Fra ven til ven
Det store bowling-spørgsmål
Fra et interview med Sydney Squires.
Da jeg gik i sjette klasse, flyttede min familie. En af mine venner var ikke medlem af Kirken.
En søndag ringede min ven til mig. Han spurgte, om jeg ville med ud og bowle sammen med ham og hans forældre den eftermiddag. Jeg havde kun prøvet at bowle en gang før, og jeg havde syntes, det var sjovt Det lød virkeligt sjovt at bowle igen, særligt sammen med min nye ven. Jeg spurgte min mor med det samme.
»Altså,« sagde hun, »det er søndag, så jeg synes ikke, at du skal tage afsted. Men du vælger selv.«
Jeg var chokeret! Jeg troede, at hun ville sige nej. I stedet for var det helt mit eget valg. Så jeg valgte at tage ud og bowle med min ven.
Snart efter var min ven, hans forældre og jeg i bowlinghallen. Jeg klarede mig virkeligt godt! Min ven og jeg havde det sjovt. Med der var hele tiden en urolig følelse i min mave. Jeg vidste inderst inde, at min mor havde ret. Jeg havde i kirken og derhjemme lært, at det var vigtigt at gøre søndag til en hellig dag. At tage ud og bowle med min ven var ikke den bedste søndagsaktivitet.
Den dag lærte jeg noget vigtigt. Det er godt at have det sjovt og være sammen med venner! Men det er vigtigere at gøre søndagen til noget særligt.