Præsident Russell M. Nelson – Ændringer i seminars og instituts læseplan
»Fra januar 2020 vil studiekurset for seminar gå over til en årlig kalender. Klasser vil studere den samme bog med hellig skrift, der bruges i læseplanen for Kom og følg mig. Denne tilpasning vil øge den hjemmeorienterede og kirkestøttede tilgang til evangelisk studium gennem et forenet studium i hjemmet, i Søndagsskolen og til seminar.
Når I overvejer denne ændring, beder jeg jer om at tænke over jeres fremtid. Jeres potentiale til at have større indflydelse på verden end nogen tidligere generation er fuldstændig afhængig af jeres grad af hengivenhed til Herren Jesus Kristus. I er alle ansvarlige for i jeres hjem at bidrage til at undervise dem, som I bor sammen med, i hans evangelium. Seminar og institut vil hjælpe jer til at indrette jeres hjem til at blive en troens helligdom – et sted, hvor man underviser i, lærer, efterlever og elsker Jesu Kristi evangelium.«