Klar til templet

Charlotte Larcabal

Kirkens tidsskrifter

(Baseret på en virkelig hændelse)

»Hvordan kan jeg få en anbefaling?« spurgte Ajan.

»Se til, at I gør alt i værdighed« (Morm 9:29).

family meeting together at home in Jamaica

Ajan smilede over hele ansigtet, da han hørte det banke på døren. Madda (mor) havde inviteret deres omsorgsbror til at hjælpe med en særlig hjemmeaften.

Han åbnede døren. »Wah gwaan, bror Williams!« (»Hvordan går det?«)

»Alt er irie!« sagde bror Williams. (»Alt er godt!«) Han gav Ajan en pose mangoer fra sit træ.

Bror Williams satte sig ned på sofaen. Madda bad Ajans lillesøster, Dana, om at bede en bøn.

Da hun var færdig, sagde bror Williams: »I år fylder Ajan 12. Er der nogen, som ved, hvorfor det er et særligt år for ham?«

Ajans lillebror, Tejaun, vred sig af spænding. »Fordi han kan få præstedømmet og omdele nadveren!«

»Det er rigtigt!,« sagde bror Williams. »Men der er også endnu en årsag.«

Han åbnede sin pung og tog et lille stykke papir ud. »Dette er en tempelanbefaling.«

Han gav den til Ajan.

»Sejt!« Ajan førte sine fingre hen over guldtemplet på kortet. »Hvad gør man med den?«

»Jeg viser den til den person, som sidder ved templets skranke. Den viser dem, at jeg er værdig til at gå indenfor.«

»Jeg vil se!« Dana snubbede den fra Ajan og nærstuderede den.

»Hvordan tror du, at du ville have det, hvis du selv havde en anbefaling?,« spurgte bror Williams.

»Jeg ville føle mig som noget særligt!« Ajan så op fra kortet. »Men jeg ved ikke, om jeg kan tage i templet. Det koster meget at købe en flybillet og tage derhen.«

»Jeg kan heller ikke tage særligt ofte til templet,« sagde bror Williams. »Men min anbefaling minder mig altid om at være klar til at gå indenfor.«

Ajan tænkte sig om et øjeblik. »Jeg vil også gerne være klar,« sagde han. »Hvordan kan jeg få en anbefaling?«

»Du mødes med biskoppen,« sagde bror Williams. »Han stiller dig nogle spørgsmål for at se, om du er klar.«

»Så det er en slags test?,« spurgte Ajan lidt nervøst.

»Det er mere som en slags samtale,« sagde bror Williams. »Biskoppen er din ven, og han vil gerne hjælpe dig med at blive klar.«

Ajan nikkede. Han kunne godt lide biskoppen.

»Vil du gerne se spørgsmålene?« Bror Williams gav Ajan et stykke papir med nogle spørgsmål på. Dana og Tejaun krøb ind til ham for også at kunne se.

»Nummer et,« læste Ajan. »Tror du på og har du et vidnesbyrd om Gud, den evige Fader, hans Søn, Jesus Kristus, og Helligånden?«

Han lyste op. Det var let. »Ja!«

Han blev ved med at læse spørgsmålene, et for et. Madda og bror Williams forklarede, hvad nogle af tingene betød.

Så læste Ajan endnu et spørgsmål: »›Forstår og adlyder du visdomsordet?‹« Han rynkede panden. »Der var engang, hvor D’andre gav mig noget rompunch, hvor jeg var hjemme hos ham,« sagde han. »Men jeg har ikke lyst til at drikke det nogensinde igen. Betyder det, at jeg ikke kan få en tempelanbefaling?«

»At adlyde visdomsordet vil sige, at man ikke drikker alkohol, og der er alkohol i rompunch,« sagde bror Williams. »Men du kan altid omvende dig og blive værdig til at tage i templet.«

»På grund af Jesus!,« sagde Tejaun.

»Præcis!« sagde bror Williams. »Dermed kan din tempelanbefaling minde dig om at blive ved med at adlyde visdomsordet. Og altid at være klar til at tage i templet.«

Ajan grinede. Han fik det meget bedre.

»Måske kan jeg snart besøge templet,« sagde Ajan. »Og når jeg gør det, vil jeg være klar!«