Skrevet af jer
Jeg skal se min bror igen
For noget tid siden var det min lillebror Gabriels fødselsdag. Han ville været blevet syv, men han havde spastisk lammelse og gik bort for to år siden. I Primary sang vi »Gethsemane.« Ordene var klare og fulde af betydning. Den fyldte rummet med Ånden.
Efter sangen bar søster Webster sit vidnesbyrd om Jesu Kristi forsoning. Det fyldte rummet endnu mere med Ånden. Hun talte om, hvordan hendes bror havde mistet livet flere år tidligere. Det fik mig til at tænke på Gabriel, og jeg begyndte næsten at græde. Jeg tænkte på, da jeg holdt Gabriel for sidste gang. Jeg var ked af det, men følte også fred.
Søster Webster talte om, hvor glad hun var for at vide, at hun ville se sin bror igen. Hun vidste, sagde hun, at vi alle sammen ville komme til at se vores kære, som var gået bort.
Efter Primary gav jeg søster Webster et knus. Vi græd sammen nogle minutter. Ånden var meget stærk. Hun fortalte mig, at jeg ville se min lillebror igen. Hun sagde, at Jesu Kristi forsoning ikke bare gjaldt for vores synder, men også vores lidelser. Hun spurgte om, hvad jeg savnede mest ved Gabriel, og jeg sagde, at jeg virkeligt savnede hans latter.
Jeg fortalte søster Webster, at jeg havde været ked af det, fordi det var Gabriels fødselsdag den uge, og jeg virkeligt havde brug for at vide, at jeg ville se min bror igen. Hun fortalte mig, at de tårer, vi græd, var glædestårer. Jeg kunne mærke Ånden, og jeg vidste, at hun sagde talte sandt. Jeg er sikker på, at jeg kommer til at se Gabriel igen, og det gør mig meget glad. Jeg elsker ham. Det ved jeg, fordi Jesus Kristus elsker mig. Han gav sit liv, så jeg kan se Gabriel igen.