alle jordens folk.²⁹ Det er derfor, missionering er en del af præstedømmets pligt. Efter mere end 4000 års venten og forberedelse oprandt dagen for, at evangeliet bliver bragt ud til alle jordens folkeslag. Tiden er inde for den lovede indsamling af Israel. Og vi må deltage! Er det ikke spændende? Herren regner med os og vore sønner – og han er dybt taknemlig for vore døtre – som værdigt tjener som missionærer i den store indsamlingstid for Israel.

Mormons Bog er et håndgribeligt tegn på, at Herren har påbegyndt indsamlingen af sine pagtsbørn i Israel.³⁰ Bogen, der er skrevet til vore dage, erklærer, at et af dens formål er, at I ”da kan vide, at den pagt, som Faderen har gjort med Israels børn … allerede begynder at blive opfyldt … for se, Herren vil erindre sin pagt, som han har sluttet med sit folk af Israels hus.”³¹

Herren har sandelig ikke glemt dem! Han har velsignet os og andre verden over med Mormons Bog. Et af dens formål er ”at overbevise jøde og ikke-jøde om, at Jesus er Kristus.”³² Den hjælper os til at indgå pagter med Gud. Den hjælper os til at erindre ham og lære hans elskede Søn at kende. Den er endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus.

Pagtens børn har ret til at modtage Herrens lære og komme til kundskab om frelsesplanen. De gør krav på den ved at indgå vigtige hellige pagter. Brigham Young sagde: ”Alle sidste dages hellige indgår den nye og evige pagt, når de bliver medlem af Kirken … De indgår den nye og evige pagt om at støtte Guds rige.”³³ De holder pagten ved lydighed mod hans befalinger.

I dåben indgår vi pagt om at tjene Herren og holde hans befalinger.³⁴ Når vi deltager i nadveren, fornyer vi den pagt og erklærer vores villighed til at påtage os Jesu Kristi navn. Sådan bliver vi ved adoption hans sønner og døtre og kaldes derfor brødre og søstre. Han er faderen til vores nye liv.³⁵ Endelig kan vi i det hellige tempel blive medarvinger til den evige families velsignelser, som det engang blev lovet Abraham, Isak, Jakob og deres efterkommere.³⁶ Således er celestialt ægteskab ophøjelsens pagt.

Når vi anerkender, at vi er børn af pagten, ved vi, hvem vi er, og hvad Gud forventer af os.³⁷ Hans lov er skrevet i vores hjerte.³⁸ Han er vor Gud, og vi er hans folk.³⁹ Hengivne børn af pagten forbliver standhaftige, også i modgang. Når den lære ligger dybt i vores hjerte, dulmes selv dødens brod, og vores åndelige udholdenhed styrkes.

Den største kompliment, man kan få på denne jord, er at blive kendt som en, der holder sine pagter. Belønningen for en, der holder sine pagter, venter både her og herefter. Skriften siger: »Endvidere ønsker jeg, at I vil tænke på den velsignede og lykkelige tilstand for dem, der holder Guds befalinger. For se, de er velsignede i alt … og hvis de holder trofast ud til enden, bliver de modtaget i himlen … [og bor] hos Gud i en tilstand af aldrig ophørende lykke.”⁴⁰

Gud lever. Jesus er Kristus. Hans kirke er blevet genoprettet til velsignelse af alle mennesker. Præsident Thomas S. Monson er hans profet i dag. Og vi vil, som trofaste børn af pagten, blive velsignet nu og for evigt. Det vidner jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.