Mindre iøjnefaldende gaver
Det Første Præsidentskabs julebudskab 2021
Søndag den 5. december 2021
Indledning
Da jeg var ung, var julens højdepunkt bedstemor og bedstefar Lundgrens ankomst. Hvert år kørte de den lange tur i en gammel bil for at besøge os. Vi elskede dem, og vi elskede bedstemors svenske pandekager – lavet med frisk syrnet fløde, som hun havde medbragt fra en lokal landmand i sin hjemby. Hun stod ved komfuret i timevis og lavede pandekager, indtil vi ikke kunne få en til bid ned. Nu er yderligere to generationer af børn vokset op med at tage for sig af de svenske pandekager. Og hver gang vi laver dem, husker vi på bedstemor Lundgren og hendes kærlighedsgave.
Nogle af de allerbedste gaver er gaver af vores tid og talenter. Jeg tror på, at sådanne gaver er hellige gaver.
Gaver
Dette er en tid, hvor man ser frem til nye gaver. Men lad os stoppe op her til aften for at overveje de gaver, I allerede har fået – og hvem der har givet dem og hvorfor.
Gud har givet hver af os gaver. I føler jer måske ikke talentfulde, men I har åndelige gaver fra Gud, så I kan velsigne andre og komme ham nærmere.1
Hvilke gaver har Gud givet jer?
For at være ærlig, har jeg aldrig rigtig betragtet mig selv som særligt talentfuld. Jeg kunne ikke finde på at kalde mig selv sanger, eller danser, eller sportsudøver, eller kunstner, eller matematiker, eller … eller … eller … Jeg er bare meget … normal.
Til tider har jeg set på andres store gaver og talenter og følt mig lille. Men jeg er ved at lære, hvor meningsløse og tilmed ødelæggende sådanne sammenligninger er. Hvad vigtigere er, at jeg har kunnet se den hellige kraft i Guds »mindre iøjnefaldende gaver« og glæde mig over disse som bevis på hans kærlighed og tillid.
Ældste Marvin J. Ashton belærte, at Guds åndelige gaver indbefatter dem, der er »mindre iøjnefaldende«, inkl.: »Evnen til at stille spørgsmål, til at lytte, til at høre og anvende den lille stille stemme, evnen til at kunne græde, til at undgå stridigheder, til at blive enig … til at søge det retfærdige, til ikke at dømme, til at søge vejledning hos Gud, til at være hans discipel, til at gøre noget for andre, til at overveje, til at bede.«2
Hjælper denne liste jer til at se jeres gaver i et nyt lys? Den hjælper mig.
Disse stille gaver gør lige så meget for at opløfte Guds børn som andre gaver, som oftere anerkendes og fejres3 – stille gaver, der hjælper os til at opnå vores vigtigste formål i livet. Men desværre holder vi os nogle gange tilbage og undlader at påskønne eller dele vores gaver, fordi vi frygter, at de ikke er lige så polerede, perfekte eller flotte, som vi gerne vil have.
Når vi ikke værdsætter disse mindre iøjnefaldende gaver, går vi glip af en mulighed for at opløfte Guds børn – og vi går glip af muligheden for at føle Guds kærlighed.4
Spil jeres gavers sang
Lad mig vise jer en anden gave – en gave fra min bedstefar Lundgren. Bedstefar ønskede altid at kunne spille på violin. Men denne violin sad ubenyttet og støvet på hans hylde, og så på min hylde i mange år – musikken i disse strenge er forstummet.
Sammenlign den så med violinen, der tilhører mit seksårige barnebarn Scarlett. Hun har en gave, som hun gerne vil dele med os i aften.
[Scarlett spiller på violin]
Tak, Scarlett. Det lød smukt. Jeg elsker dig.
Det er meningen, at vores gaver fra vor himmelske Fader skal deles. Scarletts violin er ikke dyr, og vi vil kunne finde fejl i instrumentet eller teknikken, men fordi hun har lagt hjertet i det, har hun givet en gave og bragt glæde.
Lad ikke Guds gaver til jer, selv de mindre iøjnefaldende, gå ubenyttede eller ikke påskønnet hen. Tag de gaver, han har givet jer, ned fra hylden. Hvis I har gemt dem væk på grund af mangel på selvtillid, så støv dem af og prøv. Tilbyd dem til Gud og hans børn. De gaver, vi har fra vor himmelske Fader, er beregnet til at blive brugt og delt. Alle jeres gaver fra Gud bringer glæde, uanset hvor ufuldkomne de er, og når de bliver tilbudt til ham, er de en lovprisningssalme.
Tag jeres gave og evne til at lytte med kærlighed og besøg en ensom ven. Har I evnerne til at undgå strid og at være behagelig? De evner og gaver har aldrig været mere tiltrængte. Giv dem til jeres familier, venner og naboer. Fortæl en vandrende, at I elsker dem, og inviter dem til jeres køkkenbord. Undervis i en inspireret lektion. Skriv en venlig hilsen. Brug jeres gaver til at række ud og opbygge Zion og opbygge folk omkring jer. Gud har brug for alle slags. Han har givet alle gaver for at opbygge sine børn. Lad ikke musikken i jer mangle at blive sunget, krammet mangle at blive givet og tilgivelsen mangle at blive tilbudt.
Modtag hans gave
I julen i 1832 stod de vaklende tidlige hellige over for uro i lokalsamfundet og politisk. Profeten Joseph Smith havde lige profeteret om en borgerkrig.5 Det er ikke særlig muntert.
Men den 27. december modtog Joseph endnu en åbenbaring – et »budskab … om fred« fra Herren.6 I disse svære tider mindede Herren Joseph om de gaver, som han havde givet sine hellige – vigtigst af alt, gaven som Frelseren, Jesus Kristus, er og håbet om evigt liv.
Måden at fryde sig på den juletid var ved at se og modtage Guds gaver; hvoraf først og fremmest er »den uforlignelige gave«7 at have en Frelser. Det samme gælder denne juletid.
I åbenbaringen, som Joseph modtog, stillede Herren ham følgende spørgsmål:
»For hvad gavner det et menneske, at han, hvis der bliver skænket ham en gave, ikke modtager den? Se, han glæder sig ikke over det, der bliver givet til ham, ej heller glæder han sig over den, der er gavens giver.«8
Konklusion
Jeg håber, at vi hver især kan se og modtage de gaver, som Gud har givet os – men jeg håber især, at hver af os kan fryde sig over Gud, giveren af disse gaver.
Jeg er taknemlig for den uforlignelige gave, som hans Søn er – en Søn, der kom til jorden som et spædbarn, svøbt af en ung mor og lagt i en krybbe. Et barn, der ville lære linje på linje og vokse nåde for nåde, indtil han nedlagde sit liv som et offer for mine synder. For jeres synder. For synderne for alle, der nogensinde har levet og nogensinde vil leve på jorden.
Vi synger ordene i en højt elsket salme:
»Fryd dig, o jord, bered dig nu, tag mod din Konge stor.«9
Gaven, der er Jesus Kristus, er blevet givet, og til hvilken pris! Spørgsmålet er: Vil vi tage imod ham? Vil vi lade ham komme ind og lade ham råde? Hvordan?
Jeg vidner om, at når vi modtager vores konge og hans gaver, vil det bringe sand glæde og fryd – glæde og fryd til verden samt glæde og fryd i verden.
»Gud ske tak for [den] uudsigelige gave,«10, der er hans søn. I Jesu Kristi hellige navn. Amen.