Årlige transmissioner
Styrken ved personlig åbenbaring

Styrken ved personlig åbenbaring

Ældste Kim B. Clark

De Halvfjerds

CES-oplæringstransmission • 12. juni 2019 • Auditoriet i stueetagen i Kirkens kontorbygning

Før jeg indleder mine bemærkninger i dag, vil jeg gerne udtrykke min taknemmelighed og kærlighed. Det er en glæde sammen med jer at være involveret i dette store værk med at hjælpe den opvoksende generation til indgående at lære Jesu Kristi evangelium. Jeg elsker jer og beder om Herrens velsignelser til jer og jeres familie.

I dag vil jeg gerne tale om tre mønstre for personlig åbenbaring i Mormons Bog:

Det første er hellige optegnelser, der vidner om Jesus Kristus og Faderens plan. Det andet er Helligåndens vidnesbyrd, der styrker tro på Jesus Kristus og øger omvendelse til ham. Det tredje er levende profeter, der bærer vidnesbyrd om Jesus Kristus og står fast mod det onde.

Disse mønstre er levende og stærkt beskrevet i Mormons Bog, fordi de er essentielle – endda afgørende – for en større tro på Jesus Kristus og en dybere omvendelse til ham i vore dage.1

Vi lever i en tid, hvor ugudelige og afsporede mænd og kvinder gør alt, hvad de kan, for at overbevise den opvoksende generation om, at godt er ondt, og at ondt er godt. De bruger metoder, som Sherem, Nehor og Korihor i Mormons Bog brugte – snedige argumenter, smigrende tanker og omhyggeligt udformede mærkater og billeder – for at skabe falske lærdomme om vores forhold til Gud, kærlighed, tolerance, ægteskab, evig identitet, familie og meget andet. Mange af disse ideologier og lærdomme, som mennesket har, har »skær af gudsfrygt, men fornægter dens kraft.«2

Vores elever bliver hele tiden bombarderet med budskaber som disse, og de har brug for personlig åbenbaring til at styrke deres tro på Jesus Kristus og øge deres omvendelse til ham. Jeg håber og beder om, at I vil gøre alt i jeres magt for at hjælpe vores elever til mere fuldt ud at lære disse mønstre for personlig åbenbaring.

Hellige optegnelser, der vidner om Jesus Kristus

Jeg begynder med hellige optegnelser, der vidner om Jesus Kristus. Det er et tema, der går igen i hele Mormons Bog. Det begyndte med bronzepladerne.3

Nefis oplevelse med Laban var en skelsættende begivenhed i hans liv. Nefi lærte, hvor vigtige disse optegnelser var for ham og hans familie: »Gud anser det for víst, at vi skal få disse optegnelser, så vi kan bevare vore fædres sprog for vore børn … [og] de ord, som er blevet talt ved alle de hellige profeters mund«.4

Bronzepladerne havde en stor indflydelse på det nefitiske folks åndelige, religiøse og sociale udvikling. De blev en kilde til personlig åbenbaring og storslåede profetier om den Guds Søns, Israels Helliges, komme. De bar også et stærkt vidnesbyrd om Faderens vidunderlige frelsesplan. De hellige profeter, der blev citeret på bronzepladerne, bar vidnesbyrd om, at Messias ville sone for verdens synder, lide og dø og opstå sejrende over synd og død.5

Bronzepladerne indeholdt også Faderens pagter med Abraham og hele Israels hus. Lehi opdagede, at han var efterkommer af Josef, og at hans efterkommere vil blive pagtens børn, arvinger til alle de løfter, Gud havde givet Abraham, deriblandt Israels indsamling i de sidste dage.

Lehi brugte bronzepladerne til at undervise sine børn om Frelseren og de pagter, som Faderen indgik med Israels hus. Nefi og hans bror Jakob fortsatte den skik og tilføjede senere deres egne optegnelser efter befaling fra Herren.5 Nefi var i sandhed overbevist om vigtigheden af at føre permanente optegnelser, især om det der var helligt.7

Fra begyndelsen af de første dage i det forjættede land udviklede nefitterne en kultur, hvor det at føre hellige optegnelser, læse og undervise blev anset for at være høje og hellige ansvar. Med tro på Jesus Kristus og en forpligtelse til at skatte og bevare hans ord, blev nefitterne et samfund af folk, der førte hellige optegnelser, læste og underviste.8 De officielle optegnelser blev ført på plader, men med tiden udviklede nefitterne en udgivelsessystem, så de hellige optegnelser kunne blive kopieret og skrevet på lettere materialer og blive vidt udbredt.9

