2021
Ser Musa
Oktober 2021


Ser Musa

Forfatteren bor i Iowa i USA.

Måske var den nye dreng slet ikke så slem.

»Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet« (1 Sam 16:7).

girl watching brother and sister walking to school

»Mor, der skete noget i skolen i dag, som går mig meget på.« Angie lagde sin rygsæk på gulvet og smed sig på sofaen.

Mor så op fra den bog, hun var ved at læse. »Nå da? Hvad skete der?«

»Altså, der er kommet en ny dreng i min klasse, som hedder Musa.«

»Det lyder dejligt!« sagde mor. »Snakkede du med ham?«

»Nej, det har jeg ikke lyst til!« sagde Angie. »Han driller.«

»Hvad har han gjort?«

Angie kneb øjnene sammen. »Jeg så ham komme i skole med sin søster. Han fik hende til at gå bag sig hele vejen! Hver gang hun prøvede at gå ved siden af ham, skyndte han sig frem og gik foran hende. Det gjorde mig virkeligt sur.«

Mor rynkede næsen. »Det lyder ikke særligt sødt. Måske trænger han til en ven som dig til at vise sig, hvordan man viser andre kærlighed.«

I samme øjeblik komme Angies lillesøster Meghan susende ind. »Mor, ved du hvad? Der er en ny pige i min klasse! Hun hedder Dalia Kader. Er det ikke et smukt navn?«

»Jeg tror, at hendes bror er i min klasse,« sagde Angie.

»Er det rigtigt? Hvor er du heldig.«

Angie rynkede panden. »Heldig? Hvorfor?«

»Dalia fortalte mig alt om ham!«

»Ja, det gjorde hun garanteret,« mumlede Angie.

»Hun sagde, at hun havde taget nogle øjendråber i morges, og at hun skulle have haft solbriller på for at beskytte sine øjne, men at hun glemte dem. Så da de gik i skole sammen, gik Musa hele vejen foran hende for at skygge for solen for hende. Var det ikke virkeligt sødt?«

Angie blinkede helt overrasket. Havde hun fejlvurderet Musa?

»Han lyder som en meget betænksom bror,« sagde mor.

»Det er han!« sagde Meghan. »Og da de nåede hen til skolen, fulgte han med hende til kontoret, så de kunne ringe hjem. Og han blev hos hende der, indtil hendes mor var kommet forbi med solbrillerne.«

brother and sister sitting next to each other

Wow, tænkte Angie. Jeg så vist ikke, hvad der i virkeligheden skete.

Meghan satte sig ned ved siden af Angie på sofaen. »Dalias solbriller er virkeligt seje! De er lilla med ædelsten på. Mor, må jeg invitere hende med hjem denne uge? Så kan vi begge to have vores solbriller på og klæde os ud!«

»God idé,« sagde mor. »Hvorfor inviterer du ikke også Musa? Jeg kunne godt tænke mig at møde dem begge to. Hvad tænker du, Angie?«

»Jeg kunne også godt tænke mig at møde dem.« Angie smilede. »Jeg tror, at Musa vil være en rigtigt god ven.«

Friend Magazine, Global 2021/10 Oct

Illustrationer: Jörg Saupe