Pionerer i alle lande
Margaret Cummings
Trofast hellig fra Australien
Forfatteren bor i Utah i USA.
Var de kommet så langt uden nogen grund?
Margaret puttede sine børn i seng. Hendes søn, Jeffrey, åbnede et øje. »Mor, hvornår kan vi tage i templet?«
Margaret kyssede hans pande. »Så snart det er færdigt.« Hun slukkede lyset.
Margaret så også frem til indvielsen af templet. Hun ventede spændt på at blive beseglet til sin familie. Men templet var langt væk i New Zealand. Det ville koste mange penge at rejse fra deres hjem i Australien. De havde sparet op i månedsvis. De havde endda solgt deres bil. Men de havde stadig brug for 200 pund mere.
Hun knælede for at bede. »Himmelske Fader, hjælp os med at få resten af de penge, vi har brug for.«
I samme øjeblik kom hendes mand, Don, ind. »Jeg mødte min far i dag. Han undskyldte for ikke at besøge os, og han gav os den her.«
Han gav hende et stykke papir. Det var en check på 100 pund! Margaret kunne knap tro det. Dons far havde ikke talt med dem i flere måneder. Det var et mirakel!
Nogle dage senere kom Margarets forældre på besøg. »Vi har sparet nogle penge sammen,« sagde hendes far. Han lagde 100 pund i Margarets hånd. »Hav en god tur!«
Margaret smilede. Nu havde de nok penge!
Der var bare ét problem til. Turen ville vare seks uger. Dons chef sagde, at han ikke kunne være væk i så lang tid. Efter mange bønner besluttede Margaret og Don, at Don skulle sige sit arbejde op.
Til sidst var det tid til at tage afsted. Margaret og Don hjalp deres børn med at komme ombord på toget. De kørte i fem døgn.
»Er vi der snart?« spurgte Jeffrey Margaret.
»Ikke endnu,« sagde hun. »Nu tager vi båden til New Zealand.«
Men der var flere dårlige nyheder. Båden var gået i stykker. Den tog ikke passagerer med ombord. Var de kommet så langt uden nogen grund?
Nej! Margarets bønner blev igen besvaret. Nogle gav dem flybilletter. Ikke lang tid efter fløj Margaret og hendes familie over havet. Næste stop New Zealand!
Da Margaret endelig trådte ind i templet, blev hun varm om hjertet. Hun fik endda mulighed for at give profeten hånden. »Vor himmelske Fader vil velsigne din familie, fordi I valgte at komme her,« sagde han.
Senere var Margaret og hendes familie klædt i hvidt. De knælede ned ved alteret for at blive beseglet. Margaret strålede. Nu kunne de være sammen for evigt!
Da de kom hjem, havde Margaret og Don kun 5 pund tilbage. Men Margaret huskede på profetens løfte. Vor himmelske Fader ville velsigne dem.
Og det gjorde han! Næste dag kom Don hjem med glædelige nyheder. »Jeg fik jobbet! Det er endda bedre end det, jeg havde før.«
Margaret gav ham et ordentligt kram. Hun vidste, at det altid ville være det hele værd at tage til templet.