Den store udbredelse af hellige optegnelser gjorde det muligt for forældre at undervise deres børn i Herrens bud, og for deres børn at undervise deres børn og så videre igennem århundreder.10 Missionærer, ligesom Mosijas sønner, kunne tage optegnelserne med sig og bruge dem til at undervise lamanitterne med vidunderlige konsekvenser.11 Da Alma underviste Helaman, skabte de hellige optegnelser en åbenbaringsoplevelse, der »øge[de] dette folks hukommelse, ja, og … bragte [tusindvis af lamanitter] til kundskab om Herren, deres Gud, og fik dem til at fryde sig i Jesus Kristus, deres forløser.«12

Denne fryd nåede et højdepunkt, da den opstandne Frelser viste sig for folket ved templet i Overflod.13 Vi har gennem Guds gave og kraft dette vidunderlige, overbevisende vidnesbyrd i Mormons Bog i vore dage om den levende Kristi sonoffer og storslåede opstandelse.14 Ligesom nefitterne og på grund af dem har vi hellige optegnelser, der vidner om Jesus Kristus og Faderens frelsesplan. Som Alma profeterede for sin søn Helaman for lang tid siden, har Herren »bevare[t] disse ting med det, som han anser for et víst formål, for at han kunne vise sin magt for kommende slægter.«15

Fremtiden er nu. Herren viser sin magt for de kommende slægter på en vidunderlig måde. Når vi underviser om fylden af Jesu Kristi evangelium i Mormons Bog, kan vores elever føle den kraft. Når vores elever søger personlig åbenbaring ved at tage for sig af Mormons Bog, bliver den det for dem, som bronzepladerne var for Nefis folk – et vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans forløsende kraft og en kilde til personlig åbenbaring og glæde.

Helligåndens vidnesbyrd, der styrker tro på Jesus Kristus og styrker omvendelse til ham.

Vi vender os nu til Helligånden. Lehis rejse til det forjættede land var en rejse med åndelig kraft. Det var en tid, hvor Herren underviste, vejledte og trøstede Lehi, Sarija og alle deres børn ved Helligåndens kraft gennem inspiration, drømme og syner, sin egen røst og ved himmelske budbringeres tilsynekomst. Nefi erklærede, at disse velsignelser af åndelig kraft kom »ved Helligåndens kraft, han som er Guds gave til alle dem, der flittigt søger ham«.16

Nefi søgte oprigtigt Herren og modtog store åbenbaringer gennem Helligånden. Hans søgen efter selv at vide det, blev et mønster, som vi ser igennem hele Mormons Bog. Nefi »nærede store ønsker om at kende til Guds hemmeligheder«.17 Det ønske voksede i ham, og han »anråbte … Herren«18 i bøn i oprigtig hensigt. Om hans søgen sagde Herren til Nefi: »Velsignet er du, Nefi, på grund af din tro, for du har søgt mig flittigt med ydmyghed i hjertet.«19

Det er mønsteret: Et ønske om at vide, hjertets inderlig bøn, at søge flittigt med ydmyghed og tro på Jesus Kristus og Helligåndsgaven.20 Vi ser dette mønster hos Enosh, Alma, Mosijas sønner, kong Lamoni og hans far, Ammons folk, Helaman og hans unge krigere og hos mange andre.21 I tider med retfærdighed blandt nefitterne og lamanitterne var personlig åbenbaring gennem Helligånden i sandhed udbredt blandt dem.22

Efterhånden som de trofaste nefitter og lamanitter handlede på – og nedskrev – hvad Helligånden åbenbarede dem, velsignede Herren dem endnu mere. Fordi de gemte det,23 som Herren gav dem, velsignede han dem med øget tro på ham, en mere inderlig omvendelse og åbenbarelsens ånd. De voksede i deres evne til at modtage åbenbaring gennem Helligåndens kraft.

Almas oplevelse er et smukt eksempel på dette mønster. I husker sikkert, at han havde set engle og modtaget utrolige syner, og alligevel fortsatte han med at søge Åndens vidnesbyrd fra Herren: »Se, jeg vidner for jer om, at jeg ved, at det, hvorom jeg har talt, er sandt. Og hvordan tror I, at jeg kender til dets sandhed?

