Kun digitalt: Unge Voksne
Får angst jer til at føle jer isoleret? Disse tre råd kan være en hjælp
Forfatteren bor i Amerikansk Samoa.
Min kamp med ensomhed og angst har bragt mig tættere på vor himmelske Fader og Jesus Kristus og har hjulpet mig til at forstå min plads i evangeliet.
Sommetider er det som ung voksen svært at føle, at man hører til.
Ofte føler jeg mig malplaceret. Jeg prøver at forme mit eget liv, men jeg føler stadig et ansvar for at tage mig af min familie. Og selvom jeg gerne vil have forbindelse til andre, føler jeg, at jeg langsomt er ved at trække mig væk fra dem og fra de ting, jeg elsker at gøre.
Lige nu gør min angst det svært for mig at gøre alle disse ting og stadig have en følelse af at høre til. Det er ofte roden til mange af mine udfordringer.
Angst får mig til at ønske at skrive mine tanker ned i en dagbog snarere end at skabe forbindelse med andre, for det meste fordi jeg føler, at ingen forstår min oplevelse. Her i Amerikansk Samoa tales der ikke meget om mentalt helbred. Jeg føler, at andre har en indstilling om, at man skal »tage sig sammen«, når jeg prøver at forklare min kamp med angst. Så i stedet for at bede om hjælp isolerer jeg mig selv.
Men min kamp med angst har lært mig, hvor vigtig en forbindelse med andre er, især med vor himmelske Fader og Jesus Kristus.
Her er nogle måder, hvorpå min kamp med angst har bragt mig tættere på vor himmelske Fader og har hjulpet mig til at indse, at jeg virkelig hører til i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
Styrk bønnens kraft
Selvom jeg altid har kæmpet med angst, er denne udfordring blevet meget sværere i min tid som ung voksen, når jeg står over for nye muligheder og mange forandringer. Denne konstante frygt og bekymring får mig til tider til at tvivle på mit selvværd og på, at jeg er elsket.
Men noget, der har hjulpet mig til virkelig at indse, at jeg hører til, er at tale med vor himmelske Fader gennem bøn.
Som præsident M. Russell Ballard (1928-2023) sagde: »Bøn kan ændre vores eget liv. Oprigtig bøn kan motivere os til at forbedre os og hjælpe andre til at gøre det samme.«1
På grund af min angst har jeg stolet meget på bøn, og det har hjulpet mig til at styrke mit forhold til vor himmelske Fader og min tro på, at han hører alle bønner. Mine bønner er med tiden blevet mere meningsfulde, når jeg har håndteret denne udfordring og sat min lid til Jesus Kristus og vor himmelske Fader for at få hjælp.
Jeg taler med vor himmelske Fader om mine følelser, min dag, mine bekymringer – faktisk alt. Selvom han ikke fjerner de ængstelige tanker og følelser, føler jeg, når jeg vender mig til ham for at få hjælp, at hans hånd er på min skulder, og han forsikrer mig om, at han er med mig.
Han hjælper mig til at vide, at jeg er hans, og at jeg ikke er alene.
Større forståelse af Jesu Kristi forsoning
Af alle evangeliets principper er der et, som jeg har det stærkeste vidnesbyrd om, nemlig min Frelsers, Jesu Kristi, helbredende kraft.
Når jeg indser, hvordan Frelseren har hjulpet mig, får jeg en følelse af at høre til og visheden om, at jeg er kendt. Min kamp med angst motiverer mig til at opsøge Åndens trøstende tilstedeværelse, og derfor engagerer jeg mig hele tiden i små og enkle åndelige vaner (se Alma 37:6) hver dag for at trække Kristi kraft ind i mit liv.
At have tro på hans nåde og offer er i sandhed den største nøgle, jeg har brug for til at takle alle livets trængsler og udfordringer. Som han sagde: »Jeg er verdens lys« (Joh 8:12), hvilket for mig betyder, at intet mørke, vi oplever, kan kvæle hans lys.
Præsident Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har også kærligt undervist om vigtigheden af at finde redskaber til dem, der kæmper med mentalt helbred, og sagt: »Søg hjælp hos velrenommerede mennesker med dokumenterede kvalifikationer, professionelle færdigheder og gode værdier. Vær ærlig over for dem, og fortæl dem om din baggrund og dine udfordringer. Overvej bønsomt og alvorligt de råd, som de giver, og de løsninger, som de kommer med … Vor himmelske Fader forventer, at vi virkelig gør brug af alle de vidunderlige gaver, som han har givet os i denne strålende uddeling.«2
Med Frelserens støtte vil vi se lyset foran os.
Udvikling af meningsfulde forbindelser
For ikke så længe siden kæmpede jeg rigtig meget med angst. Men i stedet for at trække mig tilbage fra andre bad jeg til vor himmelske Fader om hjælp, og Ånden hjalp mig til at se en livsændrende sandhed:
Vi har brug for hinanden.
Selvom angst kan få mig til at ønske at trække mig væk fra andre, er det at isolere mig ikke, hvad vor himmelske Fader ønsker for mig. Modstanderen ønsker, at vi føler os frakoblet – som om vi ikke hører til, især i vores udfordringer. Men når jeg stoler på Frelseren, som giver mig styrke til at række ud til mine søskende eller venner om mine udfordringer, reagerer de med kærlighed og hjælper mig til at fortsætte fremad.
Jeg har set, at når vi alle er villige til at knytte os til hinanden (især når vi hellere stille vil distancerer os), kan vi få følelsen af at høre til – den følelse af samhørighed og håb i Kristus.
Evangeliet får os til at høre til
Jeg ved ikke, hvorfor nogle udfordringer skal være så svære. Men jeg ved, at jeg gennem mine oplevelser med angst har været i stand til at styrke mit vidnesbyrd om vor himmelske Fader, Jesus Kristus og vores behov for forbindelse. Efter jeg har fundet hjælp gennem evangeliet og redskaber til mentalt helbred, kan jeg bedre se, at jeg virkelig har en plads i Jesu Kristi evangelium – at det har alle, uanset deres omstændigheder.
Jeg ved, at der altid er plads til forbedring i at hjælpe alle til at føle sig elsket i Kirken, især for unge voksne. Men jeg ser stadig mirakler ske.
Hvis I kæmper med udfordringer med mentalt helbred, håber jeg, at I ved, at Jesu Kristi evangelium er et evangelium med helbredelse, glæde og vigtigst af alt tilhørsforhold – for alle vor himmelske Faders børn.
Jeg mærker den sandhed i mit hjerte.