2021
Jeg kender en sang om det!
April 2021


Jeg kender en sang om det!

Forfatteren bor i Leinster i Irland.

girl in class raising hand

Ligesom mange andre børn i Irland gik Annie i en katolsk skole. Hun var det eneste medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i sin klasse.

Annie havde en sød lærer, der underviste om mange ting. Hun underviste endda om Jesus. Annie elskede at lytte til historier om Jesus. Det var de samme historier, hun havde lært om i Primary og derhjemme.

En dag fortalte Annies lærer klassen om den gang, Jesus gik på vandet. Annie smilede. Det var hendes yndlingshistorie!

Annie havde lært sangen »Hans største under« i Primary. Den sang fortæller om Jesus, som gik på vandet. Annie følte sig altid varm indeni, når hun sang den. Hun tænkte på ordene i den sang.

»Jesus kunne gå på vandet, og søens bølger adlød Herrens bud.«

Annie ville også gerne have, at hendes klasse lærte sangen at kende! Hun rakte hånden i vejret og sagde: »Jeg kender en sang om det!«

Hendes lærer smilede. Hun bad Annie om at dele den med klassen næste dag.

Annie var begejstret, da hun kom hjem. Mor hjalp hende med at finde sangen på computeren, så Annies lærer kunne spille sangen for klassen.

Næste dag lyttede Annie og hele klassen til sangen. Annie mærkede den varme følelse, hun altid havde i Primary. Hun var glad for, at hun havde delt denne særlige sang om Jesus.

Friend Magazine, Global 2021/04 Apr

Illustration: Sinéad Poznanski