Se, jeg siger jer, det er blevet kundgjort for mig ved Guds hellige Ånd. Se, jeg har fastet og bedt i mange dage, for at jeg selv kunne vide dette. Og se, jeg ved selv, at det er sandt, for Gud Herren har tilkendegivet det for mig ved sin hellige Ånd; og dette er åbenbarelsens ånd, som er i mig.«24

Helligåndens vidnesbyrd har en betydelig effekt på det nefitiske folk og det samfund, de lever i.25 Der er ikke noget bedre eksempel end Mosijas sønners mission til lamanitterne 91 år før Frelserens fødsel. Ved flittigt at søge i skrifterne, faste og bede, havde disse storslåede missionærer »profetiens ånd og åbenbarelsens ånd«.26

Deres tjeneste blandt lamanitterne havde en stor indflydelse på nefitternes og lamanitternes historie. For første gang i 500 år blev »tusinder [af lamanitter] … bragt til kundskab om Herren … og de blev fortalt om de optegnelser og profetier«.27 Mormons beskrivelse af denne oplevelse er et profetisk løfte om det, der kan ske for de af Guds børn, der følger mønsteret for personlig åbenbaring gennem Helligånden: »Så mange som blev bragt til kundskab om sandheden ved Ammons og hans brødres forkyndelse i overensstemmelse med åbenbarelsens og profetiens ånd og Guds kraft, som gjorde mirakler ved dem … blev omvendt til Herren, faldt aldrig fra.«28

Brødre og søstre, det er Helligåndens vidnesbyrd og kraft, der styrker tro på Jesus Kristus og styrker omvendelse til ham.

Profeter, der bærer vidnesbyrd om Jesus Kristus og står fast mod det onde

Det tredje mønster for personlig åbenbaring er levende profeter, der er begavet med kraft og myndighed til at sige: »Så siger Herren« her og nu til alle folk. Det er det store profetiske mønster, vi ser igennem hele Mormons Bog: Profeter bærer vidnesbyrd om Jesus Kristus, underviser om hans evangelium, kalder folk til omvendelse og advarer om og står fast mod det onde på deres tid.29 Gennem åbenbaring, især fra engle, har Mormons Bogs profeter givet os en utrolig dyb og vidunderlig indsigt om Jesus Kristus, hans lære og hans forsoning.30

Profeterne var frimodige og direkte, når de kaldte folket til omvendelse. Således har vi i Mormons Bog de storslåede lærdomme om omvendelse fra Nefi, Jakob, kong Benjamin, Alma, Amulek, Mosijas sønner, hærføreren Moroni, Mormon og Moroni.31 Disse store profeter underviste med tydelighed, ligefremhed, kærlighed og håb. Deres lærdomme lyder stadig i vores ører gennem Helligåndens kraft.

  • »Er I blevet født åndeligt af Gud?«32

  • »Hvis I har følt lyst til at synge sangen om den forløsende kærlighed, vil jeg spørge, om I også føler således nu?«33

  • »Se, har I aflagt jeres stolthed?«34

  • »Omvend jer, omvend jer, for Gud Herren har talt det! … han sender en opfordring til alle mennesker; for barmhjertighedens arme er strakt ud mod dem, og han siger: Omvend jer, så vil jeg modtage jer.«35

Profeterne i Mormons Bog stod fast mod onde mennesker, der søgte at drage folket væk fra Jesus Kristus og ødelægge hans kirke. Mænd som Sherem, Nehor, Amlici, Korihor, Amalikija og mange andre blev ledt af modstanderen til at forvirre og bedrage med stor dygtighed.36 De havde en omfattende kundskab om sproget og brugte listige kneb eller argumenter til at få det gode til at synes ondt, og det onde til at synes godt.

De smigrede folket, talte til deres forfængelighed, stolthed, trang efter magt og ønske om at tilfredsstille deres lyster. I skrifterne står der, at de havde »megen overtalelseskraft i overensstemmelse med Djævelens magt«37, og de »førte sig frem med store, højrøstede ord«.38 Selvom disse lærdomme, argumenter og løfter alle var falske, lød de meget tillokkende for det naturlige menneske, og mange mennesker forlod Kirken og for vild, indtil profeter stod frem og irettesatte og modstod det onde.39

Når ord ikke var nok, greb de onde mennesker til at sprede rædsel, mord og røverier og dannede hemmelige sammensværgelser for at skjule deres onde gerninger.40

