En nutidig engleskare
God aften, mine kære brødre og søstre. Jeg føler mig velsignet over muligheden for at tale til jer i aften, når vi fejrer den mest herlige begivenhed i menneskehedens historie – Guds Søns komme til verden. Kristi fødsel, liv og forsoning er vor himmelske Faders gave til os alle.
Når vi fejrer Frelserens fødsel på denne glædelige tid af året, synes Guds fortsatte og uendelige kærlighed at gennemtrænge vores sjæl i større grad, hvilket får os til at vende vores hjerte mod vores familie, venner og næste og hjælper os til at være mere følsomme over for dem, der kan føle sig alene og ensomme, eller som har brug for trøst og fred.
Jeg har altid været imponeret over, at der i Lukasevangeliets fortælling af begivenhederne omkring Jesu fødsel er flere eksempler på trøst og fred, der bliver givet dem, der befandt sig i sådanne situationer. Sådanne eksempler kan ses, da vor himmelske Fader sendte engle til at besøge de socialt isolerede hyrder om natten for at bekendtgøre sin Søns fødsel, og da hyrderne til gengæld besøgte Maria og Josef, der tog sig af et spædbarn langt fra deres hjem i Galilæa.
Josefs og Marias lange rejse fra Nazaret til Betlehem for at blive registreret til skat var ikke blot et tilfælde, da det i århundreder var blevet profeteret af fordums profeter, at verdens Frelser ville blive født i Betlehem, Davids by.1 Vi kan se, at vor himmelske Fader var meget opmærksom på og involveret i alle detaljer vedrørende fødslen af sin enbårne Søn. »Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde«.2
Når jeg tænker på de sociale forhold for hyrderne og det unge par, Maria og Josef, tænker jeg på, hvordan synet af engleskaren for hyrderne på marken og hyrdernes ankomst til Maria og Josef bragte dem hver især trøst, fred og glæde.
Englene kan have bragt hyrderne den nødvendige trøst om, at Gud var opmærksom på dem og så værdi hos dem som de valgte vidner til Guds nyfødte Lam. For Maria og Josef kan hyrderne have været den meget nødvendige trøst om, at andre kendte til det guddommelige mirakel, de var en del af.3
Der findes bestemt nutidige hyrder blandt os – mænd og kvinder, der arbejder sent ud på natten og tidligt om morgenen for at tjene til dagen og vejen. Nogle af disse nutidige hyrder kan omfatte sikkerhedsvagter, hospitals- og udrykningspersonale, medarbejdere i døgnbutikker og på døgnåbne tankstationer og nyhedsmediehold. Nogle af dem, der har natarbejde, kan føle sig isoleret fra socialt samspil med dem, der typisk arbejder på normale arbejdstider. Derudover er der også nutidige Josef’er og Maria’er, der flytter langt væk fra deres fædreland, og som forsøger at tilpasse sig et nyt liv, mens de fejrer vigtige dage som jul, fødselsdage, bryllupper og dødsfald.
Når vi nærmer os julen, tænker jeg på, om jeg kan blive mere som engleskaren ved at besøge nutidige hyrder for at komme med det glædelige budskab om Kristus, fred og trøst. Og jeg undrer mig over, om vi kan blive mere som hyrderne ved at reagere på et kald til at besøge og yde omsorg til de nutidige Josef’er og Maria’er i vores nabolag og lokalsamfund for at give forsikring om, at Gud elsker dem og holder øje med og passer på dem.
Min familie og jeg har ved flere lejligheder oplevet følelserne af trøst og fred, som en nutidig engleskare kan bringe. I aften vil jeg gerne reflektere på en af de situationer. I 2003 flyttede vi fra Brasilien til Utah. Den vinter var der en af de største snestorme, der havde været i Utah i årevis. Vi havde aldrig set noget lignende, da vi var vokset op blandt palmetræer og sandstrande. Vores hus lå på et hjørne på en bakke i Bountiful og havde et meget langt fortov. Da det begyndte at sne, begyndte min hustru modigt at rydde sne med en sneslynge i vores indkørsel og på fortovet, da jeg nogle dage forinden var faldet på noget is og havde brækket håndleddet, mens jeg gik op af en indkørsel for at besøge en nabo. Den ulykke førte til en operation, og min arm kom i gips i et par måneder. Da min kære hustru for første gang i sit liv begyndte at rydde sneen, anede hun ikke, at hun skulle skifte retning på røret, når hun havde ryddet en side af indkørslen. Så da hun gik hen for at rydde den anden side, blæste røret sneen tilbage. Så hun gik frem og tilbage til ingen nytte. Sikke et rod! Fordi hun blev udsat for kulden meget længe, fik hun en dobbelt mellemørebetændelse og var næsten helt døv i to måneder. På samme tid kom min 16-årige søn til skade med ryggen, da han kælkede, og måtte blive i sengen, til skaden gik over. Så der var vi, en sengeliggende, en døv og en i gips, og alle frøs. Jeg er sikker på, at vi var noget af et syn for naboerne. En af disse tidlige, iskolde morgener omkring kl. 5.00 vågnede jeg til lyden af en sneslynge uden for mit vindue. Jeg kiggede ud af vinduet og så min genbo, bror Blain Williams. I en alder af næsten halvfjerds år havde han forladt sit varme, behagelige hjem og kom stille og ryddede vores indkørsel og fortov, velvidende at vi ikke selv kunne gøre det. Og ligesom han kom på sin stille og enkle måde, dukkede en anden ven, bror Daniel Almeida, op ved vores hjem for at køre mig på arbejde nede i Salt Lake City, da jeg ikke selv kunne køre med den besværlige gips. De var der stille og venligt for mig hver morgen, indtil min familie blev raske og selv kunne gøre tingene igen. I løbet af denne kolde juletid i 2003 blev disse engleagtige brødre sendt til os, ligesom betjenende engle blev sendt til hyrderne for længe siden. Disse to brødre fulgte vor Frelsers eksempel og tænkte på vores behov før deres egne.
Kære brødre og søstre, Frelserens liv var det fuldkomne eksempel på kærlighed og velvilje overfor mennesker. Han fokuserede altid på andre og glemte sig selv. Hans uselviske handlinger var udtrykt i alt, hvad han hver dag i sit liv gjorde, og var ikke begrænset til en bestemt årstid eller helligdag. Når vi som Frelseren vender vores hjerte udad, lover jeg, at vi bedre oplever julens betydning. Når vi gør det, forsikrer jeg jer om, at vi vil finde ubegrænsede muligheder for at give af os selv stille og venligt til mennesker, som har brug for os. Det vil hjælpe os til at lære Frelseren bedre at kende og finde fred på jorden og Guds velbehag, der i stor grad vil afgøre den kærlighed, fred og fornyede styrke, vi kan føle og dele med andre. Når vi følger i Frelserens fodspor, må vi da lytte efter lyden af fødder i sandaler og række ud efter tømrerens faste hånd. Når vi søger efter Frelseren i alt, hvad vi gør, vil julen ikke bare vil være en dag eller en årstid, men vil være en tilstand i hjerte og sind, og den glæde og kærlighed, vi har følt i julen, vil altid være nær. Jeg vidner om, at Jesus Kristus, spædbarnet født i Betlehem, virkelig er verdens Frelser og Forløser.
Glædelig jul til jer alle. Jeg siger dette i Jesu Kristi navn. Amen.