Endelig at forstå, hvad det betyder at være elsket af Gud

Csaba Zéligny Kozma

Jeg havde mistet evnen til at kende min guddommelige identitet.

Da jeg var ung, flyttede min familie fra Ungarn til Tyskland. Jeg var spændt på at flytte dertil, men det skulle vise sig at være de sværeste ni år af mit liv.

Jeg kæmpede med at lære tysk, og jeg har altid været temmelig sensitiv, og disse to ting gjorde mig til et mål for mobning. Mit selvværd styrtdykkede virkelig. Med tiden følte jeg, at jeg ikke var elsket, og havde ikke meget håb for fremtiden. Jeg spekulerede på, om verden ville være bedre stillet uden mig, og sommetider havde jeg selvmordstanker.

Men på en eller anden måde vidste jeg gennem al den lidelse, at der var en grund til, at jeg havde fået mit liv, selvom jeg ikke helt forstod hvorfor. Jeg vidste, at jeg kunne finde Frelserens lys selv i de mørkeste stunder (se Eter 12:4). Da verden syntes at vende sig mod mig, vidste jeg, hvor jeg kunne finde ham, og hvad han kunne gøre for mig, hvis jeg søgte ham gennem skrifterne, bøn og at gøre mit bedste for at være hans discipel. Det var i sandhed ved at efterleve hans evangelium, at jeg fik en form for fred og hjælp til at fortsætte i denne forfærdelige tid.

En sandhed, jeg havde mistet af syne

Til sidst flyttede min familie og jeg tilbage til Ungarn. Jeg havde bestået gymnasiet, og selvom mobningen var forbi, havde jeg stadig et lavt selvværd. Eftervirkningerne af at være blevet behandlet så dårligt påvirkede mig virkelig, og sommetider tvivlede jeg på mit værd.

Og som ung voksen ønskede jeg virkelig at være selvsikker, når jeg skulle træffe store beslutninger og beslutte, hvad jeg ønskede at opnå i livet.

Mens jeg kæmpede med det, følte jeg mig tilskyndet til at deltage i en konference for unge voksne i Østeuropa. Jeg havde brug for åndelig vejledning i mit liv for at hjælpe med at øge mit selvværd og bad til, at jeg ville finde svar der.

En aften ved konferencen fik jeg gåsehud på mine arme, da taleren ved foredraget begyndte at tale om, hvordan han blev mobbet som barn. Han talte om, hvordan han engang havde følt sig uduelig og usynlig. Jeg begyndte straks at græde.

Han beskrev lige det, jeg havde oplevet.

Taleren fortsatte og fortalte om den sandhed, han havde holdt fast ved under sine udfordringer – en sandhed jeg havde mistet af syne:

»Jeg er Guds kære barn.«

Favn min guddommelige identitet

Da foredraget var forbi, løb tårerne ned ad mine kinder. Taleren bemærkede det og kom hen til mig for at lægge sin arm om mig. Han fortalte mig, at han normalt ikke taler personligt ved foredrag, men at han følte sig tilskyndet til det, da der var en person, der havde brug for at høre hans budskab direkte.

Jeg var den person.

Denne oplevelse viste mig, hvor opmærksom vor himmelske Fader er på sine børn, og at han præcis ved, hvordan han skal nå os, så vi blot kan føle blot et glimt af hans fuldkomne forældrekærlighed. Han vidste, at jeg var nødt til at høre denne talers budskab og havde fået mig til at være på rette sted på det rette tidspunkt.

Hele mit liv havde jeg kendt udtrykket »jeg er Guds kære barn«, men det var først på det tidspunkt, at sandheden i udtrykket gav fuldstændig genklang i min sjæl. Jeg indså i sandhed, hvad det betyder at være et barn af en fuldkommen Gud, der elsker os så højt, at han var villig til at ofre sin egen Søn, så vi kan leve igen og blive forløst fra vores synder. Han elsker mig så højt, at selvom han ikke altid kan beskytte mig mod smerte, så er han med mig gennem den og kan hjælpe mig til at hæve mig over den, udvikle mig fra den og vende tilbage til ham.

Han elsker mig nu, og han elskede mig uendeligt højt i de år, hvor jeg blev moppet, og da jeg følte, at ingen andre elskede mig. Jeg ved nu, at det var fordi, jeg kendte denne sandhed inderst inde, at jeg valgte at fortsætte.

Præsident Russell M. Nelson belærte for nylig om evnen til at kende vores guddommelige identitet. Han sagde: »Mine kære venner, I er bogstavelig talt Guds åndelige børn … Men er denne evige sandhed indprentet i jeres hjerte? …

Tag ikke fejl af det: Jeres potentiale er guddommeligt. Søger I flittigt, vil Gud give jer glimt af, hvem I kan blive.«¹

Når jeg nu sætter spørgsmålstegn ved mit værd, minder jeg mig altid om det faktum, at jeg er Guds barn, og at mit liv er en gave fra ham.

Husk, at I er et af Guds børn. Og glem aldrig den opretholdende, livsændrende og ekstraordinære åndelige kraft, der kommer af at favne denne sandhed.

Forfatteren bor i Szeged i Ungarn.