Profeter stod fast mod disse onder med Guds enkle ord, med deres vidnesbyrd, der blev båret ved Helligåndens kraft og ved mirakler, der blev udvirket ved Herrens hånd. Som Jakob sagde ved sit møde med Sherem: »Gud Herren udøste sin Ånd i min sjæl i en sådan grad, at jeg beskæmmede ham med hensyn til alle hans ord.«41

Levende profeter taler for Herren i vore dage. Når vi hører deres ord med Ånden, modtager vi direkte personlig åbenbaring, deriblandt bekræftende åbenbaring om, at det, som profeten har sagt, er sandt.42 Når vi underviser vores elever om at søge de levende profeters ord for at få svar på deres spørgsmål, leder vi dem til en stærk kilde af åbenbaret sandhed. Vores elever lærer, at personlig åbenbaring tilflyder deres liv, når de følger levende profeter, der bærer vidnesbyrd om Jesus Kristus og står fast mod det onde.43

Dyb indlæring af princippet om personlig åbenbaring

Vi har sammen overvejet, brødre og søstre, personlig åbenbaring gennem hellige optegnelser, Helligåndens vidnesbyrd og levende profeter, der er blevet præsenteret så stærkt i Mormons Bog.44 Vi har gransket dem separat, men de er i høj grad forbundet. De er i sandhed del af den store »sammenfat[ning af] alt i Kristus«45 i denne uddeling.

Tilsammen vidner disse om eksempler på personlig åbenbaring om, styrker troen på og øger omvendelsen til Jesus Kristus. Vores studerende har brug for indgående at lære princippet om personlig åbenbaring for at vide og forstå det i deres sind og hjerte. De må vide, hvordan man effektivt handler retfærdigt for at opnå den, og de må vokse i princippet om åbenbaring og bliver mere og mere som deres Frelser Jesus Kristus.

Må jeg nu foreslå nogle få ting, som jeg håber, at I vil lære jeres elever, når de indgående søger at lære det evige princip om personlig åbenbaring?

For det første er personlig åbenbaring personlig.

Hvis vores elever vil rette deres hjerte og sind mod Jesus Kristus og hans gengivne evangelium, vil de føle hans kærlighed, glæde sig i hans evangelium og komme ham nærmere. Et ønske om at høre hans røst og modtage hans lys vil vokse i dem. Personlig åbenbaring er personlig. Herren kender vores elever indgående og personligt. Han vil tale til dem personligt med fuldkommen kærlighed, empati og viden om, hvad de har brug for. Åbenbaring kommer gennem Helligånden, men det er Herrens ord. Han taler. Han vejleder. Han beskytter. Det er personligt.

For det andet har alle vores elever evnen til at modtage personlig åbenbaring.

Personlig åbenbaring finder sted Ånd til ånd, det er guddommelig kommunikation fra Helligånden til vores eleveres evige ånd.46 Alle vores elever har en indbygget evne til at modtage personlig åbenbaring fra Gud. Det fungerer i henhold til guddommelig lov. Det kræver en indsats – flittigt søge åbenbaring i bøn, faste, studere, lytte, nedskrive og handle med tro på Jesus Kristus. Det er dette værk – og personlig retskaffenhed – der åbner kanalen for personlig åbenbaring, som de alle har.

For det tredje kan og må vores elevers evne til at modtage åbenbaring vokse.

Vores elevers evne til at modtage personlig åbenbaring kan vokse. Den bliver nødt til at vokse, hvis de skal overleve åndeligt og modtage evigt liv. Det er også sandt for os. Det er derfor, at præsident Nelson har opfordret og bønfaldet dem (og os) om at »øge jeres åndelige evne til at modtage åbenbaring«.47 Profeten Joseph Smith sagde: »Ved … at lære og forstå Guds Ånd, kan [vores elever] udvikle [s]ig i åbenbaringens princip, indtil [de] bliver fuldkommen i Kristus Jesus.«48

Endelig må I aldrig nogensinde undervurdere åbenbaringskraften ved at følge profeten.

