Kom og følg mig
Hvorfor var en genoprettelse nødvendig?


Hvorfor var en genoprettelse nødvendig?

Jesus Kristus oprettede i løbet af sin jordiske tjenestegerning Kirken med præstedømmemyndighed. Den blev ledt af profeter og apostle, der underviste i den sande lære og modtog åbenbaring, der blev nedskrevet som skrifter. Med apostlenes død blev præstedømmemyndigheden taget fra jorden, åbenbaring ophørte, og vigtige lærdomme forsvandt eller blev forvanskede. Ved profeten Joseph Smith blev den Kirke, som Jesus Kristus grundlagde, genoprettet.

Billede

Forbered dig åndeligt

Hvilke følgevirkninger af frafaldet har du set i verden? Hvordan har gengivelsen af evangeliet været til velsignelse for dig?

Hvad har de unge mænd brug for at vide om frafaldet og genoprettelsen? Hvordan kan en forståelse af frafaldet og genoprettelsen hjælpe dem?

Studér bønsomt disse skriftsteder og hjælpekilder. Hvad føler du vil hjælpe de unge mænd til at forstå, hvorfor en genoprettelse var nødvendig?

Ef 4:11-14; TA 1:6 (Kirken i dag har den samme organisation som Kirken på Frelserens tid)

Es 29:13-14; Am 8:11-12; 2 Thess 2:3; 1 Ne 13:24-29 (Kirken gik tabt på grund af frafald)

L&P 1:17-23, 30 (Jesus Kristus genoprettede sin kirke gennem Joseph Smith)

JS-H 1:6-20 (Joseph Smiths første syn)

D. Todd Christofferson, »Hvorfor Kirken« Liahona, nov. 2015, s. 108-111

Robert D. Hales, »Forberedelser til genoprettelsen og det andet komme: ›Min hånd skal være over dig‹«, Liahona, nov. 2005, s. 88-92

»Frafald«, Tro mod sandheden, 2005, s. 48-49

»Evangeliets gengivelse«, Tro mod sandheden, s. 26-30

Forkynd mit evangelium, 2005, s. 35-38, 45

Video:

Undervisning på Frelserens måde

Frelseren anvendte skrifterne til at undervise og vidne om sin mission. Han lærte folk selv at tænke over skrifterne og anvende dem til at finde svar på egne spørgsmål. Hvordan kan du hjælpe de unge mænd til at benytte skrifterne til at besvare deres spørgsmål?

Lad de unge mænd lede

Et medlem af kvorumspræsidentskabet leder mødet. Han leder de unge mænd, når de sidder i råd sammen om kvorummets anliggender, underviser dem i deres præstedømmepligter (fra skrifterne og hæftet Pligt mod Gud) og inviterer en vejleder eller et andet kvorumsmedlem til at undervise i en evangelisk lektion. Han kunne forberede sig ved til et præsidentskabsmøde at udfylde en dagsorden til kvorumsmøde.

Begynd undervisningen

Vælg nogle af disse forslag, eller udtænk selv nogle til at gennemgå sidste uges lektion og præsentere denne uges lektion:

  • Bed en ung mand om at fortælle, hvordan noget, han lærte sidste uge, påvirkede ham derhjemme, i skolen eller sammen med venner.

  • Benyt en genstand til at undervise de unge mænd om behovet for genoprettelsen (såsom noget, der er gået i stykker og ikke kan repareres, men må udskiftes). Hvilke andre genstande kan de unge mænd tænke på, som man kan benytte til at undervise andre om behovet for genoprettelsen?

Lær sammen

Alle forslagene herunder vil hjælpe kvorumsmedlemmerne til at forstå, hvorfor det var nødvendigt med en gengivelse af evangeliet. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i dit kvorum:

  • Bed de unge mænd om at kigge i ældste D. Todd Christoffersons tale »Hvorfor Kirken« og se efter indsigter om genoprettelsen og Kirkens rolle i de sidste dage. Du kan også på forhånd bede flere af de unge mænd om at forberede sig på at fortælle, hvorfor de er taknemlige for den genoprettede kirke. Med tilladelse fra biskoppen kan du også invitere et nyligt døbt medlem ind i jeres klasse, så vedkommende kan bære sit vidnesbyrd om Kirken og det gengivne evangelium.

  • Bed et kvorumsmedlem om at undervise en del af denne lektion. Dette kan han gøre som led i sin plan fra Pligt mod Gud om at lære og undervise om frafaldet og genoprettelsen (se »Forstå læresætningen«, s. 18, 42, eller 66).

  • Vis videoen «, og bed de unge mænd om at finde ud af, hvad Wilford Woodruff ledte efter i den sande kirke. Hvorfor er det vigtigt at have disse ting? Hvordan har gengivelsen af disse ting været til velsignelse for de unge mænd? Lad dem fortælle om andre ting ved Wilford Woodruffs søgen efter sandhed, der gør indtryk på dem.

  • Del kvorummet op i to, og bed den ene gruppe om at undervise kvorummet om, hvordan Jesus Kristus grundlagde sin kirke, og hvordan den gik tabt under frafaldet. Bed den anden gruppe om at undervise om genoprettelsen. Giv dem tid til at forberede sig, og lad dem benytte sig af Forkynd mit evangelium (s. 35-38 og 45), Tro mod sandheden (s. 26-30 og 48-49) og de skriftsteder, der er foreslået i dette oplæg. Du kan eventuelt uddele disse opgaver et par dage i forvejen.

  • Giv hver af de unge mænd et skriftsted om frafaldet eller genoprettelsen (såsom dem, der er foreslået i dette oplæg). Bed de unge mænd om at tegne et billede, der viser, hvad de lærer af deres skriftsted, og bed dem fortælle kvorummet om det. Drøft i kvorummet de velsignelser, vi har modtaget på grund af evangeliets gengivelse.

  • Giv hver af de unge mænd navnet på en af de personer, der er omtalt i ældste Robert D. Hales’ tale »Forberedelser til genoprettelsen og det andet komme: ›Min hånd skal være over dig‹« (såsom William Tyndale, Johann Gutenberg og Martin Luther). Bed de unge mænd om at læse eller se talen og finde ud af, hvad vedkommende gjorde for at forberede verden til genoprettelsen. Bed dem fortælle, hvad de har fundet frem til.

Bed de unge mænd om at dele, hvad de har lært i dag. Forstår de behovet for en gengivelse af evangeliet? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Vil det være værd at bruge mere tid på denne læresætning?

Undervisningstip

»Du kan vise, at du lytter ved at vise interesse. Du kan se på den, der taler, i stedet for at se på stoffet til din lektion eller andre ting i lokalet. Du kan motivere den, der taler, til at gøre sine kommentarer færdig uden afbrydelser. Du kan undgå at bryde for tidligt ind i samtaler med råd eller meninger« (Undervisning, den største kaldelse, 2000, s. 66).

Opfordring til handling

Den unge mand, der leder, afslutter mødet. Han kan:

  • Fortælle, hvorfor gengivelsen var nødvendig, og hvorfor den har betydning for ham.

  • Bede andre kvorumsmedlemmer om at fortælle om deres tanker om det, de har lært.

Udskriv