2023
4 spørgsmål og svar om åndelige gaver
September 2023


Kun digitalt

4 spørgsmål og svar om åndelige gaver

Hvilke åndelige gaver vil hjælpe jer til at leve og tjene i rigt mål på pagtsstien til evigt liv?

en hånd, der holder en gave

Vor himmelske Fader har en gerning til os alle. Og vi har alle fået et unikt sæt af gaver, der forbereder os på at opbygge Herrens rige på en måde, som kun hver enkelt af os kan!1 Vi kan også fortsat vokse og udvikle flere åndelige gaver for at blive mere som Jesus Kristus og tjene ham.

Hvordan kan udvikling af vores gaver gøre en forskel?

Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Jeg beder jer indtrængende med al mit hjertes håb om at bede om at forstå jeres åndelige gaver – at udvikle, bruge og højne dem endnu mere end I før har gjort. I vil ændre verden, når I gør det.«2

Hvordan hjælper udvikling af vores åndelige gaver os til at få adgang til Jesu Kristi kraft til at hjælpe med at ændre verden? Når vi forstår, hvad vores åndelige gaver er, begynder vi at forstå, hvordan de kan velsigne andre, og det hjælper os også til at blive mere som Jesus Kristus.

Hvad er formålet med åndelige gaver?

Åndelige gaver er en måde, hvorpå vor himmelske Fader hjælper os til at udføre vores gerning på jorden og at bringe os selv og andre tættere på Jesus Kristus. Vores indsats hænger sammen med vor himmelske Faders guddommelige værk: At »tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39). Han tilvejebringer udødelighed og evigt liv, mens vi bruger vores åndelige gaver til at adlyde hans befalinger og bringe os selv og andre nærmere til ham.3

Ifølge skriften er det endelige formål med vores åndelige gaver at føre os alle til Jesus Kristus og gøre dette jordiske ophold lidt lettere for vore brødre og søstre – »til gavn for Guds børn« (L&P 46:26, se også v. 8-9) og for »at opbygge menigheden« (1 Kor 14:12).

Hvilke åndelige gaver bør jeg søge?

Ældste Bruce R. McConkie (1915-1985) forklarede, at »Åndelige gaver er uendelige i antal og i mangfoldighed«.4 Gud kan give os enhver gave, vi har brug for til at opnå hans formål, både til at forbedre os selv og til at hjælpe andre.

Præsident George Q. Cannon fra Det Første Præsidentskab (1827-1901) sagde: »Er nogen af os ufuldkomne, så er det vores pligt til at bede om de gaver, der kan fuldkommengøre os.«5 Der er en uendelig række af gaver, der kan styrke os i de mange forskellige udfordringer eller svagheder, vi kan opleve. Præsident George Q. Cannon sagde: »Ingen mand bør sige: ›Dette kan jeg ikke gøre noget ved, det ligger i min natur.‹ Det retfærdiggør os ikke.«6 Gennem Jesus Kristus kan vi modtage alle de gaver, vi har brug for til at forbedre os og ændre os for at blive mere som ham.

Når vi udvikler kristuslignende egenskaber, vil vi også være i stand til at opløfte og tjene andre på kristuslignende måder. Vores familie og samfund vil alle have gavn af, at vi kan tilbyde dem vores bedste selv.

Hvilke åndelige gaver har I brug for at udvikle ud over »det naturlige menneske« (Mosi 3:19) og blive, som Gud ønsker, I skal være?

Hvilke eksempler er der på åndelige gaver?

Åndelige gaver er ikke begrænset til det, der står i 1 Korinther 12:4-11, 30-31; Moroni 10:8-18; eller Lære og Pagter 46:7-26. Her er eksempler, kirkeledere har givet, på yderligere åndelige gaver:

  • »Evnen til at stille spørgsmål …

  • Til at lytte …

  • Til at høre og anvende den stille, sagte røst …

  • Til at kunne græde …

  • Til at blive enig …

  • Til at være imødekommende …

  • Til at undgå tomme gentagelser …

  • Til at søge det retfærdige …

  • Til ikke at dømme …

  • Til at søge vejledning hos Gud …

  • Til at være hans discipel …

  • Til at gøre noget for andre …

  • Til at overveje …

  • Til at bede …

  • Til at bære et kraftigt vidnesbyrd …

  • Til at modtage Helligånden.«7

  • »At have medfølelse,

  • Udtrykke håb,

  • Komme godt ud af det med andre,

  • Organisere effektivt,

  • Tale eller skrive overbevisende,

  • Undervise tydeligt,

  • Arbejde hårdt«,8 og

  • Mange, mange flere.

Hvordan opnår jeg åndelige gaver?

Udover de gaver, man er født med, er det muligt at udvikle mange andre åndelige gaver gennem hele livet. Det kræver ofte en indsats at modtage åndelige gaver. Præsident Dallin H. Oaks, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt, at åndelige gaver »ikke kommer synligt, automatisk og umiddelbart til alle, der har modtaget Helligåndsgaven«. Tværtimod, fortsatte han: »Modtagelsen af åndelige gaver er baseret på tro, lydighed og personlig retskaffenhed.«9

Selvom de kaldes »gaver«, vil vi sandsynligvis ikke modtage dem passivt. »Det er mere sandsynligt, at [vor himmelske Fader] vil give os mulighed for at udvikle disse gaver end blot at give dem til os uden en åndelig og fysisk indsats«, har ældste Juan Pablo Villar fra De Halvfjerds sagt. »Hvis vi søger mere tålmodighed«, sagde han, »kan vi opdage, at vi har brug for at udøve den, mens vi venter på svar. Hvis vi ønsker at have mere kærlighed til vores næste, kan vi udvikle den ved at sidde ved siden af en ny person i kirken.«10

Åndelige gaver peger os mod den største gave

Åndelige gaver hjælper os til at gå fremad på pagtsstien – og hjælper os til også at invitere andre til at gå med os. Denne sti fører os til »den største af alle Guds gaver«: Evigt liv (L&P 14:7).

Som ældste Bruce C. Hafen sagde, da han var medlem af De Halvfjerds: »Vi kan få evigt liv, hvis vi ønsker det, men kun hvis der ikke er noget andet, vi ønsker mere.«11

Hvad ønsker I jer mest? Hvilke åndelige gaver vil hjælpe jer derhen? Vores åndelige gaver ændrer måske ikke verden for alle, men at udvikle dem til at tjene andre vil ændre vores verden og verden for dem, vi tjener.