Vores elever lever i en vidunderlig og alligevel udfordrende tid. De vil blive beskyttet og velsignet, og åbenbaring vil tilflyde deres liv, hvis de vil følge Guds profets råd og opfordringer. Profeten taler for Herren. Her er et aktuelt eksempel. Præsident Nelson har henvendt til vores unge skrevet: »Jeres evne til at få større indflydelse på verden end nogen tidligere generation afhænger fuldstændigt af jeres hengivenhed over for Jesus Kristus. I er alle ansvarlige for i jeres hjem at bidrage til at undervise dem, som I bor sammen med, i evangeliet. Seminar og institut vil hjælpe jer til at indrette jeres hjem til at blive en troens helligdom – et sted, hvor man underviser i, lærer, efterlever og elsker Jesu Kristi evangelium.«49

Brødre og søstre, hjælp vores studerende til at følge profeten. Lær dem at støtte deres forældre i bestræbelserne på at gøre deres hjem til et sted, hvor der undervises om evangeliet. Lær dem at tale om deres kærlighed til Herren og hans evangelium med deres familie og venner. Når de gør det, vil de modtage »åbenbaring på åbenbaring … det, som bringer glæde, det, som bringer evigt liv.«50 De vil blive ligesom Helamans hær, en inspiration for alle, der kender dem, især for dem i deres eget hjem.

Vidnesbyrd

Mine kære brødre og søstre, jeg bærer vidnesbyrd om vor kærlige himmelske Fader. Han lever. Jesus er Kristus, vor Frelser og Forløser. Jeg ved, at han lever. Helligånden virker i vores liv. Himlene er åbne. Dette er en tid med mirakler, en tid med åbenbaring ved »Ånden [kraft,] der er udsendt efter Faderens vilje gennem Jesus Kristus, hans Søn.«51 Jeg ved, at det er sandt. Må vi alle søge åbenbaring fra Herren, så vi kan hjælpe vores elever, hver og en af dem med at lære dette storslåede princip indgående og modtage personlig åbenbaring i deres liv nu og for evigt.

I Jesu Kristi hellige navn. Amen.

© 2019 Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved. Version: 5/19. Oversættelse af »The Power of Personal Revelation«. Danish. PD60009021 110

Noter

  1. Disse tre mønstre blev grundlagt i Lehis familie under deres rejse til det forjættede land. Lehi var en profet og profeterede for sin familie: Han bar vidnesbyrd om, at Jesus Kristus kaldte dem til omvendelse, og kæmpede mod det onde blandt dem; Nefi søgte personlig åbenbaring ligesom sin far og modtog den i drømme og syner, ved Åndens hvisken, ved Herrens røst og ved engles betjening. Og de havde hellige optegnelser på bronzepladerne, der bar vidnesbyrd om Jesus Kristus.

  2. Se JS-H 1:19.

  3. Nefi gør det klart, at hans far Lehi var en klog og sprogkyndig mand. I begyndelsen af Nefis optegnelser siger han: »Jeg, Nefi, der er født af agtværdige forældre, jeg blev derfor oplært en del i al min fars lærdom … jeg udfærdiger en optegnelse på …min fars sprog, der består af jødernes lærdom og egypternes sprog. Jeg, Nefi, udfærdiger ikke en fuldstændig beretning om det, som min far har skrevet« (1 Ne 1:1-2,16).

    Lehi var en lærd mand, der nedskrev sine beretninger om sine drømme og syner og sine profetier. Men Herren befalede ham at sende hans sønner tilbage til Jerusalem for få fat på jødernes optegnelser, som Laban havde.

  4. 1 Ne 3:19-20.

  5. Se 1 Nefi 19:10 for et eksempel på nogle af profeternes skrivelser, som stod på bronzepladerne, og som ikke står i Bibelen.

  6. Se 1 Ne 6:4; 19:1, 21. Bronzepladerne fortsatte med at være en kilde til indsigt og åbenbaring gennem hele den nefitiske historie. Da Moroni 1.000 år efter Lehi skrev, citerede han Esajas fra bronzepladerne om Faderens pagter og påkaldte Jesu Kristi forløsende kraft: »Vågn op, og rejs dig af støvet, o Jerusalem; ja, og ifør dig dine smukke klæder, o Zions datter …så den evige Faders pagter, som han har sluttet med dig, o Israels hus, må blive opfyldt.

    Ja, kom til Kristus, og bliv fuldkommengjort i ham, og fornægt jer selv alt gudløshed« (Moro 10:31-32).

