Julens største gave
Det Første Præsidentskabs julebudskab 2022
Søndag den 4. december 2022
»Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: ›Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.‹
De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben.«1
Disse enkle skriftsteder i Det Nye Testamente, der er skrevet af Lukas, frembringer billeder i vores sind om den guddommelige begivenhed, nemlig Jesu Kristi fødsel, som i dag fejres over hele verden.
I vores hjemland, Portugal, er det en elsket tradition at genskabe denne begivenhed i skriften ved at sætte krybbespil op. Man finder krybbespil over hele landet forskellige steder i juletiden – en tradition, der også findes i mange hjem. Krybbespil indebærer ofte et arbejde med at samle frisk mos, hø, sten og andre naturlige materialer for at skabe en autentisk baggrund for krybbespillet.
Denne juletradition med at sætte krybbespillet op var en højt elsket aktivitet, da vi var børn og unge først sammen med vores forældre og senere med vores børn. Opsættelsen af krybbespillet var en af mine yndlingsaktiviteter på denne tid af året.
Vi opbevarede alle de små figurer, vi brugte til at bygge krybbespillet og dets omgivelser, i en trækasse. Ofte blev en lille miniature af vores egen landsby også skildret. Hvert år, hver jul, blev et par nye figurer eller elementer tilføjet samlingen. Der var figurer af landsbyboere, huse, bondemænd og dyr, vind- og vandmøller og andre naturlige elementer, der lignede bakker og dale, træer og marker. Spejle blev brugt til at ligne floder og vandløb. Til tider var der tilmed broer med. Og i midten af det hele var der selvfølgelig de vigtigste figurer, dem der er beskrevet i de hellige skrifter: En flok får og »hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord«;2 englen, der sagde til hyrderne, at de ikke skulle være bange, og som bekendtgjorde Frelserens fødsel og forkyndte »en stor glæde … for hele folket«3 og figurerne af Maria og Josef, der var fremtrædende placeret rundt om krybben.4 Så var der stjernen, der, som skriften siger, gav de vise mænd stor glæde og vejledte dem på deres rejse mod Jesus.5
Hele familien var involveret i at sætte krybbespillet op. I løbet af flere dage eller endda uger, blev scenen lidt efter lidt sat, skabt og samlet med alle stykkerne på deres rette plads.
I løbet af juletiden beundrede vi krybbespillet og huskede de begivenheder, der er beskrevet i Matthæus’ og Lukas’ beretninger, der gør denne fejring så betydningsfuld. Der blev fortalt historier om Marias og Josefs tro; om deres rejse, hvor de »drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem«;6 og om deres udfordringer med at finde et sted at være.
Og endelig kom juledag, og Jesusbarnet blev placeret i krybben, og samtalen vendte sig til betydningen af Jesus Kristus i vores liv, og hvad han gjorde for os,7 og om, at han var den største gave af alle.
Denne julesalme opsummerer højtidelighedens ånd:
»O barn, i Marias hjerte kær!
O lille barn, så ren og skær!
Krybbens strå du vugges af
Den første hellige juledag!
Hvert folkeslags og tiders håb
De hylder dig med fryderåb!
O barn, med herlighed os mødt!
O lille barn, så ydmygt født!
Hyrder ledt her fra det fjerne
Tilbad dig under en stjerne.
På bøjet knæ de vise mænd
Hyldede dig i dit hjem!
O barn, som engle synger pris!
O lille barn, vor konge vis!
En balsam for hver sjælesorg
Du giver os, O pris og lov!
En gave givet os på jord
Nu får vi plads ved Herrens bord!«8
Frelseren selv vidnede om sin gave til os: »Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden«.9
»For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.«10
Sikke en ekstraordinær gave; sikke en storslået gave!
»Julen er en tid til at reflektere over og handle på de velsignelser og muligheder, vi har på grund af vor Frelser Jesu Kristi fødsel, liv, forsoning og opstandelse«.11
Jeg tænker på velsignelsen ved at finde fred og håb, selv midt i udfordringer og prøvelser;12 velsignelsen ved guddommelig vejledning i tider med både triumf og fortvivlelse;13 velsignelsen ved et større perspektiv og et større formål, idet vi ved og tror, at der er mere efter denne jordiske prøvestand;14 velsignelsen ved taknemmelighed, selv når vi har mindre til at dække vores egne behov; velsignelsen ved at blive trøstet, når vi føler os alene;15 og velsignelsen ved at være i stand til at give, selv når vi ikke har meget.
Disse og mange andre velsignelser har vi på grund af Jesus Kristus! Ja, på grund af det Jesusbarn, som jeg så ivrigt ventede på skulle blive placeret i krybben juledag i vores krybbespil! Han, som er vores største gave, gav os sådanne dyrebare velsignelser på grund af sit liv, sit eksempel, sine lærdomme og sit offer.
Så jeg spørger: Bør vi ikke til gengæld for det bruge disse velsignelser til at løfte andres byrder, hjælpe og opmuntre dem til at forbinde sig til ånden i denne hellige tid og til at fejre de gode nyheder, der blev bekendtgjort for hyrderne i den første jul?
Kristus kan transformere julens bånd af venlighed og hengivenhed og pakke vores fejring ind med næstekærlighed, som er »Kristi rene kærlighed, [som] varer ved for evigt.«16 »Selvom vores følelser kommer og går, gør hans kærlighed til os det ikke«.17 Hans kærlighed fortsætter hele året og livet igennem.
Når vi igen centrerer vores fokus på Kristus i julen, vil det give os en større grad af hans kærlighed i vores liv og en større evne til at elske og tjene andre omkring os.
Når vi bevarer julens ånd, bevarer vi Kristi Ånd. Må vi i denne tid fokusere på Jesus Kristus, verdens lys, og må vi lade vores eget lys skinne denne juletid ved at dele vores kærlighed, vores medfølelse og vores tjeneste for andre.
Fordi han kom, er der mening i vores tilværelse. Fordi han kom, er der håb. Han er verdens Frelser, og han er vores største gave; om det bærer jeg mit vidnesbyrd. I Jesu Kristi navn. Amen.