  7. Se 1 Ne 6:4; 19:21.

  8. Vigtigheden af sprog og lærdom – evnen til at læse og skrive og føre optegnelser – var så dybt forankret i det nefitiske samfund, at selv de ikke-troende udviklede den evne. For eksempel blev Amulon, en af kong Noas ugudelige præster, lærer for lamanitterne og lærte dem at læse og skrive og føre optegnelser. Selv gadiantonrøverne læste og skrev breve. Derudover, var dannelsen af et samfund af folk, der førte optegnelser, læsere og lærere essentielt for udviklingen af lovgivning blandt det nefitiske folk under dommernes regeringstid. Optegnelser og føring af optegnelser såvel som at læse og undervise var en vigtig måde, hvorpå Herren velsignede det nefitiske folk både timeligt og åndeligt. I det ligger der et mønster til efterlevelse for os i vore dage.

  9. Vi ser dette omsat til handling i kong Benjamins tale, da han fik skrevet sine ord ned og omdelt til sit folk, der ikke kunne høre ham. Vi ser det, da Abinadi fra bronzepladerne læser Herrens befalinger op for kong Noas ugudelige præster. Vi ser det blandt dem i Ammoniha, der troede på Alma og Amulek, og som »begyndte at omvende sig og at granske skrifterne« (Alma 14:1). De troende kvinder og børn blev sammen med »deres optegnelser, som indeholdt de hellige skrifter« (Alma 14:8) kastet i ilden og blev ødelagt.

  10. Se Mosi 1:2-5.

  11. Se Alma 18:36, hvor Ammon »forelagde [kong Lamoni] folkets optegnelser og hellige skrifter«.

  12. Se Alma 37:8-9.

  13. Se 3 Ne 11:8-17. Folket blev overvældet af glæde og bar vidnesbyrd om Jesus Kristus den selvsamme nat og i efterfølgende generationer. Nefi, Alma den Yngres tipoldebarn, nedskrev disse hellige begivenheder, og de er et forunderligt vidnesbyrd om Guds Søns opstandelse og sonoffer.

  14. Herren sagde til Joseph, at han havde fået kraft til at oversætte Mormons Bog ved »Guds kraft« (L&P 1:29). Ved slutningen af Nefis liv appellerede han til alle, der kommer ind på pagtens sti, om at skatte Kristi ord. Det kald gav genlyd gennem århundreder i nefitternes historie i hjem, helligdomme og i profeternes lærdomme. I vore dage gennemtrænger det vores hjerte med dets inspirerende løfte: »Derfor må I trænge jer frem med standhaftighed i Kristus og have et fuldkommen klart håb og en kærlighed til Gud og til alle mennesker. For se, hvis I trænger jer frem, idet I tager for jer af Kristi ord og holder ud til enden, se, så siger Faderen: I skal få evigt liv« (2 Ne 31:20, fremhævelse tilføjet).

  15. Alma 37:18; se også Alma 37:14-19. Bronzepladerne er blevet bevaret og er i Moronis varetægt. David Whitmer bar vidnesbyrd om, at det er sandt i et interview med Joseph F. Smith og Orson Pratt i 1878 i Richmond i Missouri: »Joseph, Oliver og jeg selv så ikke blot pladerne til M[ormons] B[og], men også bronzepladerne, Eters Bogs plader … og mange andre plader. Faktisk var det ligesom Joseph, Oliver og jeg bare sad her på en træstamme, da vi blev overvældet af et lys, det var ikke ligesom solens lys … men mere storslået og smukkere … Der viste sig, som var det et bord med mange optegnelser eller plader på, ved siden af pladerne til Mormons Bog også Labans sværd, vejlederen, det vil sige den kugle, som Lehi havde, og oversætterne. Jeg så dem lige så tydeligt, som jeg ser denne seng … og jeg hørte Herrens røst så klart, som jeg nogensinde har hørt noget i mit liv, erklære, at optegnelserne på pladerne til Mormons Bog blev oversat ved Guds gave og kraft« (David Whitmer, i brev fra Joseph F. Smith til John Taylor, 17. sep. 1878, Joseph F. Smith papers, 1854-1918, Kirkens historiske bibliotek i Salt Lake City, s. 8-9).

  16. 1 Ne 10:17. I 2 Nefi beskriver Nefi, hvordan man kvalificerer sig til Helligåndsgaven, og hvad Helligånden gør: »For den port, som I skal træde ind ad, er omvendelse og dåb med vand; og da får I forladelse for jeres synder ved ild og ved Helligånden … da er I på denne snævre og trange sti, der fører til evigt liv … I har modtaget Helligånden, som vidner om Faderen og Sønnen, til opfyldelse af det løfte, som han har givet, at hvis I gik ind ad denne vej, skulle I modtage« (2 Ne 31:17-18).

    »Hvis I vil træde ind på vejen og modtage Helligånden, vil den vise jer alt det, som I skal gøre« (2 Ne 32:5).

  17. 1 Ne 2:16.

  18. 1 Ne 2:16.

  19. 1 Ne 2:19.

  20. Dette mønster er tydeligt i mange oplevelser med personlig åbenbaring i Mormons Bog. Overvej følgende:

    Et ønske om selv at vide det

    Et ønske om at kende sandheden, at modtage svar, at modtage vejledning eller trøst eller tilgivelse, er ofte sat i gang af Guds ord, og motiverer en søgen efter personlig åbenbaring. Nefi »nærede store ønsker om at kende til Guds hemmeligheder« (1 Ne2:16). Enoshs »sjæl hungrede« efter tilgivelse (En 1:4). Alma råbte i sit hjerte: »O Jesus, du Guds Søn, hav barmhjertighed med mig« (Alma 36:18). Det er et oprigtigt ønske om at modtage åbenbaring fra Gud.

    Bed med oprigtig hensigt

    Oprigtig indsats fører til bøn, ofte et stille sted. Vi søger åbenbaring fra vor himmelske Fader, og vi gør det med bøn fra hjertet, affødt af et ønske om at vide. Det er en oprigtig bøn at handle på det, vi modtager. Sådan var de bønner, der blev bedt af Nefi, Enosh, Alma, Mosijas sønner og Helaman og hans unge krigere (se 1 Ne 2:16; En1:4; Alma 17:3; Alma 58:10-12).

    Flid i søgningen

    Det kræver flid at søge åbenbaring. Tænk på Alma, der havde »fastet og bedt i mange dage, for at [han] selv kunne vide dette« (Alma 5:46). Flid, når vi søger åbenbaring, vil sige at granske skrifterne, tænke over dem, bede og faste om, det vi læser og lærer. Det vil sige at henvende os ofte til vor himmelske Fader og stole på hans timing.

  21. Som Jakob sagde, så bringer gaven personlig åbenbaring gennem Helligånden også åndelige gaver, øget tro på Jesus Kristus og en mere inderlig omvendelse til Herren: »Derfor gransker vi profeterne, og vi har mange åbenbaringer og profetiens ånd; og da vi har alle disse vidnesbyrd, får vi et håb, og vor tro bliver urokkelig i en sådan grad, at vi i sandhed kan befale i Jesu navn, og selv træerne adlyder os eller bjergene eller havets bølger.

    Alligevel viser Gud Herren os vor svaghed, så vi kan erfare, at det er ved hans nåde og hans store velvilje over for menneskenes børn, at vi har magt til at gøre dette« (Jakob 4:6-7).

  22. Det gjaldt for alle de måder, hvorpå Gud kommunikerede med sit folk. For eksempel var englebetjening almindeligt blandt de retfærdige. Alma erklærede: »Se, engle kundgør [omvendelse] på dette tidspunkt for mange i vort land« (Alma 13:24). Kort tid før Frelserens fødsel: »Engle viste sig for mennesker, vise mennesker, og kundgjorde dem glædelige tidender om stor glæde« (Hel 16:14).

  23. Se L&P 84:85.

  24. Alma 5:45-46.

  25. Da Alma underviste folket i Ammoniha, sammenfattede han de utrolige velsignelser, som nefitterne nød, og beskaffenheden af det pagtssamfund, Herren skabte blandt dem. I Alma 9:20-22 står der, at de var »et af Herren så rigt begunstiget folk;« der havde »fået alt kundgjort for sig efter deres ønsker og deres tro og bønner om det, som har været, og som er, og som skal komme;« blev »besøgt af Guds Ånd … talt[e] med engle og efter [blev] talt til af Herrens røst« og havde »profetiens ånd og åbenbarelsens ånd og også mange gaver«.

  26. Alma 17:3; se også Alma 17:1-3.

  27. Alma 23:5; se også Alma 23:5-7.

  28. Alma 23:6.

  29. Vi fokuserer her på profeternes rolle, men anerkender at profeter også er seere og åbenbarere. Som Ammon sagde: »En seer er en åbenbarer og også en profet … en seer kan kende til det, der er forgangent, og også til det, der skal komme, og ved dem skal alt åbenbares, eller snarere skal det, der er hemmeligt, blive givet til kende, og det, der er skjult, skal komme frem i lyset, og det, der ikke er kendt, skal blive gjort kendt ved dem, og ved dem skal også dét blive gjort kendt, som ellers ikke kunne blive kendt« (Mosi 8:16-17).

  30. Det gjorde de med sådan en åndelig kraft, at budskabet gennemtrængte folkets hjerte, de som var parate til at høre. I den 1.000-årige historie læser vi om folk, der »blev han fyldt af glæde« (1 Ne 5:1; Mosi 4:3), fik »deres sjæl oplyst af det evigtvarende ords lys« (Alma 5:7) og blev »forløst af Herren … født af Ånden« (Mosi 27:24). Ved mange lejligheder sluttede »tusinder … sig til kirken og blev døbt til omvendelse« (Hel 3:24). Se et eksempel i Mosija 3 på engles rolle i åbenbaring til profeter, der øger vores kundskab om Kristi lære.

  31. Se 2 Ne 31; Jakob 2; Mosi 3; Alma 5; Alma 18, Alma 34; Alma 46; Moro7; Moro 8; Moro 10.

  32. Alma 5:14.

  33. Alma 5:26.

  34. Alma 5:28.

  35. Alma 5:32-33.

  36. Se Jakob 7:1-20 (Sherem); Alma 1:3-15 (Nehor); Alma 2:1-31 (Amlici); Alma 30:3-59 (Korihor); Alma 46:3-11 (Amalikija).

  37. Se Jakob 7:4.

  38. Se Alma 30:31.

  39. Da tiden for Frelserens fødsel nærmede sig, gik onde mennesker efter endnu mere ondskab – de dannede hemmelige sammensværgelser (se Hel 1:9-12; Hel 2:4-5). I en langt tidligere proces, der går helt tilbage til Adam og Evas dage, dannede disse onde mennesker en sammenslutning, der søgte at opnå magt, akkumulere rigdom, ødelægge kirken og vælte styret ved at myrde og røve i hemmelighed. Deres redskaber var ikke ord, men køller, sværd og knive. De blev beskyttet af eder og pagter, som de indgik med hinanden for at holde deres onde handlinger hemmelige, og de blev straffet med døden, hvis nogen forlod banden (se Hel 6:20-33; 3 Ne 1:27-30).

  40. Se Hel 1:9-12; Hel 2:4-5; Hel 6:20-33; 3 Ne 1:27-30.

  41. Se Jakob 7:8.

  42. Se Henry B. Eyring, »Fortsat åbenbaring«, Liahona, nov. 2014, s. 70-73, for mere om dette princip.

  43. Dette er meningen med Herrens budskab til profeten Joseph: »Det, der er af Gud, er lys; og den, der modtager lyset og forbliver i Gud, modtager mere lys; og det lys vokser sig klarere og klarere indtil den fuldkomne dag« (L&P 50:24). Selvom nefitterne ikke altid var retskafne, og selvom der altid var nogle, der faldt fra, så lod profeterne troens flamme brænde klart. Med mod og åbenbaringens kraft, samlede de folk, der troede, og som var mismodige og blev forfulgt. De hjalp mange til at forankre deres liv i Frelseren og modtage personlig åbenbaring, der bragte dem eller førte dem tilbage til Jesus Kristus og hans evangelium.

  44. Vores elever kan læse om og se, hvordan nefitterne og lamanitterne blev velsignet af hellige optegnelser, personlig åbenbaring og levende profeter. Når vores elever læser om disse vidunderlige velsignelser, kan de selv opleve dem, hvis de vil tage imod dem. Ved at studere og søge i Mormons Bog og bede om åndelig vejledning, kan vores elever modtage kundskab om og forståelse af Jesu Kristi evangelium og Faderens plan, de kan lære, hvordan de skal efterleve evangeliet, og de kan modtage et vidnesbyrd om, at det, som de har læst, er sandt – alt ved Helligåndens kraft.

  45. Se Ef 1:10.

  46. Joseph Smith sagde, at mens vi er i jordelivet, kommer personlig åbenbaring til »vore ånder akkurat som om, vi slet ikke havde noget legeme« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007,s. 469).

  47. Russell M. Nelson, »Åbenbaring for Kirken, åbenbaring for vores liv«, Liahona, maj 2018, s. 96.

  48. Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 131.

  49. Præsident Russell M. Nelsons Instagram-side«, opslag lagt op den 22. mar. 2019. Dette opslag bekendtgør ændringer til seminarkalenderen og læseplanen med effekt fra januar 2020.

  50. L&P 42:61.

  51. L&P 50:27.

Udskriv